No Time to Die (2021)
James Bond er mere end en film for mig. Den er næsten en familietradition. Men også en tradition der desværre lakker mod enden med min fars bortgang og min mors alder taget i betragtning.
Den samme følelse kan jeg indimellem have om Bond filmene. Ikke at de ikke forsætter serien, så længe der er penge at hente. Men den særlige fornemmelse disse film de gav mig, den er der ikke altid helt længere.
Ikke at Bond på nogen måde var bedre end andre film. Der var bare noget særligt forbundet med 007, som er lidt udefinerbart.
De nye Bond film er givet flottere end serien nogensinde har været før og som underholdning, leverer den nye her bestemt varen. Den skal da bestemt også ses igen og ja, den er ekstrem flot. Men den føles for mig, ikke sådan helt som en rigtig Bond film.
Der er for meget patos og for lidt selvtillid. Man forsøger og det er såmænd nok prisværdigt, med en emotionel kerne, som de andre Bond film ikke besidder, med undtagelse af ”On Her Majesty’s Secret Service”, som filmen også har flere referencer til.
Blandt andet det smukke nummer ”We Have All The Time In The World”. Det rammer naturligvis en gammel Bond fan som mig. Især fordi det stammer fra seriens bedste film for mig, hvilket kan virke pudsigt, når jeg kritiserer denne her for at have for meget føle-føle. Men balancen og historien var bare bedre i George Lazenby’s eneste optræden som 007.
Daniel Craig er dog ellers tilbage i virkelig god form, psykisk som fysisk, efter at have virket ret lad i den forrige, lidt kedelige ”Spectre”. Filmens pacing er også ret godt afstemt og trods den lange spilletid på næsten 3 timer, føles den aldrig speciel lang.
Den er dog bedst i første halvdel, som er klart bedre underholdende, mens især klimaks skuffer, ved at være ret så uoriginalt og lettere ensformigt. Men undervejs er der virkelig veldrejede actionscener, af den gammeldags og mere jordnære slags (set med dagens øjne, målt op mod alle de mange effektfilm), selv om det et sted bliver lidt rigeligt med børn på bagsædet og familieudflugt med skurkene efter sig.
Historien om at Bond har trukket sig tilbage, men trækkes tilbage i tjenesten, for at jagte en mystisk skurk med et nyt supervåben, trækker i øvrigt tråde til samtlige af de forrige film med Craig.
Med tanke på, at jeg ikke fornemmer at dette har været hensigten efter ”Casino Royale”, gøres det egentlig elegant nok, når nu det var den vej man valgte at gå med filmene før denne her.
Jeg er indrømmet så ikke specielt vild med, at der skal være denne lidt for tydelige røde tråd og synes heller ikke den altid forekommer mig helt troværdig eller bidrager til en bedre historie. Men når man nu har malet sig selv op i dette hjørne og dermed også gør Bonds ”rejse” mod endemålet nærmest uundgåelig, så må det naturligvis være sådan.
Som historiens skurk, er Rami Malek lidt kedelig, selv om han er en dygtig skuespiller og han får da også givet sin karakter nogle træk man bemærker. Men hans rolle fylder for lidt, ikke kun on-screen, til at man fornemmer ham.
Spectre føles heller aldrig som en verdensomspændende terrororganisation, som i de gamle film. Men får aldrig helt følelsen for denne organisation som noget større.
Men alt det sagt, så gik tiden som skrevet tidligere hurtigt, der var flere fornøjelige scener og gode set pieces, blandt andet en med Ana de Armas, der succesfyldt kombinerer den klassiske Bond babe med et mere nutidigt og effektivt udtryk. Hold da kæft hun sparkede røv.
Jeg er stødt på kritik enkelte steder, at filmen er for ”woke” eller lefler for disse tendenser, blandt andet ved at have en sort kvinde som en dobbelt 0 agent. Til det må jeg bare sige, at det kan man da kun lade sig genere af, hvis man selv vælger at det skal genere en.
Tilbage i 70’erne havde 007 i ”The Spy Who Loved Me” en russisk kvindelig agent som makker. Dengang fandt man det var fedt, at serien brød lidt med det lidt stereotype. Tænk at vi så mange år senere, så skal høre kritik af selvsamme?
Til slut vil jeg gerne nævne Billie Eilish’s titelnummer, der op til filmen, ifølge mig, egentlig var en habilt godt Bond nummer. Men når man ser det sammen med filmen og de opulente credits, så mangler det ganske enkelt dramatisk power og gennemslagskraft.
Bedømmelse: 7/10
