Napoleon (2023)
Det er altid med en vis skepsis jeg ser historiske film af Ridley Scott - mange af dem virker overfladiske, som om de var en god ide på tegnebrættet - men faktisk kedede Scott når han endelig skulle lave dem.
Nogen vil nok mene at det samme gælder for Napoleon, for sandt at sige - Joaquin Phoenix får ikke meget at arbejde med verbalt. Der er ikke den store dialog i det hele taget, og mange historiske facts bliver nævnt uden at dvæle over deres betydning.
Jeg synes alligevel den lykkes ganske godt som helhed. Vi får Scott's fortolkning af Napoleons liv og levned - fra han går fra officer til Kejser. Han fremstilles som en jævn mand med enkle krav og behov - og det hele bunder lidt i tilfældigheder, og meget af hans møde med Josephine.
Frankrig 1789 - den Franske Revolution, baner vejen for magtovertagelsen fra en ny elite. Men revolutionens folk er jo ikke nødvendigvis dem som befolkningen ser som deres ledere - og snart ryger hovederne lige så hurtigt på dem, som de gjorde på de kongelige.
I tomrummet med flere ligegyldige ledere, smedes der rænker - og da Napoleon har vist sig stærk på slagmarken ender han som et symbol og en som kan bruges som kransekagefigur. Han var næppe havnet lige præcist der - hvis det ikke havde været for Josephine, som i øvrigt ikke var særligt tro mod Napoleon - men hoppede i seng med den første muligt, når han var ude af døren.
Napoleon fremstilles altså som en forsmået hanrej, på hjemmefronten - og stærk på slagmarken. Noget der måske er faldet en del for brystet - men Scott har jo en pointe i det historiske materiale der findes fra dengang.
Franskmændene får en Kejser i stedet for en Konge, og al den pomp og pragt som de kunne ønske - og en mand af folket på tronen.
Udenfor Frankrig ringeagtes han dog, og frygtes for de krige han har vundet - med god grund for han fortsatte dem, med succes langt de fleste gange som kejser. Lige til 1814 hvor han blev besejret af en Russisk/Østrisk kooalition.
Historien slutter ikke der, for franskmændene har ikke glemt deres kejser.
Jeg synes egentlig Ridley Scott slipper hæderligt omkring beskrivelsen af den voksne Napoleon - det kunne selvfølgelig være spændende at se ham fra vugge til voksen, også, og få et bud på hvad der drev ham - og hvorfor han var så stor en militær strateg. Men Scott påstår jo at hans drivkraft var Josephine, og en række tilfældigheder - så det valg er vel i orden.
Ridley Scott er stadig en dygtig billedmager - flere scener føles som om de er hentet fra kendte malerier - hvilket de måske også er.
Phoenix får som sagt ikke dialog nok til en oscar nominering, men fysisk gør han det han skal - og måske var Napoleon ikke en nådesløs diktator - men han var skyldig i milioner af døde soldater på slagmarken, og bør derfor ikke huskes som en helt.
7½/10