Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Green Room - 7/10

    Tonen er rå og volden eksplicit. Der er nok til at tilfredsstille fans af hardcore voldsfilm, men instruktør Saulnier bringer ikke meget andet til bords og skuffer desværre en smule, hvis jeg sammenligner med hans forrige film, den glimrende "Blue Ruin". Den er ganske effektivt sat i scene som en ren overlevelses-thriller, men mangler noget kant og følelsesmæssig punch, som Blue Ruin besad. Jeg var dybest set ligeglad med bandet, der blev taget til fange. Det sagt, så var jeg ganske fint underholdt.

    Babo 6-07-16 16:04

  • ★★★★0

    Self/less - 4/10

    En gang forvrøvlet nonsens af instruktør Tarsem Singh, der desværre tror filmen er mere smart, end den i virkeligheden er. Den bygger dog på en god ide, men måden den er sat i scene på, er både kedeligt og fantasiløst. Reynolds i hovedrollen gør hvad han kan, men dårligt script kan ingen redde, selvom han er god i flere scener. Selvom slutningen er forudsigelig, hvor action får frit spil, så fængede den en smule der, men det var for sent.

    Babo 6-07-16 16:11

  • ★★★★★★0

    Har du set The Fall?

    T. Nielsen 6-07-16 21:12

  • ★★★★0

    Jeg kunne godt lide The Cell (7/10) og The Fall var også fin (6/10). Nok hans to mest kunstneriske film. Han skiftede vist spor og blev helt kedelig. 

    Babo 6-07-16 21:14

  • ★★★★★★0

    Havde fået indtrykket af at The Fall skulle være hans bedste. Hvis den er under The Cell gider jeg ikke se den. The Cell var okay. Flot husker jeg. Jeg ratede den 6/10. De andre jeg har set af ham, har jeg fundet dårlige. 

    T. Nielsen 6-07-16 21:23

  • ★★0

    Med Babo, der blive ved at argumentere mod ting jeg aldrig sagt eller ment, og den knap så ærlige Riqon der nu også forsøger at skyde mig holdninger i skoene, holdninger jeg ikke har ("den enorme folkemængde ... som ... ufejlbarlig autoritet på, hvad som er "filmmagi"), tror jeg bare jeg trækker mig fra diskussionen. Så kan de to herrer få fred til at opdigte flere historier.

    P.S. De to kunne danne en diskussions-duo, en disco-duo (hehe) ved navn Ba-Qon (udtales 'bacon'), hvis speciale er svær forståelse. Deres første opgave bliver at forsøge at forstå forskellen mellem:

    A. 'Kvalitet kan dokumenteres gennem salgstal'.

    og

    B. "folks mening om hvad der er kvalitet dokumenteres gennem salgstal."

    På den anden side: Det vil nok være urimeligt at pålægge dem en opgave, som de allerede har bevist, de ikke magter at løse.

    BN 6-07-16 21:30

  • ★★★★0

    TN - den er muligvis regnet lidt for at være mere kunstnerisk. Jeg kunne bedre lide The Cell. 

    BN - 1 mio fluer kan ikke tage fejl: Æd lort!! ;)

    Babo 6-07-16 21:46

  • ★★0

    Til Babo aka Ba-Qon Part One:

    Som jeg sagde: Du magter ikke opgaven.

    BN 6-07-16 22:00

  • ★★★★★★1

    Er McD og æd lort argumentet ikke snart klar til pension tror du? Det er i hvert fald meget unuanceret og enten/eller-agtigt synes jeg nu nok, i en debat om filmkunst, kvalitet og succes. 

    T. Nielsen 6-07-16 22:10

  • ★★★★0

    Hvis klicheen ikke kan trænge igennem, så findes der ingen argumenter på jorden, der kan. Det er ikke fordi vi diskuterer raketvidenskab her. Hvis du har en bedre måde at trænge igennem på, så del gerne. 

    Babo 6-07-16 22:23

  • ★★★★★★1

    Jeg synes nu nok kvalitetsbegrebet kan gradbøjes mere end til enten/eller som du gør det. Den tager jeg gerne med dig, men så bliver det live and direct, da jeg ved hvor diskussioner på skrift mellem os ender (jeg er jo gammel OG ser syner ved du nok;)

    T. Nielsen 6-07-16 22:27

  • ★★★★★★2

    Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor man ikke bare skubber sig væk fra bordet, i stedet for at fremprovokere en konfrontation hver eneste gang.

    Ærligt talt, så har I tre hovedaktører i Hobbit-diskussionen brugt år på at snakke film, både her og på Filmz og kender hinandens knapper godt nok til at vide præcis hvor I skal trampe rundt, for at skabe en seriøs omgang mudderkastning. På mig virker det som om, at det er motivet bag diskussionerne, ikke at man faktisk frem til en eller anden fælles forståelse eller noget produktivt.

    Men hey, hvis det rocker jeres sokker, så gør endelig jeres ting. Fordi sådanne diskussioner er med til at højne den gode stemning på Moovy...

    Zero Cool 6-07-16 22:45

  • ★★★★0

    TN - Kvalitet kræver viden og erfaring. Simple as that. Vi kan tage den op......engang. 

    Babo 6-07-16 22:47

  • ★★0

    Til Babo:

    Helt præcist HVAD skal der så til for at trænge igennem til dig selv?

    Hvilken blokering er det, der gør det så svært for dig at forstå, at jeg IKKE i nogen af mine indlæg har sagt, at et enormt salgstal OBJEKTIVT beviser kvalitet, men derimod at det beviser en SUBJEKTIV holdning hos en masse mennesker:

    "Hvad der er "filmmagi" og hvad der ikke er, er naturligvis en [subjektiv] sag ..... for millioner af mennesker verden over er der så absolut tale om filmmagi."

    "Jeg siger jo ikke, at filmenes succes beviser, at de er gode. Nej, jeg siger, at deres succes beviser, at millioner af mennesker betragter dem som ægte filmmagi."

    "for de mange millioner, der elsker Hobbit-filmene, er disse ægte filmmagi, hvorimod det for andre millioner, der er mere eller mindre utilfredse med filmene, ikke er filmmagi. ..... der findes virkelig mange mennesker, for hvem disse film er ægte filmmagi."

    "Kvalitet er en subjektiv størrelse. Så salgstallet siger helt afgjort en hel masse om, hvad en stor del af filmpublikummet regner for kvalitet. Kvalitet afhænger jo af øjnene der ser."

    "salgstallet siger enormt meget om hvad folk mener om en given film."

    "Kvalitet er noget subjektivt - det afhænger af øjnene der ser. Og jo, selvfølgelig kan folks mening om hvad der er kvalitet dokumenteres gennem salgstal. Folk køber det, de kan lide - sådan har det altid været."

    Hvis du vil påstå, at kvalitet IKKE er en subjektiv størrelse, modsiger du jo en af livets mest grundlæggende kendsgerninger, nemlig denne:

    Grunden til at der overhovedet findes så mange forskellige succesfulde film, sange/musikstykker, bøger og malerier m.m. og så mange forskellige succesfulde filmfolk, musikere, forfattere og malere m.m., er at ikke alle har samme smag. Der er kort og godt noget for enhver smag.

    For nogle er en bestemt film kvalitet; for andre er det ikke. Der findes ingen facitliste (selvom en meningstyran eller to gerne vil have os til at tro det). Ingen som helst film, heller ikke Jacksons Hobbit-trilogi, kan objektivt fastslås at være lig med kvalitet eller lig med din elskede "flue-mad". Det afhænger af øjnene der ser. Helt og holdent.

    BN 6-07-16 22:59

  • ★★★★0

    Jeg har tabt tråden, BN. Du roder lidt i nogle begreber, som Riqon er inde på. Vi forstår tydeligvis ikke hinanden og fred med det. Lad os holde her? 

    Babo 6-07-16 23:08

  • ★★0

    Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor man ikke bare skubber sig væk fra bordet, i stedet for at fremprovokere en konfrontation hver eneste gang.

    Ærligt talt, så har I tre hovedaktører i Hobbit-diskussionen brugt år på at snakke film, både her og på Filmz og kender hinandens knapper godt nok til at vide præcis hvor I skal trampe rundt, for at skabe en seriøs omgang mudderkastning. På mig virker det som om, at det er motivet bag diskussionerne, ikke at man faktisk frem til en eller anden fælles forståelse eller noget produktivt.

    Men hey, hvis det rocker jeres sokker, så gør endelig jeres ting. Fordi sådanne diskussioner er med til at højne den gode stemning på Moovy...

    Bruno, hvor har jeg brugt "mudderkastning" overfor Thomas og Babo? Bortset fra en smule sarkasme og drilleri, som du i øvrigt aldrig SELV har holdt dig tilbage fra at bruge, har jeg på intet tidspunkt angrebet nogen af dem personligt.

    Jeg har diskuteret sagligt hele tiden, så derfor vil jeg gerne have frabedt mig dine beskyldninger. Og faktisk mener jeg heller ikke, at Babo på noget tidspunkt har været personlig eller svinet mig til. Han anfægter jo bare stædigt mine holdninger og/eller det, som han TROR er mine holdninger. Thomas og jeg har heller ikke angrebet hinanden.

    BN 6-07-16 23:15

  • ★★★★★★2

    Jeg har da ikke deltaget i Hobbit diskussionen som sådan? Hvorfor bringes jeg ind i den? Jeg anmeldte kort filmen og svarede kort på et par spørgsmål til anmeldelsen. 

    T. Nielsen 6-07-16 23:21

  • ★★★★★★1

    BN, jeg taler om dig, Babo og Riqon, ikke Thomas. Udover dét, har jeg ikke mere at tilføje.

    Zero Cool 6-07-16 23:21

  • ★★0

    Nå okay, en "hit and run" altså ...

    BN 6-07-16 23:27

  • ★★0

    Nå, men eftersom mine skriverier her på moovy.dk af en eller anden grund betragtes som "en seriøs omgang mudderkastning", tror jeg, at jeg endegyldigt smutter fra moovy.dk, hvor min medvirken i forvejen har været minimal.

    Hvis mine indlæg virkelig betragtes sådan, vil jeg da ikke være skyld i at den af Bruno omtalte "gode stemning på moovy.dk" ødelægges.

    BN 6-07-16 23:36

  • ★★★★★★0

    Ingen grund til at smutte BN.

    Mit problem med sådan en diskussion her, at den fortsætter og fortsætter og fortsætter i en tråd, som jeg ikke anser for at være det rette sted. Jeg bruger meget What We Saw til inspiration, men det drukner i sådan en diskussion her. Faktisk gider jeg ikke selv bruge tid på at skrive en lidt længere anmeldelse, fordi jeg ved den forsvinder i de mange indlæg.

    Derfor - og det er vist pointeret før...opret en ny tråd, når det kommer til at fylde så meget. Bare et lille ønske herfra :)

    Guldager 6-07-16 23:40

  • ★★★★0

    Ingen tvinger dig til at følge med i tråden, Bruno. Hvis vi gerne vil tæske løs på den døde sild, så gør vi det, uden en dommer. Vi finder selv ud af det. Jeg tvivler på redaktionen begræder denne aktivitet, som ellers aldrig er til stede på siden. 

    Babo 6-07-16 23:43

  • ★★★★0

    Skelo - tråden holdes jo igang af 4-5 brugere. Så nej, intet drukner skam, det er næsten ikke muligt :)

    Babo 6-07-16 23:45

  • ★★0

    Til Skeloboy:

    Det er svært, fordi man jo aldrig ved på forhånd hvornår en diskussion udvikler sig eller bliver langvarig. Ellers skulle man (og med "man" mener jeg alle Moovy-brugere uden undtagelse) blive enige om en sådan tråd, som du dér foreslår, og ALLE uden undtagelse skulle bruge den HVER GANG de havde kommentarer til anmeldelserne i What We Saw. ... For der skal jo ikke være særregler for nogle få brugere. Mon folk ville være enige om at bruge sådan en tråd? Jeg har min tvivl.

    Noget andet er, at moovy.dk desværre ikke helt er blevet til det, jeg håbede på. Moovy TV har ikke samme format eller bredde og alsidighed som Filmz TV havde. Jeg savner flere interviews med de store internationale skuespillere og instruktører. Jeg kunne forestille mig, at økonomien sætter visse grænser, men derfor ærgrer det mig alligevel. En del af de brugere, jeg førhen nød at læse indlæg fra i forummet, er desuden (ligesom jeg selv) temmelig inaktive eller helt fraværende. 

    Min begrænsede medvirken her, som mest har været centreret omkring et par gammelkendte emner (bl.a. Hobbitten), skyldes også, at jeg i den lange pause mellem vores (næsten) allesammens exit fra Mortens legeplads (aka filmz.dk) og opstarten på moovy.dk endelig fandt tid til de der private projekter, som fuldstændig sejlede, mens jeg var allermest aktiv på filmz.dk. Og med en yderst begrænset og mestendels negativ respons, når man endelig skriver her på moovy.dk, samt en deja-vu oplevelse med misforståelser og nu også decideret løgn (fra Riqon), er det lidt for IMDB-agtigt her til at jeg p.t. har lyst til at være aktiv.

    Jeg vil følge udviklingen på Moovy fra sidelinjen og håbe.

    BN 7-07-16 00:21

  • ★★★★★★0

    Jeg synes du skal blive hængende BN. Seriøst. 

    T. Nielsen 7-07-16 05:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen