Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    I PC versionen - ikke på mobilen.

    Jeg var og er på PC (og har været på wc).....I hvert fald lidt endnu.

    T. Nielsen15-11-21 12:13

  • ★★★★★★0

    Jeg var og er på PC (og har været på wc).....I hvert fald lidt endnu.

    Med WC med PC? ;-)

    Husk at spritte af

    Wayne15-11-21 13:02

  • ★★★★0

    Judas and the Black Messiah (2021)


    Kompakt biografi-film, der virkelig forstår at bevare fokus og ikke følger den ofte kedelige formel. Jeg synes den er formidabelt eksekveret og filmen kaster også lys over en mørk amerikansk historie, som stadig synes at være aktuel. Det må være en af de mest nuancerede biografi-film jeg har set. For der var slet ikke de sædvanlige eller rettere kedelige tropes, som jeg ofte synes bliver for overgjort i denne type film. Jesse Plemons‘ karakter kunne i manges hænder endt som vildt karikatur, men han fremstår så menneskelig og må egentlig gøre ting han ikke nødvendigvis synes om, men uden det bliver for åbenlyst for tilskueren. En fuldkommen blændende underspillet præstation. Daniel Kaluuya er måske gået hen og blevet min favorit sort skuespiller, han er mageløs her og spiller på så mange strenge. Lakeith Stanfield er egentlig tæt på at stjæle showet, utroligt nok. Det er en fornøjelse at se så mange vanvittigt gode præstationer i én film. En af årets helt klart bedste film. 

    8/10

    Babo15-11-21 21:30

  • ★★★★★★0

    Titane

    Kill Bill vs Backdraft?

    Det er umuligt at placere Titane i nogen kategori - for den er helt sin egen. Man ved aldrig hvilken vej fortællingen bevæger sig, for den tager mildt sagt nogle vilde valg.

    Den kan sikkert analyseres i stumper og stykker, men man skal nok bare læne sig tilbage og undre sig. Er det en kommentar til hvor mennesket bevæger sig hen i den moderne verden? Kærlighed og fremmedgørelse? Eller kan den forståes på flere måder i flere plan? Smukke billeder skiftes til forvrængede - som kunne være malet af Michael Kvium.

    Fantastisk og modigt skuespil af Agathe Rousselle og Vincent Lindon. Hvad man skal stille op med det hele, må være op til den enkelte - det er bestemt ikke en film for alle. Men hatten af for at gå hele vejen.

    8/10

    Wayne16-11-21 14:33

  • ★★★★★★0

    Krigen (2015)

     

    Solidt dansk drama om etik og moral, sat op imod jura og lov. Pilou Asbæk spiller hovedrollen som officeren Claus, der tager en beslutning som viser sig at koste flere civile livet, men måske har reddet flere af hans mænd.

    Setuppet er relevant og virker troværdigt, men jeg synes Tobias Lindholm pensler dramaet for meget ud, uden helt at ramme de følelsesmæssige store klokker, som lignende film igennem tiderne har gjort det.

    Et par af karaktererne er også for unuancerede eller forudsigelige. For eksempel synes jeg at Charlotte Munck som anklager, hun fremstilles en del firkantet, med et lille og alt for selvtilfreds smil på, når hun forsøger at dukke modstanderen.

    Det trækker for mig ned, i en film der ellers byder på et drama, hvor præmissen ikke er sort eller hvid, hvad man derfor hurtigt indfanges af. Også på grund af de mange solide og karismatiske skuespillere.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen16-11-21 14:48

  • ★★0

    Er halvvejs igennem Inkubus, og må indrømme at jeg er pænt skuffet.

    Det er faktisk kun Englund og Forsythe, der holder filmen oppe. Det eneste positive jeg kan sige om filmen, er de to herres udmærkede præstationer, hvoraf de faktisk har okay skærmtid på de 80 minutters spilletid den varer. Havde frygtet ligegyldige cameos.

    Det øvrige cast virker uengageret og på grænsen til det amatøragtige.

    Bevares havde ikke forventet mesterværk, men i det mindste en middelmådig film. Med et beskedent budget på halvanden million dollars, er størstedelen nok brugt på filmens to legendariske og respektive skuespillere. Den er filmet med ret kølig farvebetoning eller måske er det lokationen, i et forsøg på at fremtvinge et billigt look tæt på det klaustrofobiske, hvis man kan sige det sådan. Men stemningen fejler, da det hele virker skrabet.

    Kan kun anbefales hvis man er Die-hard-fans af Englund og Forsythe

    jeg lander på 4/10

    Ryder66618-11-21 00:31

  • ★★★★★★3

    The Empty Man (2020)

     

    En film der starter så fremragende op. De første 20 minutter er simpelthen eminente og man indfanges af det bjergtagende landskab og de 4 venner på vandring, fanget i en primitiv hytte.

    Men herefter tabes det hele næsten på gulvet, med en historie jeg som 16 årig sandsynligvis ville have fundet interessant og fascinerende, men som mit voksne jeg ganske enkelt ikke kan tage seriøst.

    Hele mytologien om, at hvis man finder en tom flaske på en bro og puster i den, så kommer The Empty Man efter en, er ganske enkelt for åndssvag og forvrøvlet. Om ikke andet som den præsenteres her.

    Skulle den fungere, skulle den for mig leveres mere intelligent og bedre understøttet. Ikke fordi en film skal forklare og overforklare alting, det er sjældent en styrke. Men der må gerne være en krog at hænge hele ideen fast i.

    Jovist, til slut smides det hele i ansigtet på en, så man ved hvad det drejer sig om, hvad der desværre får hele filmen til at fremstå endnu mere fjollet.

    Samtidig render filmen en spilletid på pænt over to timer på så tyndt et grundlag, hvad der ikke just er til dens fordel.

    Ikke fordi der ikke er scener indimellem, som rent faktisk er hamrende skræmmende, for det er der. De er hverken specielt opfindsomme, men meget tidstypiske, eller originale, men ofte ret effektive. Men effekten ebber for mig så nok lidt ud, med en overlang spilletid. Det dog dem der holder en inde i filmen, mens den kører.

    I hovedrollen ligner og spiller James Badge Dale som en der er med i den forkerte film, men bare ikke rigtigt har opdaget det endnu. Det kan selvfølgelig også have sin charme, da han ikke ender som en typisk horrorkliche.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen18-11-21 13:49

  • ★★★★0

    Din kritik lyder meget som forventet. Så det kommer ikke bag på mig. Jeg er til gengæld 37 og den virkede. Så måske er jeg blot infantil. Eller det ved jeg at jeg er :)

    Babo18-11-21 15:59

  • ★★★★★★0

    Din kritik lyder meget som forventet. Så det kommer ikke bag på mig. Jeg er til gengæld 37 og den virkede. Så måske er jeg blot infantil. Eller det ved jeg at jeg er :)

    Hvis den er forventet, skal det så forstås som at du selv kan se denne kritik?

    Om du er infantil skal jeg ikke svare på. Jeg skriver dog meget bevidst “jeg”, i anmeldelsen, fordi det er mig der ikke kan tage dette helt seriøst. Derfor kan andre måske godt. Det anser jeg dem dog ikke som barnlige for:)

    T. Nielsen18-11-21 16:16

  • ★★★★0

    Hvis den er forventet, skal det så forstås som at du selv kan se denne kritik?

    Nej slet ikke. Men vi havde på et tidspunkt en lignende debat om film lidt i samme boldgade og du har ofte tendens til at synes det er nonsens. Det er det meste jo der er fri fantasi kan man påstå, så hvor grænsen lige går hos den enkelte, afhænger af den enkelte :) Men jeg kan ikke anfægte din kritik, hvis den er fjollet, så hvad kan jeg svare tilbage med? :) Jeg er modsat dig 100% levet ind i den og synes både skuespil, stemning og plot var fantastisk. Spilletiden, tja.. den tog sig den tid, instruktøren mente var den rigtige, men meget af tiden var netop for at underbygge hovedpersonen og dramaet. Men igen, er man ikke game on, så er den jo lang. 

    Babo18-11-21 16:25

  • ★★★★★★0

    Husker jeg ikke lige. Men også ligegyldigt. Jeg er dog nysgerrig efter hvilken film vi konkret talte om? 

    Jeg kan nok ofte synes at den slags fortællinger er nonsens ja. Det gør mig ikke altid noget, alt efter eksekvering. Her fungerede det dog slet ikke, altså selve historien. De første 20 min var dog fede!

    Jeg går ikke ud fra, det er dig der så har trykket mig i stjernen, som jeg lige opdagede en havde:D

    T. Nielsen18-11-21 16:30

  • ★★★★0

    Jeg giver dig altid stjerner. Om jeg er enig eller ej. Hvorfor tror du, at du har så mange? :)

    Det var blandt andet Hereditary. Ved godt du synes om den trods alt. 

    Men igen, jeg kan ofte også synes en bestemt type film irriterer mig. Det kan være de her jeg kalder pubertære film som Booksmart o.lign. Jeg kan næsten ud fra traileren se det ikke lige er min kop te, selvom jeg ofte forsøger at give chancen i håb om eksekveringen rammer plet. 

    Babo18-11-21 16:41

  • ★★★★★★0

    Jeg giver dig altid stjerner. Om jeg er enig eller ej. Hvorfor tror du, at du har så mange? :)

    Det var blandt andet Hereditary. Ved godt du synes om den trods alt. 

    Men igen, jeg kan ofte også synes en bestemt type film irriterer mig. Det kan være de her jeg kalder pubertære film som Booksmart o.lign. Jeg kan næsten ud fra traileren se det ikke lige er min kop te, selvom jeg ofte forsøger at give chancen i håb om eksekveringen rammer plet. 

    Med de 342 stjerner du har givet, ved jeg du er fuld af løgn:D

    For mig er sådanne historier nok lidt hit’n’miss, men dog ikke så entydigt som med dig og film som Booksmart tror jeg. Der findes jo masser af horror jeg elsker, som man kan kalde lige så fjollet tænker jeg. Mht det fjollede, kommer det nok også lidt an på genren. Der er jo tonsvis af stupide film, som jeg også elsker, bare i andre genrer. Det er måske bare lidt sværere at sluge for mig i horrorfilm?!? 

    T. Nielsen18-11-21 16:51

  • ★★★★1

    Nej slet ikke. Men vi havde på et tidspunkt en lignende debat om film lidt i samme boldgade og du har ofte tendens til at synes det er nonsens. Det er det meste jo der er fri fantasi kan man påstå, så hvor grænsen lige går hos den enkelte, afhænger af den enkelte :) Men jeg kan ikke anfægte din kritik, hvis den er fjollet, så hvad kan jeg svare tilbage med? :) Jeg er modsat dig 100% levet ind i den og synes både skuespil, stemning og plot var fantastisk. Spilletiden, tja.. den tog sig den tid, instruktøren mente var den rigtige, men meget af tiden var netop for at underbygge hovedpersonen og dramaet. Men igen, er man ikke game on, så er den jo lang. 

    Jeg er nok også en af dem, der ofte stempler film med religiøse okkulte temaer som "nonsens". Simpelt hen fordi jeg meget sjældent kan tage det seriøst - og fordi jeg samtidig aldrig kan se noget uhyggeligt i det.

    Det er så bare ærgerligt for mig, at langt de fleste gysere har religiøse okkulte ting som omdrejningspunkt. For jeg elsker som udgangspunkt gys, men der laves desværre ikke ret mange gysere, som falder i min smag.

    Med de 342 stjerner du har givet, ved jeg du er fuld af løgn:D

    Godt set T. Nielsen :-)

    Generelt er det vel god stil at give flere stjerner end man modtager.

    S. Rico18-11-21 18:50

  • ★★★★0

    Jeg var faktisk ikke klar over man også kunne se det i ens profil. Så lidt jeg går op i det. Jeg tænker egentlig aldrig over det hverken den ene eller anden vej, når jeg poster noget. Men i forhold til hvor meget jeg skriver herinde, modtager / giver jeg for lidt :)

    Babo18-11-21 19:58

  • ★★★★0

    Simpelt hen fordi jeg meget sjældent kan tage det seriøst

    Indlevelse kan man ikke tvinge sig selv til. Så jeg har ikke så meget at tilføje. Jeg synes selv jeg er modtagelig for det meste fri fantasi og religiøst / okkult indhold tiltaler mig. 

    Babo18-11-21 20:00

  • ★★★★★★0

    For mig handler det mere om, hvordan den bruger det okkulte. Jeg er egentlig ret ligeglad med, hvilket univers en film foregår i, bare det er behandlet ordentligt. Og jeg er 100% ateist, naturvidenskabelig og anti-okkult :)

    Guldager18-11-21 20:05

  • ★★★★★★0

    For mig handler det, som jeg skriver under filmen, også ret meget om præsentation, selv om Babo nok har ret i at der er nogle tendenser til at film der løber efter okkulte/religiøse temaer, med tilbedere osv, nok ofte tager mig ud af oplevelsen. Kunne heller ikke døje slutningen i f.eks Hereditary.

    T. Nielsen18-11-21 20:23

  • ★★★★0

    Don't get me started on Hereditary. Den startede helt fantastisk, men endte som noget - øh, ja "nonsens".

    S. Rico18-11-21 21:34

  • ★★★★★★0

    Don't get me started on Hereditary. Den startede helt fantastisk, men endte som noget - øh, ja "nonsens".

    Den kørte også af sporet for mig til slut. Så det lyder som vi er ret enige, selv om jeg fornemmer du stod hurtigere af end jeg var klog nok til:-/

    T. Nielsen18-11-21 22:00

  • ★★★★0

    Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives (2010)

    En vanskelig film at dømme på de traditionelle præmisser. Et af de værker, der nægter at sættes i bås. Hvad der for mig fungerede var den sært dragende atmosfære og selvom den bliver en anelse uklar, ja så kan jeg egentlig godt vælge at tro filmen er langt smartere end mig selv og give den point på kontoen. Men momenterne af noget helt vildt dragende, måske hinsides vores forståelse, har den til overflod og det kan man ikke tage fra den. 

    7/10

    Babo19-11-21 17:08

  • ★★★0

    Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives (2010)

    En vanskelig film at dømme på de traditionelle præmisser. Et af de værker, der nægter at sættes i bås. Hvad der for mig fungerede var den sært dragende atmosfære og selvom den bliver en anelse uklar, ja så kan jeg egentlig godt vælge at tro filmen er langt smartere end mig selv og give den point på kontoen. Men momenterne af noget helt vildt dragende, måske hinsides vores forståelse, har den til overflod og det kan man ikke tage fra den. 

    7/10

    Den er jeg godt nok ikke ret glad for. Fandt den ualmindelige søvndyssende.

    Steffan Rasmussen19-11-21 17:29

  • ★★★★0

    Den er jeg godt nok ikke ret glad for. Fandt den ualmindelige søvndyssende.

    Der sker næsten ikke noget kan man sige. Men den har nogle hjemsøgende kvaliteter, som tiltalte mig på et plan. 

    Babo19-11-21 17:47

  • ★★★★0

    No time to Die 

    Så fik jeg set giraffen. Det var desværre en kæmpe skuffelse. Lidt formålsløs actionfilm, der virkelig har svært ved at administrere sin lange spilletid fornuftigt og burde være blevet strammet op. Men bortset fra det, så har filmen ganske enkelt bare ikke den samme sikkerhed i hverken plot eller karaktertegning som Skyfall og CR. Jeg kan i det hele taget heller ikke pege på en eneste mindeværdige scene, endsige actionscene. Der er helt sikkert også en træghed at spore hos Craig, selvom han er tanden bedre her end sidst. Men det er langt fra Casino Royle præstationen i min verden. Han får så heller ikke meget modstand fra skurken, som er så ufattelig svag. Og det stopper desværre ikke her. Armas var helt forfærdelig og virkede som var hun i helt anden film. Miss Lynch prøvede forgæves i hendes version af 007 og de gør et stort nummer ud af dette, men jeg var egentlig aldrig overbevist. På plussiden, og må sige det ikke er meget, så var der selvfølgelig nogle gode momenter hist og her uden jeg sådan specifikt kan fremhæve et særligt moment. På trods af disse forbehold siger mavefornemmelsen den ikke er dårlig, blot ufattelig forglemmelig affære. Så brandærgerligt vi ikke fik at se, hvad Danny Boyle kunne have udrettet. Det er vist på tide med noget andet nu. 

    5/10

    Babo20-11-21 23:49

  • ★★★★0

    Og så fik Zimmers violiner IKKE for lidt til sidst :) Jeg fatter seriøst ikke den overvældende omtale herhjemme. 

    Babo20-11-21 23:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen