Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Cobra Kai (Sæson 4)

     

    Måske er jeg ved at køre en lille bitte smule træt i serien, der bygger videre på historien om ”The Karate Kid”, uden at jeg dog står helt af. Den er forsat ret underholdende.

    Men den forekommer mig også som træder den vande og pløjer rundt i samme letfordøjelige og fornøjelige konflikter, atter tilsat lidt nyt og en del gammelt.

    Uanset, så lægger sæsonen svagt ud, men vinder en som den skrider frem og mod slut, er man atter forrygende underholdt. Det er dog også på en lidt letkøbt baggrund, for det er svært ikke at finde underholdning i de mange kampe i en turnering, hvor de forskellige karakterer ofte sættes forudsigeligt op mod hinanden. Men effektivt det er det.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen22-01-22 15:39

  • ★★0

    Cobra Kai (Sæson 4)

     

    Måske er jeg ved at køre en lille bitte smule træt i serien, der bygger videre på historien om ”The Karate Kid”, uden at jeg dog står helt af. Den er forsat ret underholdende.

    Men den forekommer mig også som træder den vande og pløjer rundt i samme letfordøjelige og fornøjelige konflikter, atter tilsat lidt nyt og en del gammelt.

    Uanset, så lægger sæsonen svagt ud, men vinder en som den skrider frem og mod slut, er man atter forrygende underholdt. Det er dog også på en lidt letkøbt baggrund, for det er svært ikke at finde underholdning i de mange kampe i en turnering, hvor de forskellige karakterer ofte sættes forudsigeligt op mod hinanden. Men effektivt det er det.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Hvad synes du om Thomas Ian Griffith's tilbagevendende karakter, som Terry Silver?

    Personligt synes jeg at han gjorde det fortrinligt, i betragtning af at det var godt 14 år siden han sidst havde gang i branchen som skuespiller.

    Ryder66622-01-22 16:01

  • ★★★★★★0

    Hvad synes du om Thomas Ian Griffith's tilbagevendende karakter, som Terry Silver?

    Personligt synes jeg at han gjorde det fortrinligt, i betragtning af at det var godt 14 år siden han sidst havde gang i branchen som skuespiller.

    Jeg har ikke det store forhold til ham, selv om jeg har set ham i film tidligere. Men han var vel okay. Et lidt diffus karakter i serien, men det skulle han nok være. 

    T. Nielsen22-01-22 16:29

  • ★★★★★1

    Du rammer meget præcis min oplevelse af Cobra Kai sæson 4, T. Nielsen. Det kører lidt for meget i ring. Fin underholdning dog.

    Kruse22-01-22 17:07

  • ★★★★0

    Ja og så bor Swayze i en lejlighed, oven på en lade. Hvor sejt er det ikke lige.

    Og "pain doesn't hurt", når man afviser at blive bedøvet, inden man bliver syet...

    chandler7522-01-22 18:32

  • ★★★★★★0

    Og "pain doesn't hurt", når man afviser at blive bedøvet, inden man bliver syet...

    Haha ja præcis:) 

    Det minder mig om, at jeg blev syet i hånden som 18 årig uden bedøvelse. Havde stukket hånden igennem en rude i en kæmpe brandert og derfor mente de på sygehuset at jeg var bedøvet nok:D

    T. Nielsen22-01-22 18:53

  • ★★★★★★0

    Du rammer meget præcis min oplevelse af Cobra Kai sæson 4, T. Nielsen. Det kører lidt for meget i ring. Fin underholdning dog.

    Det gør den og hvis det passer at serien slutter efter næste sæson, er det nok meget godt.

    T. Nielsen22-01-22 19:17

  • ★★★★★★0

    Det gør og hvis det passer at serien slutter efter næste sæson, er det nok meget godt.

    Det er min største anke i forhold til serier - at de planlægger sæson for sæson og ikke fra starten siger: "vi laver 40 afsnit".

    Guldager22-01-22 19:00

  • ★★★★★★1

    Det er min største anke i forhold til serier - at de planlægger sæson for sæson og ikke fra starten siger: "vi laver 40 afsnit".

    Ja det ville være langt federe hvis de havde start og slut parat inden de skød en serie i gang. 

    T. Nielsen22-01-22 19:19

  • ★★★★★★0

    'A' gai wak 2 (1987)

     

    Eller ”Project A II” som denne Jackie Chan film kendes som herhjemme, byder atter på en typisk omgang fede stunts, halsbrækkende akrobatik og opfindesomme påfund i den tempofyldte afdeling.

    Chan har selv sat i scene som Dragon i denne to’er, en ung mand der sættes til at lede en politiafdeling, hvor han må bekæmpe diverse gangstere, pirater med mere.

    Det hele er som så ofte før ret overfladisk og historien siger mig ikke altid lige meget. Men det opvejes ofte i de passager, hvor nogle af de mest vilde actionscener, man kan skabe med mennesker i centrum, de udspiller sig. Der er man vitterligt mesterligt underholdt og ligeledes imponeret.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen23-01-22 09:59

  • ★★★★0

    I, Tonya

    Rigtig god film med en vild historie, skal man hårdnakket tro på filmen. Margot leverer en meget fornem præstation. At man formår at gøre hende grim med makeup o.lign, må næsten have givet Oscar i den kategori. 

    8/10

    Babo23-01-22 10:17

  • ★★★★★★0

    Adrift (2018)

     

    Middelmådig overlevelsesfilm, baseret på en sand historie, men med lidt ændringer for at give de to hovedkarakterer mere sympati hos publikum.

    Shailene Woodley spiller hovedrollen, som den unge kvinde der forelsker sig og tager på en jordomsejling, for at ryge ind i en storm der ødelægger skibet.

    Mere behøver jeg nok ikke fortælle, resten er hvordan man forsøger at klare sig, mens der krydres med flashback til hvad der gik forud.

    Disse flashbacks synes jeg dog tager dynamikken ud af en fortælling der i forvejen hverken byder på spænding nok og som er lidt vel udpensles i den forsøg på at forklare os de psykologiske mekanismer der sætter ind.

    Teknisk er filmen dog ret overbevisende.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen23-01-22 10:18

  • ★★★★★★0

    Botte di Natale (1994)

     

    Makkerparret Terence Hill/Bud Spencer har siden starten af 70’erne med gennembrudsfilmen ”Lo chiamavano Trinità.../De Kalder Mig Trinity”, en tiltrængt og herlig parodi på de italienske westerns, og frem til midt i 80’erne spyttet en række slå-på-tæven komedier ud, før de i 1985 med ”Miami Supercops” stoppede samarbejdet.

    Men små 9 år senere, slog de alligevel atter pjalterne sammen en sidste gang, i et forsøg på at ramme tidligere tiders fjollerier. Dette lykkes desværre kun meget halvhjertet.

    Historien om de to brødre, der ikke kan sammen, men drager af sted for at holde jul med deres mor, mens de momentvis fanger en række banditter, er både tam og blottet for de gode ideer.

    De ældre film var ofte også af en svingende kvalitet og stor kunst, det var de dæleme ikke. Men der er flere af dem, skønt de ofte var bygget over præcis samme skabelon, der i deres samtid var ret sjove.

    Her trækkes man mest med af nostalgiske årsager, hvis man som jeg har elsket Hill/Spencer som barn. Det er dejligt at se dem sammen, også selv om de tydeligvis er blevet en del ældre siden sidste film.

    Derfor ville jeg også gerne have kunne kaste mere kærlighed efter denne komedie. Men den er ikke god.

    Jeg har i øvrigt hørt, at denne skulle have været en tredje Trinity film, men at man ikke kunne få tilladelse til at bruge navnet.

     

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen23-01-22 11:25

  • ★★★★1

    Adrift (2018)

     

    Middelmådig overlevelsesfilm, baseret på en sand historie, men med lidt ændringer for at give de to hovedkarakterer mere sympati hos publikum.

    Shailene Woodley spiller hovedrollen, som den unge kvinde der forelsker sig og tager på en jordomsejling, for at ryge ind i en storm der ødelægger skibet.

    Mere behøver jeg nok ikke fortælle, resten er hvordan man forsøger at klare sig, mens der krydres med flashback til hvad der gik forud.

    Disse flashbacks synes jeg dog tager dynamikken ud af en fortælling der i forvejen hverken byder på spænding nok og som er lidt vel udpensles i den forsøg på at forklare os de psykologiske mekanismer der sætter ind.

    Teknisk er filmen dog ret overbevisende.

     

    Bedømmelse: 5/10

    Er du blevet veganer? :)

    Babo23-01-22 11:48

  • ★★★★★★1

    Er du blevet veganer? :)

    Ha:-D Ja, jeg holder med fiskene, som en gammel ven sagde til mig:-)

    T. Nielsen23-01-22 12:01

  • ★★★★★★0

    Picnic at Hanging Rock (1975)

     

    Der er på en gang noget dragende hypnotisk og skæmmende urovækkende over instruktør Peter Weir’s særpræget og mystiske thriller, om en kostskole med piger på udflugt og hvor flere af dem på uforklarligvis forsvinder.

    Særligt sætter Weir en atmosfære og tryggende flot stemning i filmens første lille time, der er et rent mesterværk. Desværre mister værket lidt, da den skifter fra at vi følger pigerne op til og lige da de er forsvundet, til at udgangspunktet bliver om hvad der er sket med dem.

    Der kommer momenter af stilstand i dramaet, som ikke hiver en som tilskuer helt så meget med ind, så man mærker filmen som tidligere. Samlet set trækker det dog ikke mere ned, end at det stadig er en overbevisende og fremragende film.

    En film der godt kan være svær at blive helt klog på, men på den spændende måde, hvor undertrykt seksualitet, fallossymboler og gådefuldhed sætter scenen med smukke uskyldsrene piger i hvide kjoler, filmet i et blødt filter og holdt op imod en modsætningsfyldt fornemmelse af rædsel og at man mærker, at noget er galt. Fornemt!

    Tak til don, for at vise mig denne.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen23-01-22 12:25

  • ★★★★★★0

    Borderline (1980)

     

    I 70’erne begyndte Charles Bronson at lave en række mere småsadistiske volds- og actionfilm eller thrillere, inspireret af succesen med ”Death Wish”.

    I 80’erne leverede han næsten ikke andet (eller sådan føltes det i hvert fald), end den enlige hævner i en række middelmådige, men ofte jævnt underholdende b-film, hvis man godt kan lide sådanne.

    Denne her falder ikke helt i den kategori, hvor Bronson spiller en grænsestrømer, der ved grænsen til Mexico, forsøger at finde en menneskesmugler (Ed Harris i hans første markante rolle i en spillefilm) der har skuddræbt en kollega.

    Tonen er rå, men aldrig overdreven ond og der gemmer sig et humant syn på flygtninge og deres forhold, som klæder spændingsdelen, i en film der så ikke kan siges at være andet end blot jævnt iscenesat og som næsten også kun fænger i udvalgte dele, hvor der sker lidt.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen23-01-22 15:54

  • ★★★★★★0

    The Evil That Men Do (1984)

     

    Charles Bronson spiller en pensioneret lejemorder (er de ikke altid det?), der lidt modvilligt påtager sig at jagte en psykopatisk torturbøddel i Sydamerika, i denne voldelige og ondskabsfulde lille thriller.

    Historien er ret ligetil, iscenesættes ujævnt, men også uden undskyldninger for sit radikale syn på forbrydelse og straf som ren underholdning.

    Det taler til ens indre svinehund, mens Bronson stoisk går igennem fortællingen, knuser en fyrs kugler med hænderne og smiler ad det bagefter. Kan man se den slags, er den ganske underholdende. Titlen er dog bedre end filmen.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen23-01-22 16:09

  • ★★★★★★0

    The Last Duel

    Ridley Scott kan godt lide at behandle historiske perioder - det har vi set i fine film som; The Duellists, 1492: Conquest of Paradise, Gladiator, Kingdom of Heaven - og de lidt mere haltende Robin Hood og Exodus: Gods and Kings.

    Denne gang er Scott ikke ude i gigantiske slag, eller kæmpe episke dramaer. Det er en helt simpel historie om en voldtægt og om status i middelalderen.

    Fokus skifter 3 gange - for vi får tre perspektiver på det skete. Først fra Jean de Carrouges (Matt Damon) som er væbner, senere ridder - og en ret simpel, men hæderlig mand. Dernæst ser vi det fra Jacques Le Gris (Adam Driver) - den formodede voldtægsmand. Og slutteligt får vi den formodede forurettede kone til Jean, Marguerite de Carrouges (Jodie Comer) historie.

    Udover de tre, er historierne garneret med nogle fine bipersoner hvoraf særligt Ben Affleck har en fest med at spille Pierre d'Alençon - magtfuld og lidderlig fætter til kongen.

    Historien udvikler sig til et retssalsdrama og til sidst en drabelig duel på liv og død - også for Marguerite som ultimativt skal brændes levende, hvis ikke hendes mand vinder.

    Hvordan det hele udvikler sig, og ender skal jeg selvfølgelig ikke afsløre. Men den største oplevelse for mig var de små nuancer i historierne, kulisserne - og at Scott formåede på en fin måde at holde sammen på det hele.

    På minus siden havde jeg nok forventet et større drama - især i den afsluttende historie fra Marguerite - men den afsluttende duel er absolut spændende, og jeg sad på kanten af stolen og heppede, for meget er på spil.

    På minus siden er nogle detaljer, som i bedste fald er tvivlsomme - som da der tales om "den lille død" - et emne jeg ganske enkelt ikke tror ville være brugt i en retssal på det tidspunkt.

    Jeg savner som sagt også at de tre historier adskiller sig endnu mere, end de gør - her kunne Scott sagtens have brugt langt mere kunstnerisk frihed og det kunne have givet et meget større drama. I stedet får vi nogle antydninger og nogle små ændringer i det oplevede.

    Alt i alt godkendt - uden at være blandt Ridley Scott's bedste, bestemt en fin oplevelse. 8/10

    Wayne24-01-22 07:46

  • ★★★★★★0

    Lidt om weekendens film, hvor jeg fik set film fra min watchliste på diverse streaming-tjenester:

    Quo Vadis, Aida?
    Omkring årtusindeskiftet og +/- 5 år var der rigtig mange film, der udstillede diverse konflikters rædsler meget dramatisk, voldsomt og visuelt. Hvis Quo Vadis, Aida? var blevet lavet for 20 år siden, var der ingen tvivl om, at blodet ville flyde i filmen. Men Jasmilia Zbanic er slet ikke interesseret i den vinkel, hvilket jeg er taknemlig for. I stedet har hun lavet en intens film med et personligt drama i midten.

    Virkelig god!

    9/10

    ---

    Flugt
    Endnu en film der handler om krig og flygtninge, men med et afsindigt genialt, kunstnerisk træk. En animeret dokumentarfilm om en flygtnings historie. Min eneste anke er, at den på et tidspunkt i midten trækker lidt ud. Men genial fundet på, relevant og vedkommende.

    8/10

    ---

    Two of Us
    Et stille fransk drama om et aldrende, hemmeligt lesbisk par. Den ene af parterne får et tilfælde, og eftersom familien ikke kender til forholdet, bliver det svært for den anden at passe på hinanden. En mere rolig, men mindst ligeså rørende version af Amour.

    8/10

    ---

    The Tragedy of Macbeth
    En vanvittig flot film - men jeg kan ikke så godt med stilen og historien, selvom der er rigtig meget godt i den.

    6/10

    ---

    tick, tick...BOOM
    Andrew Garfield spiller en skuespilsforfatter, der er i krise. Det er et godt 80'er tidsbillede og et godt drama. Det er en meget typisk Oscar-film, men det er en af dem, som gør det rigtig godt.

    8/10

    ---

    The Hand of God
    En meget personlig fortælling af den italienske mesterinstruktør Paolo Sorrentino. Med Diegoe Maradona, VM 1986 og 80'erne som baggrund følger vi Paolos baggrund. En flot filmet (præcis som man kan forvente af Sorrentino) histore.

    8/10

    ---

    The Last Duel
    Her har vi en film, der både er mere gammeldags, men stadig moderne. Den minder rigtig meget om 90'erne historiske epics i sin scenografi, men den har et lille twist: den fortæller den samme historie 3 gange ud fra hver sin fortæller. Det er rigtig smart fundet på, men problemet er dog, at de to første historier faktisk er lidt kedelige, og det er virkelig ærgerligt, for den 3. historie er lidt af en genistreg. Desuden synes jeg også, at Adam Driver er fejlcastet.

    7/10

    ---

    King Richard
    En af de film, som er forudsigelige, tydelig Oscar-bait og har Hollywood klistret over alt. Men det er også en af de film, som gør det helt perfekt. Will Smith burde stå godt til en Oscar her, og jeg synes, det er et fantastisk godt drama med en god portion humor også.

    Historien om Williams-søstrene virker troværdig (og så er jeg egentlig ligeglad med, om den er det eller ej), hvilket selvfølgelig er en god kvalitet for en biopic. Superb sportsdrama.

    9/10

    Guldager24-01-22 21:41

  • ★★★★★★0

    Iron Eagle II (1988)

     

    Den første middelmådige ”Jernørnen” kan næsten forekomme helt god, når man ser denne virkelig gabende kedelige, menneskeligt uinteressante og teknisk andenrangs krigsfilm.

    Louis Gossett Jr. gentager sin rolle som den rå, men samtidige joviale officer med de fantastiske lederevner, som ingen rigtigt tiltror. Han får til opgave at få et hold af amerikanske og russiske soldater til at arbejde sammen om at bombe et atomanlæg, i et mellemøstligt land. Ikke alle har dog interesse i at missionen lykkes.

    I 1988 lød det måske mere relevant, i en ung mands ører end det gør i dag. Men en god film, har denne efterfølger aldrig rigtigt været.

    Dens historie præsenteres så jævnt og indholdsløst at selv de mange kampe mod slut ikke rigtigt kan trække en op. Havde filmen så bare været en rå og cheesy b-film. Men næ, det magter den såmænd ikke engang. Minder mest om en ligegyldig 90 serie, der genudsendes i det uendelige på Tv3.

     

    Bedømmelse: 2/10

    T. Nielsen25-01-22 14:54

  • 0

    Søvnløshed blev konverteret til to film.

    I Spit on Your Grave 

    Budgettet har været lille, men kreativiteten stor, når Camille Keaton skal tage hævn efter at blive voldtaget hele tre gange(!!)

    Er man til 70’er-horrer, så er den vel lidt af et “must see”.

    4/6

    Irrational Man

    Jeg har har en svaghed for Woody Allen, specielt hans nyere film, selvom de ofte ligner hinanden og vel nærmest er lavet udefra samme “opskrift”. 
    Joaquin Phoenix spiler en excentrisk filosof der får et job som underviser. Hans charme gør indtryk hos kvinderne på skolen, meeeen det viser sig at han har også har en mørk side….

    Skøn lille film fra Woody.

    4/6

    Fubar26-01-22 16:02

  • ★★★★★0

    Søvnløshed blev konverteret til to film.

    Irrational Man

    Jeg har har en svaghed for Woody Allen, specielt hans nyere film, selvom de ofte ligner hinanden og vel nærmest er lavet udefra samme “opskrift”. 
    Joaquin Phoenix spiler en excentrisk filosof der får et job som underviser. Hans charme gør indtryk hos kvinderne på skolen, meeeen det viser sig at han har også har en mørk side….

    Skøn lille film fra Woody.

    4/6

    Det er en ret fed film og en af Woody Allens bedste af hans nyere film. Joaquin Phoenix og Emma Stone er virkelig gode i deres roller og plottet opstiller nogle ret interessante dilemmaer om etik og moral. Jeg kan rigtig godt lide, når Woody Allen bevæger sig over i en anden type genre så som thriller, for det er han også rigtig god til.

    "Match Point" er den bedste af hans thrillers men "Another Woman" og "Cassandras Dream" er bestemt også værd at se. 

    NightHawk27-01-22 15:06

  • ★★★★★0

    Og så er der selvfølgelig også "Crimes and Misdeminors"  og"Scoop" selvom, de er en blanding af komedie og thrillers. :)

    NightHawk27-01-22 15:08

  • ★★★★★0

    Det gør den og hvis det passer at serien slutter efter næste sæson, er det nok meget godt.

    Jeg mener, at Netflix har meldt ud, at der kommer både en sæson 5 og 6. Men uanset hvad bør de heller ikke fortsætte med serien efter en eventuelt 6. sæson. Det burde også være muligt for dem at have fået de sidste karakterer - Mike Barnes og Julie Pierce - med i løbet af de sæsonet og så vil "Cobra Kai" også være kommet full cirkle på alle leder og kanter. :) 

    NightHawk27-01-22 15:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen