Kysset (2022)
En "lille" poetisk film om kærlighed og medlidenhed, af Bille August som viser at han slet ikke har sluppet sit tag i enkle virkemidler, og fremragende billeder.
Esben Smed spiller den fattige men talentfulde og ambitiøse soldat Anton, som er ved at uddanne sig til løjtnant - hvilket er en højere stand end han normalt burde kunne opnå, med sin baggrund.
Historien udspiller sig i tiden lige før 1. verdenskrig.
Ved et tilfælde redder Anton den lokale godsejer, Løvenskjold (spillet af Lars Mikkelsen) fra at være kørt fast i noget mudder, med sin bil.
Løvenskjold bliver så imponeret af sin redningsmand, at han inviterer ham til middag på godset. Han har dog en skjult dagsorden, i form af sin handicappede datter, Edith (Clara Rosager) - som efter en rideulykke, er bundet til sin kørestol - og trænger til opmuntring- og håb, midt i al håbløsheden.
Følelser og modstridende følelser opstår - og langsomt men sikkert bevæger Anton og Edith sig mod en uundgåelig skæbne.
Som sagt en lille fin skæbnefortælling om følelser, kærlighed og misforståelser. Rosaline Mynster og David Dencik har også fine roller i et stykke som dog visse steder virker lidt forceret.
7/10