Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Noelle (2019)

    I rækken af tvivlsomme julefilm, finder man også denne ligegyldige fortælling om julemandens datter, der må træde i karakter, da hendes far dør og hendes bror, der skal overtage embedet ikke kan leve op til dette.

    I hovedrollen som datteren er der ikke meget bid i Anna Kendrick, der nydeligt og poleret, som resten af filmen, virker som om hun småkeder sig.

    Mine børn nød den dog og derfor belønnes dem med en stjerne mere end fortjent. Selv de dårlige effekter slugte de.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen23-12-21 14:43

  • ★★★★★★0

    The Last Boy Scout (1991)

    Klicheerne står i kø, i denne effektivt iscenesatte actionfilm, hvor instruktør Tony Scott ruller hele arsenalet af hans evner til at levere varen efter forlangende, underholdende og medrivende ud.

    For man er rigtigt godt underholdt. Også selv om rollen som lurvet, karakteristisk traumatiseret og tvivlsom detektiv, spillet overbevisende af Bruce Willis, i dag næsten virker mere latterlig end cool og sej. Eller så i det mindste, griner man stadig, men nu måske lige så meget af som med ham.

    Desværre halter en af filmens største aktiver, nemlig samspillet mellem Willis og Damon Wayans. De to skal gøre det ud for det dengang typiske makkerpar, som vi har set gøres så vellykket i film som ”48 Hours” og ”Lethal Weapon”. Der er bare slet ikke rigtigt den kemi mellem de to, som dette kræver for at man tror på dem, når de spiller bold op mod hinanden på godt og ondt.

    Historien om antihelten, der er nede i sølet, på grund af en eller anden form for tragisk begivenhed og får chancen for at genvinde sin selvrespekt og dermed respekten fra sin familie og omverdenen, er også set ofte før og i Scott’s instruktion tilføres den intet nyt eller spændende, hvad manus næppe heller har lagt op til.

    Men man får smæk for skillingen og punchlines på stribe, når Willis hyres til at beskytte en stripper, der så alligevel myrdes, uden at vi aner hvorfor.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-12-21 14:59

  • ★★★★0

    Christmas with the Kranks (2004)

    Vi skulle familiehygge med en julefilm. Og en hurtig søgning på nettet kundgjorde, at denne her skulle være blandt de sjoveste julefilm nogensinde. Da den samtidig ligger på Netflix, så var det jo et nemt valg.

    Jeg burde have sagt mig selv, at når en film på dansk hedder "Hjælp, det er Jul", så er kvaliteten nok også derefter. Men på den anden side, så er der masser af gode kræfter med: bl.a. Jamie Lee Curtis, Tim Allen og Dan Aykroyd.

    Tim Allen og Jamie Lee Curtis skal være alene hjemme i julen for første gang i 23 år, nu hvor deres datter er flyttet hjemmefra. De bestemmer sig for at bruge pengene på en luksusferie - i stedet for alt det der "jule-noget". Det falder imidlertid ikke i nabolagets smag, for der er rigtig mange juletraditioner på den vej, hvor de bor. Og de bliver i den grad "ud-shamet" for ikke at ville holde Jul.

    Filmen forfalder desværre til ufattelig overspil. Især fra Jamie Lee Curtis, som er tåkrummende dårlig. En skuespiller jeg ellers sætter ret højt, og som plejer at være rigtig god. Selv mine ikke så kritiske børn kunne næsten ikke holde ud at se på det. Jeg insisterede dog på, at vi skulle jule-hygge "koste-hvad-det-ville". Så vi endte alligevel med at se den færdig.

    Den sidste halvdel er heldigvis bedre end den første. Og der var da nogle små grin undervejs. Men man skal være forberedt på ret meget kikset falden-på-halen komik undervejs.

    ★★☆☆☆☆

    S. Rico23-12-21 15:16

  • ★★★★★★0

    Boss Level (2020)

    Jeg havde egentlig ingen planer, om at se denne actionbasker, før jeg hørte et par stykker omtale den som en solid omgang action med et twist.

    Ja og når nu gamle Mel Gibson var med, ikke at det er et kvalitetsstempel, så kunne jeg jo se den for ham. En af mine gamle helte.

    Men allerede fra starten, kunne jeg mærke, at der var noget i mig, der bare ikke helt ville kunne lide den. Det være sig det visuelle look, som jeg fandt var grimt, men også den lidt rigeligt kække og også overkække tone, der ikke kunne leveres med overbevisning af filmens hovedrolle Frank Grillo.

    Men i løbet af spilletiden, så vandt filmen mig alligevel over. Jeg følte mig egentlig ganske godt underholdt med historien om Roy, der genoplever den samme dag igen og igen, mens han må forsøge at regne ud, hvorfor der begås utallige mordforsøg mod ham.

    Samtidig må han lære dagen at kende, som et arkadespil hvor man kommer længere og længere fra gang til gang, når man har spillet det nok.

    Der er også skruet op for tempoet og sandsynligvis ned for logikken, som der ofte er i sådanne film, mens den ene hæsblæsende bane….undskyld scene smides i hovedet på en.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen23-12-21 15:28

  • ★★★★1

    Elsker den film.

    "I am Guan Yin. And Guan Yin has done this!"

    S. Rico23-12-21 15:36

  • ★★★★0

    The Night Before (2015)

    Den virkede på mig som et opkog på Hangover film. Det er den pubertære form for humor og kiksede situationer, der trumfer igennem og jeg kom egentlig aldrig rigtig i julestemningen. Ikke uden nogle sjove indslag, men jeg vil ikke kalde det en god film. 

    4/10

    Babo23-12-21 22:30

  • ★★★★0

    Wrath Of Man

    Guy Richie er ikke min kop te, men denne her så ud til at indeholde det meste jeg normalt godt kan lide. Det var desværre en meget skuffende kupfilm med uinspirerende plot, karakterer og svag action. Filmen giver absolut intet incitament til at bekymre sig om den usympatiske Statham eller for den sags skyld nogen af de øvrige medspillere. Plottet synes aldrig at hæve sig over ‘alle narrer alle’ og i det hele taget var spændingen aldrig til stede. Måske er jeg blevet for krævende, men jeg synes ikke den var god. 

    4/10 

    Babo23-12-21 23:21

  • ★★★★★0

    Klaus er dælme en flot film, og hele dens behandling af myten omkring ja julemanden efterlod mig sku et emotionel wreck, den trækker virkelig på ens heartstrings, og man både grine, og ja blir lidt fugtig i øjnene. En skøn lille film.

    JK Simmons som Klaus, er godt cast, og Jason Schwarts som Jesper det lidt doven postbud der minde mig lidt om Kejersen fra Kejserens nye flip.

    Fik jeg nævnt dens drop Dead Gorgeous 2D animation og tegninger.

    Elwood23-12-21 23:26

  • ★★★★★★0

    Dick Johnson Is Dead (2020)

    Dokumentaristen og filmfotografen Kirsten Johnson står bag denne højtroste og livsbekræftende film, hvor hun følger hendes far og forbereder sig og ham på, at han er nået et sted i livet, hvor han snart skal dø.

    Setuppet er egentlig ganske originalt og både rørende og morsomt præsenteret. Jeg har derfor egentlig ikke så meget kritik af denne, uden at den ganske enkelt ikke fængede mig.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen25-12-21 10:39

  • ★★★★★★0

    In a Valley of Violence (2016)

    Jeg blev voldsomt overrasket, til den positive side, over instruktør Ty West’s hårdkogte og ofte lettere karikeret, sine steder måske nærmest pasticheagtige westernfilm.

    Historien og hele setuppet er enkelt a la Clint Eastwood’s mytiske ”High Plains Drifter”. En fremmede rider igennem en støvet lille by ude vestpå, kommer i problemer med den lokale bølle og ret meget længere er den egentlig ikke.

    Til gengæld præsenteres historien og dens fixpunkter, tilsat fed nærmest horroragtig westernmusik, som man vil kunne huske det, fra nogle af de bedre italienske westernfilm med stilsikker hånd, tilsat lidt galgenhumor og blodig alvor.

    Ethan Hawke er ganske vist ingen Eastwood, men leverer så en mere følsom antihelt og som en af filmens skurke er Travolta morsomt overspillende.

    Jeg var virkelig godt underholdt. Men jeg skal også gerne erkende, at mine forventninger lå en del lavere, så jeg vil ikke udelukke at min rating måske er en anelse til den rundhåndet side.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-12-21 10:56

  • ★★★★1

    Encanto (2021)

    Jeg havde aldrig troet, at det ville være muligt at se Disney's Juleshow om eftermiddagen. Og så senere selvsamme aften se den nye Disneyfilm, som Klokkeblomst lige havde præsenteret som overraskelsen i juleshowet. 

    Det skal lige siges, at vi normalt ikke sidder og ser film Juleaften. Men da hustruen var på nattevagt, har vi udskudt Juleaften til dagen efter. Vi kiggede tilfældigvis på Disney+ og opdagede så til vores store overraskelse - "ja Klokkeblomst, det var rent faktisk en overraskelse" - at Encanto nu ligger tilgængelig der helt gratis.

    Det er en sød og dejlig farverig fortælling om en familie i Colombia, der i sin tid fik tildelt magi af de højere magter som følge af nogle dramatiske begivenheder. Men nu her i tredje generationsled er magien tilsyneladende ved at slippe op. Den unge pige Mirabel har som den eneste i familien ikke selv fået "tildelt" magi. Og det er selvfølgelig så hende, der bliver centrum for filmens historie og opklaring af mysteriet.

    Det er en typisk Disney musical med masser af sange. Der er gode sydamerikanske rytmer. Men melodierne er desværre ikke særlige iørefaldende. Der er dog 2 ok gode sange undervejs.

    Havde jeg givet penge for at se den i biografen, var jeg nok blevet skuffet. Men som en uventet overraskelse Juleaften, så var det en super fin og sprudlende oplevelse. Jeg er i gavehumør og giver den:

    ★★★★☆☆

    S. Rico25-12-21 12:04

  • ★★★★★★1

    Those Who Wish Me Dead (2021)

    Har man set instruktør Taylor Sheridan’s mesterlige “Wind River” kan det nok være svært, ikke at føle sig skuffet over denne, hans nyeste film.

    Men kan man et øjeblik fralægge sig forventninger i klasse med netop den, så er denne her faktisk en håndfast og solidt spændende actionthriller.

    Man kan diskutere hvor godt Angelina Jolie fungerer i hovedrollen. I hvert fald får man mere lyst til at følge Jon Bernthal i en stor birolle.

    Men begge karakterer fungerer trods alt, også fordi de placeres i flere spændende og enkelte steder næsten neglebidende set pieces.

    Historien om et par lejemordere, der desperat jagter en ung dreng i Montana’s vildnis, byder hverken i karaktertegning eller handling på den store dybde og den der er, forekommer fortærsket.

    Men der er veldrejet action af den gammeldags slags, dette er en film der godt kunne stå 1990 på, og en effektiv spilletid, hvor der ikke gives ret mange unødvendige pauser.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen25-12-21 13:01

  • ★★★★★★0

    Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (2021)

    Forventer man en kung fu film, bliver man nok ret skuffet. Endnu et indspark i Marvel’s cinematiske univers er netop bare det, endnu en Marvel film og endnu en generisk en af slagsen.

    Som hovedpersonen Shaun er Simu Liu særdeles forglemmelig, når hans glatpoleret karakter drages ind i en kamp om de ti ringe og han konfronteres med sin fortid.

    Det er nonsens fra ende til anden, fantasifuldt nok såmænd, men uden meget bid i hverken historie eller kampscener. Jo, der er et par stykker der såmænd kunne have blæst en bagover, havde man dels været mere investeret og havde de dels ikke haft det er falske udtryk af overdrev.

    Skurken Wenwu spillet lidt statisk af Tony Leung, forekommer mig i øvrigt ret udefinerbar, men af de forkerte grunde. Der lå ellers en oplagt emotionel kerne i karakteren, som kunne have været interessant. Men den føles i sidste ende uvedkommende, når det forventelige overdimensionerede klimaks sætter ind.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen25-12-21 15:46

  • ★★★★1

    Those Who Wish Me Dead (2021)

    Har man set instruktør Taylor Sheridan’s mesterlige “Wind River” kan det nok være svært, ikke at føle sig skuffet over denne, hans nyeste film.

    Men kan man et øjeblik fralægge sig forventninger i klasse med netop den, så er denne her faktisk en håndfast og solidt spændende actionthriller.

    Man kan diskutere hvor godt Angelina Jolie fungerer i hovedrollen. I hvert fald får man mere lyst til at følge Jon Bernthal i en stor birolle.

    Men begge karakterer fungerer trods alt, også fordi de placeres i flere spændende og enkelte steder næsten neglebidende set pieces.

    Historien om et par lejemordere, der desperat jagter en ung dreng i Montana’s vildnis, byder hverken i karaktertegning eller handling på den store dybde og den der er, forekommer fortærsket.

    Men der er veldrejet action af den gammeldags slags, dette er en film der godt kunne stå 1990 på, og en effektiv spilletid, hvor der ikke gives ret mange unødvendige pauser.

    Bedømmelse: 7/10

    Glimrende skriv. Snupper den i aften med fruen. 

    Babo25-12-21 15:57

    Meget enig - min konklusion var præcis den samme.

    Wayne25-12-21 16:58

  • ★★★★★★1

    Encanto (2021)

    Jeg havde aldrig troet, at det ville være muligt at se Disney's Juleshow om eftermiddagen. Og så senere selvsamme aften se den nye Disneyfilm, som Klokkeblomst lige havde præsenteret som overraskelsen i juleshowet. 

    Det skal lige siges, at vi normalt ikke sidder og ser film Juleaften. Men da hustruen var på nattevagt, har vi udskudt Juleaften til dagen efter. Vi kiggede tilfældigvis på Disney+ og opdagede så til vores store overraskelse - "ja Klokkeblomst, det var rent faktisk en overraskelse" - at Encanto nu ligger tilgængelig der helt gratis.

    Det er en sød og dejlig farverig fortælling om en familie i Colombia, der i sin tid fik tildelt magi af de højere magter som følge af nogle dramatiske begivenheder. Men nu her i tredje generationsled er magien tilsyneladende ved at slippe op. Den unge pige Mirabel har som den eneste i familien ikke selv fået "tildelt" magi. Og det er selvfølgelig så hende, der bliver centrum for filmens historie og opklaring af mysteriet.

    Det er en typisk Disney musical med masser af sange. Der er gode sydamerikanske rytmer. Men melodierne er desværre ikke særlige iørefaldende. Der er dog 2 ok gode sange undervejs.

    Havde jeg givet penge for at se den i biografen, var jeg nok blevet skuffet. Men som en uventet overraskelse Juleaften, så var det en super fin og sprudlende oplevelse. Jeg er i gavehumør og giver den:

    ★★★★☆☆

    Satser på at jeg får samme oplevelse i nær fremtid.

    Wayne25-12-21 16:59

  • ★★★★0

    Those Who Wish Me Dead (2021)

    Intet nyt under solen på nogen måde og man kan undre sig en smule over en som Sheridan har gidet lave denne lidt letbenede thriller. Til gengæld fungerer spændingsdelen fortrinligt og her må man give ham for håndværket. Som i Wind River formår han at navigere sine karakterer i nogle intense omgivelser, som føles medrivende. Det løfter filmen på et niveau den ellers ikke ville have nået.

    7/10

    Babo25-12-21 22:19

    Ja, det er på niveau med os andre fornemmer jeg.

    T. Nielsen26-12-21 11:15

  • ★★★★0

    Ja, det er på niveau med os andre fornemmer jeg.

    Ja de fleste er på de 7 her, selvom min var til den forsigtige side eller nok tæt på 6. Men jeg var underholdt hele vejen og drengen spillede faktisk fremragende. 

    Babo26-12-21 11:20

  • ★★★★★★1

    No Time to Die (2021)

    James Bond er mere end en film for mig. Den er næsten en familietradition. Men også en tradition der desværre lakker mod enden med min fars bortgang og min mors alder taget i betragtning.

    Den samme følelse kan jeg indimellem have om Bond filmene. Ikke at de ikke forsætter serien, så længe der er penge at hente. Men den særlige fornemmelse disse film de gav mig, den er der ikke altid helt længere.

    Ikke at Bond på nogen måde var bedre end andre film. Der var bare noget særligt forbundet med 007, som er lidt udefinerbart.

    De nye Bond film er givet flottere end serien nogensinde har været før og som underholdning, leverer den nye her bestemt varen. Den skal da bestemt også ses igen og ja, den er ekstrem flot. Men den føles for mig, ikke sådan helt som en rigtig Bond film.

    Der er for meget patos og for lidt selvtillid. Man forsøger og det er såmænd nok prisværdigt, med en emotionel kerne, som de andre Bond film ikke besidder, med undtagelse af ”On Her Majesty’s Secret Service”, som filmen også har flere referencer til.

    Blandt andet det smukke nummer ”We Have All The Time In The World”. Det rammer naturligvis en gammel Bond fan som mig. Især fordi det stammer fra seriens bedste film for mig, hvilket kan virke pudsigt, når jeg kritiserer denne her for at have for meget føle-føle. Men balancen og historien var bare bedre i George Lazenby’s eneste optræden som 007.

    Daniel Craig er dog ellers tilbage i virkelig god form, psykisk som fysisk, efter at have virket ret lad i den forrige, lidt kedelige ”Spectre”. Filmens pacing er også ret godt afstemt og trods den lange spilletid på næsten 3 timer, føles den aldrig speciel lang.

    Den er dog bedst i første halvdel, som er klart bedre underholdende, mens især klimaks skuffer, ved at være ret så uoriginalt og lettere ensformigt. Men undervejs er der virkelig veldrejede actionscener, af den gammeldags og mere jordnære slags (set med dagens øjne, målt op mod alle de mange effektfilm), selv om det et sted bliver lidt rigeligt med børn på bagsædet og familieudflugt med skurkene efter sig.

    Historien om at Bond har trukket sig tilbage, men trækkes tilbage i tjenesten, for at jagte en mystisk skurk med et nyt supervåben, trækker i øvrigt tråde til samtlige af de forrige film med Craig.

    Med tanke på, at jeg ikke fornemmer at dette har været hensigten efter ”Casino Royale”, gøres det egentlig elegant nok, når nu det var den vej man valgte at gå med filmene før denne her.

    Jeg er indrømmet så ikke specielt vild med, at der skal være denne lidt for tydelige røde tråd og synes heller ikke den altid forekommer mig helt troværdig eller bidrager til en bedre historie. Men når man nu har malet sig selv op i dette hjørne og dermed også gør Bonds ”rejse” mod endemålet nærmest uundgåelig, så må det naturligvis være sådan.

    Som historiens skurk, er Rami Malek lidt kedelig, selv om han er en dygtig skuespiller og han får da også givet sin karakter nogle træk man bemærker. Men hans rolle fylder for lidt, ikke kun on-screen, til at man fornemmer ham.

    Spectre føles heller aldrig som en verdensomspændende terrororganisation, som i de gamle film. Men får aldrig helt følelsen for denne organisation som noget større.

    Men alt det sagt, så gik tiden som skrevet tidligere hurtigt, der var flere fornøjelige scener og gode set pieces, blandt andet en med Ana de Armas, der succesfyldt kombinerer den klassiske Bond babe med et mere nutidigt og effektivt udtryk. Hold da kæft hun sparkede røv.

    Jeg er stødt på kritik enkelte steder, at filmen er for ”woke” eller lefler for disse tendenser, blandt andet ved at have en sort kvinde som en dobbelt 0 agent. Til det må jeg bare sige, at det kan man da kun lade sig genere af, hvis man selv vælger at det skal genere en.

    Tilbage i 70’erne havde 007 i ”The Spy Who Loved Me” en russisk kvindelig agent som makker. Dengang fandt man det var fedt, at serien brød lidt med det lidt stereotype. Tænk at vi så mange år senere, så skal høre kritik af selvsamme?

    Til slut vil jeg gerne nævne Billie Eilish’s titelnummer, der op til filmen, ifølge mig, egentlig var en habilt godt Bond nummer. Men når man ser det sammen med filmen og de opulente credits, så mangler det ganske enkelt dramatisk power og gennemslagskraft.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen26-12-21 11:42

  • ★★★★★★0

    Love and Monsters (2020)

    Denne lidt ungdommelige og morsomt underholdende monsterfilm, starter ganske godt ud. Fortællingen om vores unge tvivlsomme helt, der lever i skjul sammen med lille gruppe andre mennesker, men vil foretage en farlig rejse, for at genfinde det han mener er hans store kærlighed, byder på flere sjove, men også dramatiske optrin. Effekterne er for det meste også solide nok, når diverse monstre byder op til dans.

    Filmen mister dog momentum og bliver sine steder efterhånden en smule for stupid. For eksempel virker det ret latterligt, at vores hovedperson ingen mennesker møder på sin vej, uden når han virkelig er i problemer og har brug for hjælp.

    Værre er det, da han møder en venlig robot. Her hopper kæden helt af i en gang forvrøvlet følelsesporno. Mod slut og i klimaks, bliver strukturen også lidt rigeligt slap, som man har haft svært ved helt at afrunde rejsen.

    Men uanset, så er der undervejs god underholdning.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen26-12-21 12:35

  • ★★★★★★0

    drengen spillede faktisk fremragende.

    Ja han gør det ret godt. Han er også med i Sheridans Yellowstone. Der er han også god. 

    T. Nielsen26-12-21 13:14

  • ★★★★0

    Ja han gør det ret godt. Han er også med i Sheridans Yellowstone. Der er han også god. 

    Jeg kom aldrig i gang med den, men regner med at gøre det. 

    Babo26-12-21 13:45

  • ★★★★★★0

    Jeg kom aldrig i gang med den, men regner med at gøre det. 

    Det er jo en såkaldt “evighedsserie”, så tror godt du kan spare dig. Har også svært ved at tro, at du gider melodramaet ret længe, selv om serien har rigelige mængder af kyniske karakterer., helt i din ånd:D

    T. Nielsen26-12-21 14:01

  • ★★★★0

    Det er jo en såkaldt “evighedsserie”, så tror godt du kan spare dig. Har også svært ved at tro, at du gider melodramaet ret længe, selv om serien har rigelige mængder af kyniske karakterer., helt i din ånd:D

    Det havde jeg faktisk glemt. Mente det var miniserie. Men jeg ser det meste fra Sheridan. 

    Babo26-12-21 14:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen