Joker: Folie à Deux (2024)
Hvorfor går man ind og ser en film, som de fleste kalder et makværk? Jeg gjorde det primært på grund af musicaldelen. Jeg forventede en masse store flotte opsatte musical scener med god musik. Men det er faktisk noget af en tilsnigelse at kalde filmen for en musical. Der er nemlig ikke et eneste ”rigtigt” musicalstykke i fuld længde. Jeg talte undervejs fire egentlige musical sekvenser, som foregår inde i Arthur Flecks hoved. Og alle fire musikstykker er korte og afbrudte. Ellers er der udelukkende tale om, at Arthur Fleck og Lady Gaga synger lidt til hinanden på sådan lidt ”hverdags-agtig” måde.
Hele den første time af filmen er en decideret fængselsfilm. Og det er en mørk, brutal og ubehagelig en af slagsen. Selv om jeg på forhånd havde fået spoilet slutningen, så blev jeg grebet af Arthur Flecks grumme skæbne. Det kan fa’me ikke være sjovt at sidde i Arkham. Det er desuden filmet mega flot. Der er gjort rigtig meget ud af production design, og man kan næsten føle, hvordan det må være at være fange sådan et forfærdeligt sted.
Herefter går filmen over i et mix af fængselsfilm, retsalsdrama – og med tilsat musik hist og her. Joaquin Phoenix og Lady Gaga er begge absolut overbevisende. Jeg vil ikke ligefrem kalde det et gribende kærlighedsdrama, men de er sgu’ gode og likeable.
Jeg kan sagtens forstå, at der er mange der er skuffede over, at man ikke får en ”rigtig” Joker og Haley Quinn film. Der er jo ikke noget plot – ud over at de mødes og at der er en retssag om de drab, han begik i den første film. Jeg synes faktisk, at det er herligt, at Todd Phillips bare giver alle de forventninger en stor fuck-finger.
Det er også nemt at blive skuffet over slutningen, som kan føles som et kæmpe anti-klimaks. Jeg vidste heldigvis, hvad der ville ske og ser det derfor i et andet lys.
I det øjeblik Arthur Fleck i retssalen siger, at der IKKE er nogen Joker inde i ham (kun Arthur Fleck), så dør Harley Quinn’s kærlighed til ham. Hun er forelsket i Joker – ikke i Arthur Fleck. Det giver derfor god mening, at hun senere bliver ansat på Arkham som psykiater og der møder og forelsker sig i den rigtige Joker, som man til sidst ser dræbe Arthur Fleck.
Jeg elsker, at der slet ikke er zoomet ind på, at den nye Joker i baggrunden snitter sine to mundvige med drabskniven. Det er helt ude af fokus, og det er meget let at undgå at se. Den nye Joker minder faktisk lidt om ham den unge person, der spiller en Joker-lignende skurk i Gotham serien. Her måtte han ikke blive kaldt Joker af rettighedsårsager. Men han var faktisk en ganske glimrende Joker.
Jeg gik ind for at se et makværk med en masse gode musicalnumre. Jeg fik ingen af delene. Men filmen bød på så meget andet fedt. Herunder især hele det grumme fængselsdrama.
★★★★☆☆