Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Enig med hvad I skriver om Ansel. Jeg vil tilføje, at jeg synes at hans højde giver ham lidt af den “farlighed”, som Richard Beymer manglede i udgaven fra 1961.

    Ja, han rager lidt op. Personligt var jeg så heller ikke så vild med Beymer i originalen. Ved dog ikke, om et gensyn ville ændre på dette (jeg havde også hellere set Elvis Presley i rollen;)

    T. Nielsen19-03-22 15:38

  • ★★★★0

    Ja han er godt nok høj Ansel. Jeg synes også dette gav ham noget, enig. Men gad virkelig godt have set en som Tye Sheridan i den rolle som aldersmæssigt ligger tæt op af Ansel. Men nuvel, ikke en stor kritik herfra. 

    Babo19-03-22 15:44

  • ★★★★★★0

    John Paul Jones (1959)

     

    Jeg blev ret skuffet over denne biografiske eventyrfilm, om sømanden og krigshelten, der har lagt navn til filmen. Historien fænger aldrig rigtigt og i hovedrollen er der hverken bid nok i manus eller i Robert Stack, til at løfte det op over det middelmådige og letforglemmelige.

    Teknisk er det for sin tid, nydeligt nok lavet og man er naturligvis nysgerrig efter hovedpersonens karakterbue, hvor den ender. Men så er der egentlig heller ikke meget mere positivt at sige.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen19-03-22 15:46

  • ★★★★0

    Jeg havde en gammel regional kode A dvd med den liggende. Kan du afspille A kodet film, må du gerne få den.

    Desværre, det er cirka 50 år siden jeg havde sådan en ;) 

    Åkepool19-03-22 20:38

  • ★★★★0

    Never Let Me Go (2010)

    Andrew Garfield, Keira Knightley og Carrey Mulligan i et romantisk drama om tre unge mennesker, der vokser op på en kostskole. De bliver venner, men kærlighed og samfundets ubehagelige barske realiteter gør det svært at opnå nogen af deres drømme.

    Historien kan minde om en vis Michael Bay film – men dette er den poetiske og noget mindre actionprægede version.

    ★★★★½☆

    S. Rico19-03-22 22:50

  • ★★★★0

    Fresh (2022)

    Sæt filmen igang inde på Disney+, men lad være med at læse noget som helt om den først. Alene dens tagline afslører for meget, så prøv også at undgå den. For ellers kan man let komme til at gætte hele filmen. Det medførte, at jeg desværre fandt den ret forudsigelig. Men mine to med-publikummer i sofaen syntes begge, at den var helt fantastisk.

    Det eneste man behøver at vide er, at det er en romantisk komedie med Sebastian Stan. Og at man kan forvente en noget anderledes take på denne genre - og hvor den kvindelige manuskriptforfatter muligvis har haft Jordan Peele i tankerne.

    ★★★★☆☆

    S. Rico19-03-22 22:52

  • ★★★★0

    Speak No Evil 


    Ingen tvivl om denne læner sig op ad film som Funny Games. Og til sammenligningen synes jeg den blegner, men filmen er ikke uden kvaliteter. Opbygningen er meget god, men modsat Funny Games er den bare ikke særlig subtil i sine virkemidler. Den faretruende musik pumper på fuld skrue, hvorimod Haneke ikke behøvede advarselslamperne tændt, for at skabe fare på færd. Denne her forsøger somewhat at tegne et portræt af kønsrollerne mellem os, hvor igen Haneke ikke var synderligt interesseret i dette og bare beskrev følelsen af at være fanget i helvede på jorden. Jeg ved så heller ikke helt hvad jeg skal synes om filmens forsøg på at beskrive forskellene. Jeg kunne også lade tvivlen komme instruktøren til gode, men jeg kan til gengæld ikke tilgive et par steder i filmen, hvor der træffes så torskedumme beslutninger, at min indlevelse i karaktererne røg sig en tur. Der er også nogle mindre forklaringsproblemer og igen, sammenlignet med Funny Games, så kommer den lidt til kort. Men godt skuespil over hele linjen og filmen vækker tydeligt forargelse, da jeg hørte to fra bagerste række råbe ‘lortefilm’ da rulleteksterne kom. 

    6-7/10, kan ikke helt afgøre, men havde regnet med mere. 

    Babo19-03-22 23:36

  • ★★★★★0

    Speak No Evil 


    Ingen tvivl om denne læner sig op ad film som Funny Games. Og til sammenligningen synes jeg den blegner, men filmen er ikke uden kvaliteter. Opbygningen er meget god, men modsat Funny Games er den bare ikke særlig subtil i sine virkemidler. Den faretruende musik pumper på fuld skrue, hvorimod Haneke ikke behøvede advarselslamperne tændt, for at skabe fare på færd. Denne her forsøger somewhat at tegne et portræt af kønsrollerne mellem os, hvor igen Haneke ikke var synderligt interesseret i dette og bare beskrev følelsen af at være fanget i helvede på jorden. Jeg ved så heller ikke helt hvad jeg skal synes om filmens forsøg på at beskrive forskellene. Jeg kunne også lade tvivlen komme instruktøren til gode, men jeg kan til gengæld ikke tilgive et par steder i filmen, hvor der træffes så torskedumme beslutninger, at min indlevelse i karaktererne røg sig en tur. Der er også nogle mindre forklaringsproblemer og igen, sammenlignet med Funny Games, så kommer den lidt til kort. Men godt skuespil over hele linjen og filmen vækker tydeligt forargelse, da jeg hørte to fra bagerste række råbe ‘lortefilm’ da rulleteksterne kom. 

    6-7/10, kan ikke helt afgøre, men havde regnet med mere. 

    Intressant med ikke at acceptere handlingerne af nogle karakter det er stortset også ddn primære kritik jeg læser rundt omkring, man ved hvordan man selv ville handle i en situation eller har en ide om det, men alle er ikke ens. Jeg tænker det er forældrer reaktionen der kommer frem. Men jeg sammenligner det lidt med den storbarmede Blondine der prøver at løbe væk fra øksemorderen ved at løbe ind i den mørke skov. Nej lad nu være med at splitte væk fra gruppen, det er Troopes ja, men stadigvæk en handling de fortager sig.

    Men ja reaktion var som forventet. 

    Elwood20-03-22 02:22

  • ★★★★0

    Intressant med ikke at acceptere handlingerne af nogle karakter det er stortset også ddn primære kritik jeg læser rundt omkring, man ved hvordan man selv ville handle i en situation eller har en ide om det, men alle er ikke ens. Jeg tænker det er forældrer reaktionen der kommer frem. Men jeg sammenligner det lidt med den storbarmede Blondine der prøver at løbe væk fra øksemorderen ved at løbe ind i den mørke skov. Nej lad nu være med at splitte væk fra gruppen, det er Troopes ja, men stadigvæk en handling de fortager sig.

    Men ja reaktion var som forventet. 

    Der kan være eller opstå svære situationer, hvor ikke alle mennesker ville handle ens. Det kan en god film sagtens formidle godt. Men én specifik scene i filmen (tro mig, publikum ved når den kommer) er simpelthen så hovedrystende og virker som KUN begået, så filmen selvfølgelig kunne fortsætte lidt endnu. Når man som filmskaber er nødsaget til at trodse al sund fornuft ca midtvejs, så har man i manuskriptfasen bare ikke gjort sit arbejde godt nok. De problemer var der altså ikke i Funny Games. Måske fordi den i virkeligheden er mindre mainstream venlig og denne også skal fungere som en gyser med tjeklisten i orden. Men i guder jeg rystede på hovedet et par gange undervejs. Det er lige før jeg muligvis tror instruktøren har en pointe med at karakterer i filmen er tåber og de mere eller mindre had-it-coming. Men selv med den vinkel skader han lidt sin egen film, for som seer skal frustrationen ikke gå ud over de forkerte i filmen. Nuvel, opbygning er faktisk ret god og skuespillet bestemt fremragende flere steder. 

    Babo20-03-22 08:42

  • ★★★★★0

    Det er præcis den slags issues, der tænder mig fuldstændigt af i film som disse, Babo. Den overhypede Eden Lake hadede jeg af selvsamme årsag. Potentialet er der skam, men når karakterens handler fuldstændig utroværdigt og modsat, hvad jeg selv ville, så mister denne slags genrefilm en hel masse for mig. Så tak for advarslen - den skal klart stadig ses, men forventningerne er skruet lidt ned nu =)

    David Lund20-03-22 09:00

  • ★★★★★★0

    Jeg ved ikke hvorfor, for husker den ikke godt nok, men kan se jeg har rated Eden Lake 5/10 i sin tid. 

    T. Nielsen20-03-22 09:05

  • ★★★★★★0

    Dark Waters (2019)

     

    Instruktør Todd Haynes’ drama er en lidt traditionel, men dog spændende og vedkommende fortælling, fra den virkelige verden om den lille mands kamp mod storkapitalen.

    Her et af verdens største firmaer, der produceres teflonprodukter, bevidste om at deres produktion gør folk og dyr syge.

    I hovedrollen tilfører Mark Ruffalo filmen solid tyngde som advokaten, der kæmper en brav kamp mod overmagten. Han er en af den slags skuespillere, der altid kan sættes lidt til, fordi han som publikum ofte er nem at relatere til.

    Visuelt er filmen holdt kølig og gråblå, for at understrege dramaets natur. Det er fint lavet, men måske lidt meget til den ene side. Men det er en vigtig historie, som skal fortælles.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-03-22 09:30

  • ★★★★★★0

    The Power of the Dog (2021)

     

    Det er en ekstremt drævende og stille western, hvor stemning kommer før plot og hvor karakterne skal bære historien frem.

    Som film er den krævende af sit publikum, for det er en virkelig stille og langsommelig film. Grænsende til det lidt kedelige kunne man måske påstå, hvor landskabet glider fordi i baggrunden, som et maleri hvor man har placeret dens beboere i forgrunden.

    Men gribes man af hele atmosfæren, så er det en film og en historie man kan få lov til at mærke, også når den er slut. En historie hvor dens personer rummer mere end der italesættes.

    Undervejs gives der dog også fingerpeg om, at der gemmer sig mere og andet i fortællingen end man først lige bemærker. Jeg bemærkede dem i hvert fald først efter filmen, hvor flere scener pludselig faldt på plads, at det var en helt anden film end jeg først havde troet. Noget der også giver titlen mening og intelligens.

    Jane Campion iscenesætter med vanlig sans for det lidt særegne og med forsøg på kunstnerisk integritet, mens handlingen om farmeren og cowboyen Phil, spillet karismatisk og utiltalende af Benedict Cumberbatch, terroriserer folk omkring sig, den folder sig ud.

    Da hans bror får en kone, der i forvejen har en søn, får Phil nogle nye at være efter. Men en spirende forelskelse, bringer noget nyt i spil.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-03-22 09:57

  • ★★★★0

    Det er præcis den slags issues, der tænder mig fuldstændigt af i film som disse, Babo. Den overhypede Eden Lake hadede jeg af selvsamme årsag. Potentialet er der skam, men når karakterens handler fuldstændig utroværdigt og modsat, hvad jeg selv ville, så mister denne slags genrefilm en hel masse for mig. Så tak for advarslen - den skal klart stadig ses, men forventningerne er skruet lidt ned nu =)

    Det mister meget her ihvertfald, for jeg ville have givet en højere karakter hvis 2 scener alene og musikken var fjernet eller blot justeret. Så kunne jeg bedre se igennem fingre med et par forklarings problemer som lurede lidt efterfølgende, men  jeg vil faktisk hellere anbefale dig ‘Coming home in The Dark’. 

    Eden Lake genså jeg for nylig med min horror filmbuddy og jeg er helt enig. Har gode ting for sig, men blev trukket ned af uigennemtænkte scenarier. Men det er jo ofte her en filmskaber sætter sig mellem to stole. En film skal helst ikke være for kedelig, så smider man lige et par ekstra pinde på bålet i underholdnings navn, uagtet hvor logikken peger. Der er Haneke sgu ligeglad. Han underholder ikke og sørgede for, at familien fanget aldrig fik muligheder for at undslippe, derfor er smerten også langt større og mere sønderknusende. Men igen, så ærgerligt den ikke var gennemført lidt mere i detaljen, for ellers stod jeg faktisk på 8-9. 

    Babo20-03-22 09:59

  • ★★★★★★0

    Tales of Terror (1962)

     

    Roger Corman har atter smidt Vincent Price i hovedrollen (alle 3 gange) og iscenesætter selv disse tre små horror-fortællinger inspireret af historier af Edgar Allan Poe.

    Det gøres ikke uden humor, som særligt i den mindste historie om en vinsmagnings-ekspert der udfordres af en lokal drukkenbolt, kommer herligt til udtryk.

    Her spiller Peter Lorre sarkastisk den fordrukne ægtemand, der opdager at fruen har en affære med selvsamme vinsmagningsekspert. Denne del slutter helt over i det rent bizarre og groteske, med forvredne billeder af mennesker der spiller bold med et hoved. Det er syret, men underholdende.

    Desværre har de to andre historier ikke helt samme niveau, hvor især den første om en datter der opsøger sin far på en ensomt beliggende herregård, efter moderens død, føles lidt flad og uforløst.

    Der er lidt mere spænding, i den sidste historie, om en mand der går med til at lade sig hypnotisere i det øjeblik døden indtræffer. Det har naturligvis uventet konsekvenser. Det lyder dog mere interessant end det helt bliver.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen20-03-22 11:06

  • ★★★★★★0

    The Long and the Short and the Tall (1961)

     

    Britisk Anden Verdenskrigsfilm baseret på et teaterstykke af Willis Hall, om etik og moral hvor en gruppe engelske soldater skal øve i at lave en afledningsmanøvre med lydudstyr, da de støder sammen med en gruppe japanske soldater.

    Det er en ganske velcastet film med flere gode dialoger, om ret og uret, men også sine steder en lidt statisk film, hvor man tydeligt fornemmer, at det er skrevet til en teaterscene.

    Filmen er tydeligt lavet i et filmstudie, men er derudover en solid film der gør det den skal.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-03-22 11:15

  • ★★★★★★0

    tick, tick...BOOM! (2021)

     

    Andrew Garfield spiller på samtlige talenter i denne biografiske musical, om en talentfuld musicalforfatter ved navn Jonathan Larson.

    Jeg indrømmer gerne, jeg kendte ham ikke og de sange der optræder i filmen, gør jeg heller ikke. Men hans mest kendte er musicalen ”Rent”, der posthumt bragte Larson en del hæder.

    Han døde nemlig desværre ikke så langt inde i en blomstrende karriere (det ingen spoiler), kort før ”Rent” bragede igennem som en succes på musicalscenen.

    Men kendskab eller ej til Larson, så er det en fængende historie, der præsenteres lettere originalt hvor Larson’s sange, virkelighed og stykket der leverer titlen smeltes fint sammen og laver et brud med det konventionelle handlingsforlød. Det besidder en frisk energi, der sætter tryk på handlingen.

    Det er dog også en energi der til tider er ved at kamme over og få personerne til at fremstå lidt hyperkinetiske i enkelte scener. Det både når der synges og når der ikke gør. I sangene gør det dog slet intet, tværtimod. Det giver en appel og kant, så numrene fanger lidt, også uden at man kender dem.

    Desværre er filmens persongalleri også poleret så meget over i det pæne og politisk korrekte hjørne, så alle på nær Garfield, fremstår som postulater for en personlighed man aldrig helt køber ind på. Og anset, så var jeg faktisk rigtigt godt underholdt og min rating på 7/10, er tæt på at ramme det lidt højere.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-03-22 12:03

  • ★★★★★★0

    The Arena (1974)

     

    Der er dømt dårligt skuespil, stivbenet action og masser af bar hud, i denne B-film, hvor romerne bortfører diverse kvinder, sælger dem som sexslaver og de siden ender som gladiatorer i ringen.

    Det er dårligt iscenesat på alle planer og man kunne ønske at der havde været endnu mere gang i blod og patter som en sådan film indbyder til.

    Men det har en form for primitiv underholdningsværdi. Ja og så har vi jo en nøgen Pam Grier, for dem der er fan af hende.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen20-03-22 15:23

  • ★★★★0

    Forældre 

    Det er lidt beundringsværdigt at instruktør Tafdrup ønsker at linkes med filmskabere som Tarkovsky og Haneke. I filmen her er der én scene, som var næsten taget ud af filmen Stalker. Ikke at forældre på nogen måde minder om den, men en enkelt sekvens gjorde. Modsat Speak No Evil, skaber Forældre sin egen indre logik og på en måde taler det alt sammen i filmens favør. Faktisk synes jeg det er en fremragende lille debutfilm, som føltes som et frisk pust. 

    8/10

    Babo20-03-22 17:05

  • ★★★★0

    Kommentarer Tafdrup fik på premiere på Speak No Evil, haha

    m.youtube.com/watch

    Babo20-03-22 18:53

  • ★★★★★0

    Babo - Coming Home in the Dark er allerede på min must-see liste. Den bliver nok fanget om en uges tid.

    David Lund20-03-22 19:14

  • ★★★★0

    Babo - Coming Home in the Dark er allerede på min must-see liste. Den bliver nok fanget om en uges tid.

    Fedt!

    Babo20-03-22 19:21

  • ★★★★★★0

    BoJack Horseman - Sæson 5

    BoJack Horseman er en utrolig intelligent serie, der fanger tidsånden med satire og med respekt. Der kan sagtens gøres grin med #MeToo samtidige med, at #MeToos validitet bliver anerkendt.

    Det er blot en af temaerne i sæsonen. Et gennemgående tema er selvfølgelig BoJacks personlighed, og selvom BoJacks har begået nogle forfærdelige ting i sin fortid - og i seriens nutid - så har man også en forståelse for, at han har en kæmpe følelsesmæssig rygsæk.

    Igen er der ingen dårlige afsnit, og der er nogle geniale afsnit. Det andet sidste afsnit er det mest forfærdelige afsnit af alle i hele serien. Men det er afsnittet Free Churro, der er et artistisk højdepunkt. Udover introen, er det en lang monolog fra BoJack Horsemans side. Og det er en kæmpebedrift at lave sådan et afsnit uden det bliver kedelig, kunstigt eller andet.

    Igen - en sæson til 10/10

    Guldager21-03-22 18:48

  • ★★★★0

    En Frygtelig Kvinde 

    Faktisk interessant at se Tafdrup tre film selvom jeg byttede rundt på rækkefølgen. De har naturligt ført til han, ikke tilfældigt, undersøger ondskab i hans sidste film og leger med tanken om, at ondskab slår rødder fordi vi tillader det. At vi er programmeret til at foregive, leve på en løgn  og ikke turde være os selv. Men det har konsekvenser at miste selvrespekten og det er noget Trufdrup udforsker. Særdeles provokerende, men tror mange mænd kan genkende sig selv her i større eller mindre grad. Det er ihvertfald meget overbevisende spillet og skildret. 

    8/10

    Babo21-03-22 22:18

  • ★★★★★★0

    Faktisk interessant at se Tafdrup tre film

    Elsker at se film på den måde.

    Tror jeg vil gøre det samme med hans film. Hans kortfilm fra 2008, En Forelskelse, er også ganske fin

    Guldager22-03-22 06:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen