Eternals (2021)
Instruktør Chloé Zhao, der står bag film som ”The Rider” og Oscar-vinderen ”Nomadland”, kan måske godt virke som et lidt mærkeligt valg, til endnu en film i Marvel’s Cinematiske Univers af kulørte superhelte.
Hendes film virker nærmest som ligger de så langt fra Marvel’s spraglede effektbrag, som de kan komme. Misforstå mig ikke, jeg synes det er fedt at Marvel/Disney tager chancen med sådanne mere kunstneriske orienteret instruktører.
Jeg kan være lidt i tvivl om, hvor meget indflydelse de måske reelt har? Men lidt må der have været her, for filmen skiller sig som den første lidt ud fra mængden. Desværre ikke som en fantastisk film. Tværtimod faktisk.
Stemningen er mere tungsindig, nærmest lidt emo, næsten totalt blottet for den humor og morsomheder. Det i sig selv behøver naturligvis ikke trække ned, men i den overlange film, fremstår de stille passager umådeligt træge og der sker også generelt for lidt.
Manglen på karakterer man relaterer til hjælper heller ikke. Alle diversitetssejl er ellers sat til, for at der er noget for os alle. Overvægtige, homoseksuelle, mørke, lyse, små og store, asiatiske superhelte. Kvinder i ledende helteroller og den hvide mand som en af filmens store og selvsagt også følsomme skurke.
Men lige lidt hjælper det, da de alle føles hamrende ligegyldige og i bedste fald føles som roller der ville have været fyld i de fleste film. De kæmper også med replikker der er mere klodsede og kliniske end spændende.
Historien er også det værste vrøvl, selv om den dog har et par vedkommende temaer, man kan forestille sig, så skal den lykkes, skal resten også helst fungere.
En gruppe af særligt udvalgte udødelige lever i skjul på jorden, klar til at tage kampen op imod en fremmede race, der lever af mennesker. Men det viser sig, at der er større ting på spil.
Her kommer så et andet irritationsmoment ind, som efterhånden kan trækkes ned over flere af disse stort opsatte superheltefilm. Når endnu en superskurk er i gang med at smadre endnu en by, så kan jeg måske leve med, at samtlige superhelte ikke dukker op.
Men at det i disse solofilm ofte kun er den omhandlende karakter eller gruppe, virker lidt mærkeligt. Værre er det dog, når skurken som her er som er klar til at smadre hele jorden. Altså, hvor fanden gemmer alle de andre helte sig imens?
Uanset forklaring, så synes jeg den næppe troværdig med så mange helte der kan samles i Marvel’s univers. Der er referencer til de andre Marvel film, men præcis denne her havde jeg gerne set været en film uden forbindelse til disse.
Alt er dog ikke dårligt. Særligt mod slut, kommer der lidt gang i den, med underholdende ramasjang og musikken af Ramin Djawadi er med til at løfte fornemmelsen af noget episk og spændende lidt op. Den fungerer ret godt og bedre end selve filmen den understøtter.
Bedømmelse: 4/10