Bridget Jones: Mad About the Boy
Sidst vi mødte Bridget fik hun et barn, og blev endegyldigt smedet sammen med Marc Darsey - så nu kunne man vel ikke opfinde flere kærlighedshistorier om lige præcis det forhold uden det blev for gentagende?
Svaret er at det kunne man ikke - og for at der så kunne komme en ny troværdig historie om Bridget Jones, så blev man nødt til at "aflive" Marc Darsey - for dermed at bringe Bridget i en helt ny situation, uden den sædvanlige slutning.
Bridget Jones er stadig kikset - men samtidig blevet ældre og ansvarlig forældre til to børn, og lever stadig i sorg efter Marc's død - fire år tidligere. På mange måder er det på tide at komme videre - hvilket omgivelserne også fortæller hende konstant.
Selvom den lille familie har sorgen med som en konstant skygge, bliver der alligevel plads til den charmerende engelske humor som også var i de forrige film. Der er endda også en lille rolle til Hugh Grant (Daniel Cleaver) - som stadig ikke har lært så meget af livet, og dog lidt alligevel, viser det sig.
Bridget tilmeldes af en veninde til Tinder, og pludselig dater hun en meget yngre mand - samtidig med at hendes slumrende karriere genoptages.
Meget tidligt i forløbet aner man hvordan det hele ender, men det gør ikke noget for det løses uden at blive forceret. Desuden er der nogle rigtig fine passager, hvor familien mindes Darcey.
Nok den bedste film i rækken siden den første
7/10
