Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Ba bai (2020)

    Teknisk imponerende kinesisk krigsfilm, hvor de mange kampe serveres intens og ekstremt flot og medrivende. Scenografien er desuden så gennemført, at man i visse scener næsten taber kæber.

    Særligt kontrasten mellem det sønderbombede og krigshærgede og så det internationale område, som forblev uberørt, er ret vild.

    Desværre er den lange film også ret ufokuseret, når det kommer til karakterdrama, hvor den rodet vælter rundt blandt flere soldater man aldrig nogensinde føler man får et egentlig forhold til.

    Det er synd, for der er ellers virkelig meget godt at komme efter i historien om en deling kinesiske soldater, der er spærret inde i en stor lagerbygning i Shanghai, hvor de angribes af japanske soldater.

    Handlingen foregår et par år før Anden Verdenskrig brød ud og er baseret på en sand historie. Den skal uden tvivl hylde soldaterne som helte og der er der også et par patriotiske scener. Men om det er en kulturting eller blot modigt, ved jeg ikke, men millitæret skildres også ret brutalt og meget lidt sympatisk.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 6-01-22 12:15

  • ★★0

    Waist Deep, med Tyrese Gibson og Meagan Good. Instrueret af skuespilleren Vondie Curtis Hall. Må indtrømme at jeg var i tvivl om, at Tyrese kunne bære en hel film, som hovedrolle, men han er faktisk ikke en dårlig skuespiller. The Game, som jeg havde fornøjelsen af at opleve på Roskilde Festival, for mange år siden, hvor han løb tør.for sange, og spillede hele setlisten bagfra, og drak sig stiv på scenen, ses i en skurkerolle. Selv han, slipper også godt fra det, rent talentmæssigt. Ville godt nok ønske at Good, ville vise hendes to "talenter" frem: cause she's got a nice pair of.....hooters. 

    En hæderlig film, der viser sig at være bedre end forventet.

    Jeg lander på 6/10

    Ryder666 9-01-22 02:58

  • ★★★★★★0

    Gunga Din (1939)

    Instruktør George Stevens’ begivenhedsrige og underholdende indisk baserede eventyrfilm, inspireret af et digt af Rudyard Kipling, var efter sigende allerede problematisk dengang, i forhold til hinduistisk kultur og baggrund.

    Som en amerikanske film i den alder, skal man også forvente stereotype fremstillinger af indere, i historien om engelske soldater der skal nedkæmpe en morderisk kult.

    Kan man leve med det, er det en veliscenesat film, holdt både morsomt og lettere spændende, og så må vi ikke glemme at filmens egentlige store helt er netop en inder, der har lagt navn til filmen.

    Han er dog spillet af Sam Jaffe, da indisk fødte Sabu måtte takke nej. I andre store roller ses Cary Grant, Joan Fontaine og Douglas Fairbanks Jr.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen10-01-22 13:32

  • ★★★★0

    [REC] 2007

    Found footage film kan noget med simple præmisser og denne spanske horror film udnytter sådan set meget godt den fine location til at skabe uhygge og klaustrofobi. Den finder i det hele taget også på en god grund til man filmer og bliver ved med at filme. Det hele virker hektisk, larmen består i højtråbende mennesker, hvor det er vanskeligt at bevare roen. De sidste 5 min alene er et kvalitetsstempel. 

    7/10

    Babo10-01-22 16:31

    For en gangs skyld er jeg helt enig, selv om jeg ofte trættes af found footage “genren”.

    T. Nielsen10-01-22 17:22

  • ★★★★0

    For en gangs skyld er jeg helt enig, selv om jeg ofte trættes af found footage “genren”.

    Jeg er egentlig ret glad for genren 

    Babo10-01-22 20:43

  • ★★★★★★0

    Jeg er egentlig ret glad for genren 

    Kondolerer!

    T. Nielsen10-01-22 21:16

  • 0

    Cry Macho

    Træk dig tilbage Eastwood. Det er ret imponerende, at du som en 90-årig kan mere end de fleste på din alder, men denne film er squ en sørgelig omgang. Den er uinteressant, utroværdig og bare uudholdelig. 

    Popeye12-01-22 20:30

  • ★★★★★★0

    Dune: Part One (2021)

    Instruktør Denis Villeneuve har nogle helt fantastiske film på sit cv, så derfor var der set frem til hans filmatisering af Frank Herbert’s berømte roman af samme navn.

    Filmen var et kærlighedsprojekt for Villeneuve blev der sagt.

    Om det er derfor, at han ikke har formået at løfte forlægget ud af og op over livet på siderne, til at det har kunne få en selvstændig nerve af passion for projektet ved jeg ikke. Men kunne måske tro der har været for stor berøringsangst?

    Ellers jo, det er en film der i lyd og billeder brillerer og ser bedre ud end det meste andet man kan finde. Der er også en del fede set-pieces undervejs.

    Men historien om ørkenplaneten med det kostbare krydderi, som der kæmpes med retten til, føles som afvikles den ret mekanisk. Af den grund kommer sammenhængen mellem historien og de begivenheder der udfolder sig i denne, aldrig helt til sin ret og føles aldrig så medrivende, som de ellers er visuelt lækre at se på.

    Samtidig render filmens karakterer rundt i store dele med et udtryk af alvor og selvhøjtidelighed, der ofte bliver nærmest lidt enerverende, tilsat musik der forsøger det samme.

    Måske for at give filmen en mere kunsttung puls? Men man glemmer derfor næsten helt det eventyr der også burde gemme sig i den ellers fantastiske fortælling.

    Jeg glæder mig dog uanset til anden del, for der er som skrevet flere gode takter undervejs og måske når værket står i sin helhed, at det så formår at stråle som den store film man havde håbet på.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen13-01-22 13:02

  • ★★★★★★0

    Dune (1984)

    Jeg så David Lynch’s udgave af Ørkenplaneten da den oprindeligt gik i biografen. Dengang var jeg ikke just imponeret, men dog stadig underholdt.

    Jeg har faktisk set den en gang eller to sidenhen, men det er mange år siden, Der var jeg absolut heller ikke blændet af den.

    Nu har jeg så givet den et gensyn og uden at være en god film, så var den egentlig ikke helt det makværk jeg faktisk ville have forventet set med dagens øjne.

    Derimod var jeg egentlig ret godt underholdt af filmens første halvdel, hvor jeg både var positivt overrasket over effekterne, som var både bedre og mere opfindsomme end jeg havde regnet med.

    For eksempel er de digitale skjolde de tænder for, når de kæmper mand mod mand, faktisk ret fede at se på og skidegodt fundet på.

    Historien er også mere eventyrlig end i den nyere udgave, mens handlingen afvikles forbavsende ens, om end at der er en slutning på Lynch’s udgave.

    Det er så desværre også den der trækker en karakter ned, for den er så mørk, at man aldrig får det udbytte ud af den, man kunne have håbet.

    Men indtil der, der var filmen slet ikke så dårlig som dens rygte fandt jeg. Men meget mere end middelmådig, det kan jeg dog heller ikke påstå den er.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen13-01-22 13:19

  • ★★★★★★1

    Giù la testa (1971)

    Instruktør Sergio Leone har lavet hele 3 mesterværker og et par andre film, som i bedste fald kun er tæt på fremragende.

    Denne her, der også er kendt som ”Duck, You Sucker!”, har jeg dog aldrig helt kunne dreje.

    Efter den sine steder melankolske, ofte lidt selvhøjtidelige og mere tunge og også rå western, ” C'era una volta il West”, en film af høj kvalitativ klasse, kan jeg godt forstå, at han atter har ville servere en måske lidt lettere fortælling.

    Det gør han så også, i en film der svinger lidt i tonen, men generelt har et underholdende ironisk skær over sig, også indimellem på de forkerte steder.

    Men hvordan Leone har tænkt, at vi skulle finde sympati i Rod Steiger’s lidet charmerende voldtægtsmand, der starter som røver, men ender som mere eller mindre ufrivillig mexicansk revolutionshelt, godt ansporet af en lidt bizart spillende James Coburn, ved jeg vitterligt ikke.

    I dette tilfælde føler jeg det afgørende for fortællingen, som byder på masser af underholdende optrin ellers og masser af krudt og kugler.

    Jeg har igennem årene givet filmen flere chancer, fordi jeg flere gange er stødt på en lovprisning af den. Hver gang kan jeg konstatere, at jo jeg er da underholdt og teknisk kan den noget.

    Men narrativet halter og karaktererne indbyder ikke til at jeg helt gider dem. Ikke engang bare som ikoniske arketyper.

    Det sagt, så er selv en halvsløj Leone film en film man gerne gider at se.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen13-01-22 14:35

    Helt enig - også den Leone film jeg har det sværest med. Komisk flere steder.

    Wayne13-01-22 16:04

  • ★★★★★0

    I er alt for hårde! Jeg finder “Duck, You Sucker” fremragende og jeg foretrækker den faktisk fremfor “Once Upon a Time in America” når det kommer til Leone, selvom at det er svært at sammenligne de to film.

    Kruse13-01-22 16:32

  • ★★★★★★0

    Helt enig - også den Leone film jeg har det sværest med. Komisk flere steder.

    Det er også en underlig størrelse. Steiger voldtager en rig kvinde og det præsenteres som vi skal finde det lidt sjovt, fordi hun snobbet overfor ham. Hvis vi fik præsenteret Steigers karakter som usympatisk og utiltalende, ville man måske kunne sluge den del, hvis den ikke blev præsenteret så kækt. Men det virker på mig, som skal Steiger være den charmerende bandit. Selv Eli Wallach i Den Gode, Onde, Grusomme er jo mere tiltalende:D

    T. Nielsen13-01-22 16:35

  • ★★★★★★0

    I er alt for hårde! Jeg finder “Duck, You Sucker” fremragende og jeg foretrækker den faktisk fremfor “Once Upon a Time in America” når det kommer til Leone, selvom at det er svært at sammenligne de to film.

    Men hvad tænker du så om voldtægten i starten? Du synes ikke den sætter en ret aparte tone?

    Men jeg har hørt flere der såmænd lovpriser den og med års mellemrum har jeg hevet den frem og tænkt, at denne gang knækker jeg koden og synes virkelig godt om den.

    T. Nielsen13-01-22 16:38

  • ★★★★0

    Cry Macho

    Træk dig tilbage Eastwood. Det er ret imponerende, at du som en 90-årig kan mere end de fleste på din alder, men denne film er squ en sørgelig omgang. Den er uinteressant, utroværdig og bare uudholdelig. 

    Jeg har det lidt sådan, at når man er blevet så gammel, så skal man have lov til at sysle med det, som man har lyst til.

    Så hvis Clinten kan gå og hygge sig med at lave nogle middelmådige film i hans otium, så skal det være ham frit for.

    Man kunne så argumentere for, at han blot skulle lave filmen til hans egen "skrivebordsskuffe". Men i så fald ville det nok være sværere at få de andre medvirkende til at deltage. Og der skal da nok være mange, der synes det er hyggeligt at være lidt i selskab med den gamle gubbe.

    S. Rico13-01-22 16:39

  • ★★★★★0

    Men hvad tænker du så om voldtægten i starten? Du synes ikke den sætter en ret aparte tone?

    Men jeg har hørt flere der såmænd lovpriser den og med års mellemrum har jeg hevet den frem og tænkt, at denne gang knækker jeg koden og synes virkelig godt om den.

    Pas! Jeg husker ganske enkelt ikke den scene.

    Kruse13-01-22 16:41

  • ★★★★★★0

    Pas! Jeg husker ganske enkelt ikke den scene.

    Fair nok. Måske den også fremstår “tydeligere” og mere problematisk i dag, hvor man har fået et større fokus på den slags. Jeg huskede den ærligt heller ikke, da jeg genså den for nylig.

    T. Nielsen13-01-22 16:47

  • ★★★★★★1

    The Beatles: Get Back Part 1: Days 1-7/The Beatles: Get Back Part 2: Days 8-16 (2021)

    Jeg ved ikke om man skal være kæmpe Beatles fan, for at sidde igennem de utallige timer vi som en flue på væggen, er med på optagelserne til ”Let It Be”. Men det vil helt klart hjælpe, hvis man har en form for interesse i gruppen, personerne og deres musik.

    Instruktør Peter Jackson har med kyndig hånd finpudset og redigeret de mange timers optagelser og klippet dem sammen med et imponerende resultat. Billeder og lyd er fantastiske og samtidig er der et flot flow, i en begivenhed der ellers er ret statisk.

    Men sjældent og nok aldrig, er man kommet så tæt på gruppen og fået så meget indsigt. McCartney der agerer som indpisker, leder og har svært ved at finde balancen for hvornår skal han give plads og hvor meget skal han presse på. Lennon der dovent mest bare pjatter sig igennem sessionen, men dog viser format i afgørende situationer, men næsten konstant flankeret af konen der sidder klistret op ad ham, så jeg personligt følte det belastende.

    Starr virker mest passiv og gør som der forventes, spiller når han skal, mens Harrison gerne vil sætte sig aftryk, men har svært ved at sætte sig igennem, hvilket får ham til at skride i en periode.

    Men uanset, så er det McCartney der får lagt guld ind i form af numre som ”Let It Be” og ”Get Back”, hvis fødsel vi gåsehudsfremkaldende er vidne til.

    Dokumentaren slutter naturligvis med den famøse koncert på et hustag. Her synes jeg at gruppen viser, at den forsat kunne have været relevant på en scene. Men sådan skulle det ikke blive og resten er som bekendt historie.

    Min rating er i den høje ende, for denne film er en bedrift, også i at holde den kørende så længe.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen14-01-22 10:06

  • ★★★★★★0

    Criss Cross (1949)

    Burt Lancaster kaster karisma af sig i rollen som arbejderdrengen Steve, i denne velspillet og spændende, men også tragisk overraskende noir thriller.

    Steve vender hjem til sin hjemegn i Los Angeles, hvor han møder sin gamle flamme, spillet med lumsk sødme af Yvonne De Carlo.

    Hun er blevet gift med en lokal gangster og for at vinde hende tilbage og skaffe dem penge, til at flygte sammen, lægges en plan for hvordan de kan begå et røveri mod den pengetransport hvor Steve har fået job.

    Historien fortælles med tæft for det rå og voldelige (for sin tid), uden at det føles urealistisk og med fornem menneskelig fornemmelse for sine personer og karakterer.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen14-01-22 10:06

  • ★★★★★★0

    The Beatles: Get Back Part 1: Days 1-7/The Beatles: Get Back Part 2: Days 8-16 (2021)

    Jeg ved ikke om man skal være kæmpe Beatles fan, for at sidde igennem de utallige timer vi som en flue på væggen, er med på optagelserne til ”Let It Be”. Men det vil helt klart hjælpe, hvis man har en form for interesse i gruppen, personerne og deres musik.

    Instruktør Peter Jackson har med kyndig hånd finpudset og redigeret det mange timers optagelser og klippet dem sammen med et imponerende resultat. Billeder og lyd er fantastiske og samtidig er der et flot flow, i en begivenhed der ellers er ret statisk.

    Men sjældent og nok aldrig, er man kommet så tæt på gruppen og fået så meget indsigt. McCartney der agerer som indpisker, leder og har svært ved at finde balancen for hvornår skal han give plads og hvor meget skal han presse på. Lennon der dovent mest bare pjatter sig igennem sessionen, men dog viser format i afgørende situationer, men næsten konstant flankeret af konen der sidder klistret op ad ham, så jeg personligt følte det belastende.

    Starr virker mest passiv og gør som der forventes, spiller når han skal, mens Harrison gerne vil sætte sig aftryk, men har svært ved at sætte sig igennem, hvilket får ham til at skride i en periode.

    Men uanset, så er det McCartney der får lagt guld ind i form af numre som ”Let It Be” og ”Get Back”, hvis fødsel vi gåsehudsfremkaldende er vidne til.

    Dokumentaren slutter naturligvis med den famøse koncert på et hustag. Her synes jeg at gruppen viser, at den forsat kunne have været relevant på en scene. Men sådan skulle det ikke blive og resten er som bekendt historie.

    Min rating er i den høje ende, for denne film er en bedrift, også i at holde den kørende så længe.

    Bedømmelse: 8/10

    Jeg har også set det, og havde egentlig lidt svært ved at sætte ord på oplevelsen - men jeg synes du ret fint summerer det op. 

    Lenon virker som om han egentlig har opgivet, men han vågner op ved koncerten hvor han tager lederskab - McCartney har måske ikke ønsket at være chef, men er endt der fordi Lenon er ligeglad.

    Man mærker tydeligt frustrationerne hos et band som ikke længere er et samlet hold, men mere er samlet fordi de skal.

    Jeg kan nok også lige svinge mig op til 8/10

    Wayne14-01-22 10:10

    Gruppen har tydelige problemer, da de sidder i det store filmstudie, men jeg synes det svinger bedre sammen, da de flygter tilbage til et rigtigt studie og optager, jammer og øver. McCartney var vist i det hele taget, den der tog gruppen nye veje og viste den store interesse i at udforske kunsten, i hvert fald fra midten af deres levetid og frem, har jeg fået mere og mere indtrykket af. Husker før i tiden, der var det altid Lennon der blev fremhævet som den geniale og den store kunster. Altså, det var han jo også, men tænker også han indimellem har fået større kredit end fortjent, alene fordi hans var mere syret og sprælsk at se og høre på. Min respekt for McCartney som musiker og kunstner er i hvert fald kun vokset igennem de sidste 10-15 år. Ikke fordi han altid er gennemført sympatisk og ikke kan være egoistisk, hvilket stor kunstener er ikke det, men fordi han vitterligt leverede så meget guld op igennem 60'erne. 

    T. Nielsen14-01-22 10:26

    Jeg har altid opfattet McCartney som det største talent af de to - det ser man tydeligt på den produktion han har lavet siden.

    Lenon formåede kun sporadisk at lave noget på egen hånd, efterfølgende. 

    Wayne14-01-22 10:31

  • ★★★★★★1

    Don't Look Up (2021)

    Jeg svinger lidt i hvor godt jeg egentlig synes om dette forsøg på en vedkommende satire, af instruktør Adam McKay, der siden hittet med ”The Big Short”, gerne har ville lave lidt mere politisk relevante film, end de mere letbenede komedier han lavede tidligere.

    ”The Big Short” var også virkelig underholdende og fik gjort noget så usexet som finanskrisen både fræk og tiltalende at se en film om.

    Hans næste, ”Vice”, et forsøg på en morsom biografi om Dick Cheney, lykkes ikke helt. Den føltes træg og unødigt tung til sin egen lette tone. Men helt ueffen var den alligevel ikke.

    Nu er turen så kommet til en fortælling, der tydeligt er en allegori om klimakrisen (men også kan forstås i et bredere perspektiv), her i en fortælling om at jorden snart udslettes af en komet, men hvor politikere (og andre) ikke helt tager de advarsler der kommer fra videnskaben seriøst.

    Medierne gider dårligt fortælle om det, magthaverne vil kun hvis de bliver populære på det. Kapitalismen vil kun rykke hvis den kan tjene endnu flere penge og den brede befolkning har travlt med at leve livet som de plejer, hvis de da ikke bare bærer symbolske sølvpapirshatte.

    Som satire føler jeg nok, at den skærer pointerne lige skarpt nok ud og selve humoren er så til gengæld ofte ikke helt skarp nok. Man tages i hvert fald pænt i hånden og føres rundt.

    Men alligevel var jeg faktisk ret godt underholdt hele vejen og relevansen kan man ikke fornægte. Det ses alt for ofte, at vi mennesker ikke lytter og tror på videnskaben og satire er jo altid et godt udgangspunkt for at påpege dette.

    Det hjælper så også på seværdigheden, at filmen kan smide så mange karismatiske skuespillere ind, anført af Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence.

    Jeg svinger mellem et 6 og et 7 tal, men endte på det sidste, fordi jeg faktisk aldrig kedede mig.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen14-01-22 11:02

  • ★★★★★1

    Jeg svinger også mellem 6 og 7, T. Nielsen, og er foruroligende enig med dig! Du får en stjerne for dine vise ord! =)

    David Lund14-01-22 10:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen