Heretic
Jeg elsker, når folk man nærmest kun forbinder med en type blir castet i en hel anden genreform. Robin Williams i One Hour Photo og Insomnia f.eks. Jim Carrey i Eternal Sunshine of the spotless mind.Og nu med Britiske Charmer Hugh Grant i en Horror film.
To Mormonske piger går rundt og stemmer dørklokker. Og ringer på ved Hugh Grant’s karakter… Han bruger sin britiske charme som vi kender den, men vi ser også en hel ny side af ham vi aldrig har set på film før.
Rollen her kræver også at være i stand til at snakke meget og gøre det intressant og dette formår Grant.
Og vi tryllebindes af hans charme som blandes med horror elementer.
Hugh Grant stjæler hver en scene han er med i Jeg håber ikke det sidste gang vi ham i Horrorgenren. Filmen falder lidt sammen i sidste akt desværre da det intressante er mest op til punkt. Men op til der, så er vi med ombord Creepy Hugh Grant’s fortælling.
Og hvis nogen har set traileren og tror det er en Saw Film, det er det langt fra kan godt se, hvorfor nogen måske tror dette, den faktisk ikke særlig blodig mere creepy, og så med et emne der nok er en bestemt gruppe af folk der kunne ha en livlig diskousionen omkring, det tydeligt folkene bag har brugt en hel del tid på lige netop den del især.
Jeg nød den hel klart primært på grund af Hugh Grant, men de to piger gør det også godt.