Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • 0

    Knock Knock

    Jeg er fan af Eli Roth. Mest forbi jeg har et soft spot for Cabin Fever, og lidt for Hostel.

    Men Knock Knock er vitterlig en dårlig joke. Amatøragtigt fra start til slut og Keanus svageste øjeblik. 

    Knock Knock. Who's there? Fuck off. 

    1/6

    misuma 8-10-16 22:41

  • ★★★★★★1

    Bone Tomahawk (2015)

     

    En bastard af et bestialsk genremiks, der blander westernelementer med horror og er så fysisk eksplicit, at hvis man ikke i forvejen finder historien spændende nok, så i hvert fald nok skal mærke afsky og frygt ad den vej. Karaktererne er desuden godt båret af en fint cast, anført af altid karismatiske Kurt Russell, der også giver de perioder hvor fortællingen mister lidt pusten, liv nok til at man ikke begynder at småkede sig. Undervejs kom jeg, måske uundgåeligt, til at tænke på flere andre film der mere eller mindre kunne have inspireret denne i øvrigt, ganske vellykkede lille film. ”Ravenous” er oplagt for filmkendere, når man ser på mikset af western og gru. Men også en film som den tvivlsomme 1968 western ”Shalako” med Sean Connery og Brigitte Bardot i hovedrollerne faldt mig pudsigt nok ind, samt Wes Craven’s ”The Hills Have Eyes”. Så ved kendere ligesom hvor vi er henne måske.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 9-10-16 09:21

  • ★★★★★★0

    Batman V Superman: Dawn Of Justice – Ultimate Edition

     

    Hvor meget bedre denne længere udgave af dette store filmspektakel er, ved jeg egentlig ikke. Filmens flow fungerer givet lidt mere optimalt, men ellers stritter historie, handlinger og påfund i alle mulige retninger. Præcis som det også var problemet med biografudgaven. Men og der er et men, jeg må bare tilstå at min barnlige begejstring over at se og høre dette oppustede effektorgie, vinder over enhver rationel tankegang, så selv filmens svagheder, hvor mange og store de end er, ikke kan få mig til at kede mig, stå af eller føle mig så utilfreds som jeg burde være. Tværtimod. Lyden er dejlig bombastisk og der er så meget herligt tåbeligt ramasjang at det er en fryd, når to af mine barndomshelte tørner sammen. Jeg skrev en masse til og om filmen, da jeg først havde set den. Det er der ingen grund til at gentage. Kritikken er næsten den samme, bedømmelsen her bare lidt højere.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 9-10-16 09:53

  • ★★★★★★0

    Paddington (2014)

     

    Sød og velfungerende børnefilm, bygget på Michael Bond’s børnebøger. Den starter ud i en herlig britisk tone og selv om den mod slut, sætter mere ind på at blive mere Hollywood standarddramatisk a la det vi typisk ser i sådanne film og som medgivet kan forekomme trættende, så når det ikke helt at ødelægge den gode stemning, så at sige. Den er desuden vellavet og godt spillet.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 9-10-16 10:13

  • 0

    Bone Tomahawk er en lille lækker film!

    ---------------

    Det blev et gensyn med JFK, Directors cut.

    En mesterlig film med forbavsende mange kendte ansigter inkl. John Candy. Damn.

    9/10

    Waxwork - Tjaa, den er jeg vist vokset fra...

    3/10

    misuma 9-10-16 17:21

  • 0

    Wiener-Dog

    Filmen var lidt anderledes end hvad jeg havde forestillet mig, men den var dog stadig rigtig god. Der er nogen rigtig flotte skud i filmen, og instruktøren var bestemt ikke bange for at blive på et billede i længere tid. Jeg grinede højt op til flere gange, nogen gange mere af overraskelsen over hvor bestemte scener bar hen.

    Filmen kan sagtens anbefales!

    Hunt for the Wilderpeople

    Jeg er blæst helt bagover af Taika Waititi's seneste film, på alle leder og kanter! Filmen har en god historie, fantastisk skuespil (Julian Dennison spår jeg en meget lys fremtid og Sam Neill er fantastisk veloplagt), afsindigt flotte billeder af New Zealands meget smukke natur. Jeg glæder mig nu endnu mere til at se, hvad Waititi kan få ud af Thor: Ragnerok og det flotte cast deri og så tror jeg bestemt jeg lige skal tjekke What We Do In the Shadows ud!

    Den får absolut topkarakter for mig! Jeg tror ikke jeg har en finger at sætte på den.

    Superknys10-10-16 00:50

  • ★★★★0

    Gensyn med "Room" og stadig 9/10. 

    Babo10-10-16 09:30

  • 0

    Jeg var i den grad positiv overrasket over 13 Hours og slugte efterfølgende ekstra materialet råt. Bay har jo i forvejen en flok ex navy seals og andre special forces dudes i sit faste crew og til denne film har man haft 3 af de overlevende fra GRS teamet inde over produktionen.

    Resultatet er en intens og veliscenesat film, der faktisk virker autentisk og genremæssigt hører til sammen med film som Balck Hawk Down, American Sniper og Lone Survivor.

    Filmen er ganske medrivende selvom udfaldet er kendt på forhånd og så har BD-udgivelsen et mega gustent Atmos lydspor.

    5/6

    Wiseguy10-10-16 20:17

  • 1

    Bone Tomahawk (2015)

     

    En bastard af et bestialsk genremiks, der blander westernelementer med horror og er så fysisk eksplicit, at hvis man ikke i forvejen finder historien spændende nok, så i hvert fald nok skal mærke afsky og frygt ad den vej. Karaktererne er desuden godt båret af en fint cast, anført af altid karismatiske Kurt Russell, der også giver de perioder hvor fortællingen mister lidt pusten, liv nok til at man ikke begynder at småkede sig. Undervejs kom jeg, måske uundgåeligt, til at tænke på flere andre film der mere eller mindre kunne have inspireret denne i øvrigt, ganske vellykkede lille film. ”Ravenous” er oplagt for filmkendere, når man ser på mikset af western og gru. Men også en film som den tvivlsomme 1968 western ”Shalako” med Sean Connery og Brigitte Bardot i hovedrollerne faldt mig pudsigt nok ind, samt Wes Craven’s ”The Hills Have Eyes”. Så ved kendere ligesom hvor vi er henne måske.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Helt enig i bedømmelsen af Bone Tomahawk - vil dog også lige slå et slag for en ugenkendelig Richard Jenkins i en af de store biroller - det gik først op for mig at det var ham, da rulleteksterne kom på. Han gør det nu godt.

    Ekstra materialet var også spændende - det er jo på mange måder en lille bitte produktion, der i den grad leverer varen.

    Wiseguy10-10-16 20:24

  • ★★★★0

    Jeg var i den grad positiv overrasket over 13 Hours og slugte efterfølgende ekstra materialet råt. Bay har jo i forvejen en flok ex navy seals og andre special forces dudes i sit faste crew og til denne film har man haft 3 af de overlevende fra GRS teamet inde over produktionen.

    Resultatet er en intens og veliscenesat film, der faktisk virker autentisk og genremæssigt hører til sammen med film som Balck Hawk Down, American Sniper og Lone Survivor.

    Filmen er ganske medrivende selvom udfaldet er kendt på forhånd og så har BD-udgivelsen et mega gustent Atmos lydspor.

    5/6

    Lone Survivor var jeg ikke vild med. Det var sgu en indskrænket omgang patriotisme, som ikke havde meget andet tilformål udover habile actionscener. Overdrevet fremstilling af Navy Seals, som var det taget ud af tegneseriehæfterne. De kan SAGTENS tåle blive skudt i smadder flere gange, overleve ekstreme fald ned fra bjerg o.lign. Jeg tror sgu Avengers var mere sårbare :)

    Men jeg forstår godt, du bringer den op. 13 Hours er i samme boldgade, blot ikke så karikeret, oversovset og utroværdig.

    Babo10-10-16 20:42

  • 0

    Det blev et nostalgisk gensyn med Backdraft af Ron Howard.

    Ilden var næsten en karakter i sig selv, snu og frygtindgydende. 

    Jeg synes filmen holder sig rimelig okay.

    4/6

    misuma10-10-16 22:36

  • ★★★★0

    Og så en veloplagt Donald Sutherland ikke og glemme, elsker hans karakter i filmen :)

    Elwood10-10-16 23:35

  • ★★★★★★0

    vil dog også lige slå et slag for en ugenkendelig Richard Jenkins i en af de store biroller - det gik først op for mig at det var ham, da rulleteksterne kom på. Han gør det nu godt.

    Du har fuldstændig ret og jeg burde nok have nævnt ham også, for han er fantastisk (i virkeligheden nok den der spiller bedst. Russell har så meget karisma, at han kan trække på dette, men på rent skuespil, er Jenkins så god!!!)

    T. Nielsen11-10-16 09:07

  • 0

    Det blev et nostalgisk gensyn med Backdraft af Ron Howard.

    Ilden var næsten en karakter i sig selv, snu og frygtindgydende. 

    Jeg synes filmen holder sig rimelig okay.

    4/6

    Rigtig fed film og en af mine tidlige guilty pleasures.. Så du den på blu-ray? Det kunne være jeg skulle finde mig en opgradering snart..

    Bony11-10-16 19:27

  • 0

    Rigtig fed film og en af mine tidlige guilty pleasures.. Så du den på blu-ray? Det kunne være jeg skulle finde mig en opgradering snart..

    Det var en skrabet dvd-udgave. Filmen var en lille ramme på min 46' fladskærm. Yikes. 

    Elwood - Sutherlands rolle er måske ikke stor, men nøj hvor spiller han rollen eminent, og pokkers creepy! 

    misuma11-10-16 20:30

  • ★★★★0

    Affliction - 8/10

    Rigtig god og barak film om menneskerelationer. En film, der egentlig udgiver sig lidt for at være en thriller, men på overfladen og handler mere om vold i opvæksten og undertrykkelse. Ingen happy ending her! Gennemarbejdet og velspillet film og de snedækkede arealer giver filmen en trøstesløs og kold atmosfære. Flot udført! 

    Babo11-10-16 23:31

  • ★★★★★★0

    Affliction - 8/10

    Rigtig god og barak film om menneskerelationer. En film, der egentlig udgiver sig lidt for at være en thriller, men på overfladen og handler mere om vold i opvæksten og undertrykkelse. Ingen happy ending her! Gennemarbejdet og velspillet film og de snedækkede arealer giver filmen en trøstesløs og kold atmosfære. Flot udført! 

    Fandt jeg kendte titlen, så slog den lige op og kunne også se at jeg havde set den for +15 år siden. Husker godt at det ikke rigtigt var en thriller så meget som det var et socialtrealistisk drama. 

    T. Nielsen11-10-16 23:42

  • ★★★★0

    Ja, den skifter lidt spor eller leger med flere ting på en gang. Jeg havde ihverfald på et tidspunkt ingen ide om, hvordan den vil slutte og det er sgu en god ting. 

    Babo12-10-16 00:15

  • ★★★★1

    99 Homes (BD) - 7/10

    Spændende film om finanskrisen og et indblik i de mange familier, der mistede deres hjem og husene blev sat på tvangsauktion. Filmen opstiller et interessant moralsk dilemma, men taber det lidt på gulvet til sidst i en utilfredsstillende slutning. Filmen tegner ellers et fint billede af desperate mennesker, gennemkorrupt ejendomsmarked (uden at overdrive med et karikeret billede af personerne). Der spilles som forventeligt godt af Garfield og Shannon i bærende roller og filmen er godt sat i scene. 

    Babo12-10-16 19:57

  • ★★★★1

    Kan se, at der har været snak om Errol Flynn og Objective Burma synes jeg ihvertfald er værd at se, udover nogle af mandens swashbuckler film.

    www.dvdbeaver.com/film/DVDReviews25/objective_burma.htm

    13 Hours, der kunne jeg godt lide produktionen. Og det var vist det

    2/10

    Bruce13-10-16 08:58

  • ★★★★2

    Westworld

    MEGET positivt overrasket efter de første to afsnit. Fin balance i manuskriptet mellem tematikken omkring kunstig intelligens og den mere rene underholdning. Godt cast, hvor Sidse Babett Knudsen er glimrende og ligeledes "faderen" Abernathy. Ed Harris er bare bad ass.

    Der er et enormt potentiale, hvad angår seriens udviklingsmuligheder og er spændt på, hvor lang tid historien holdes "indenfor Westworlds" fysiske rammer.

    9/10

    Bruce13-10-16 09:19

  • ★★★★★★1

    The Godfather: Part III (1990)

     

    At filmen har svært at leve op til mesterværker, som de to første film, er i sandhed ingen skam i sig selv. Det er store krav og meget at forlange. Men selv med mindre forventninger skuffer sidste kapitel her, som efter et længe ventet gensyn desværre bekræfter mig i, at jeg havde ret første gang jeg så den. Det er en middelmådig og svingende affære, som da besidder scener der nærmer sig det mesterlige, men som generelt ellers slet ikke kan ramme den ofte næsten lyriske stemning og fortællermæssige overskud man kunne håbe på. I de værste scener virker det som billigt Tv-drama, men ellers er filmens største problem, at den ikke rykker sig nok på historiesiden, hverken som et indre liv eller i det direkte billedsprog. Åbningen er en langgaber af rang, med vores Don der søger frelse, for så at træde vande i alt for lang fest, der skal gøre det ud for en indledning, der præsenterer og ridser hele præmissen op, mere eller mindre. Et endnu større problem er det, at jeg ikke helt tror på historien. Tematisk kunne det ellers være interessant nok, at søge ned i den pris vores hovedperson betaler for sine synder og der er der også noget menneskeligt vedkommende her. Det er selvfølgelig set før, men beklageligvis også meget bedre. Pacino er stadig udmærkede, men hverken ham eller resten af skuespillere overbeviser mig aldrig helt.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen13-10-16 19:07

  • ★★★★0

    Mission to Mars - 5/10

    Instruktør Brian De Palma er meget hit-and-miss instruktør og efter den glimrende MI-film, fik han lov til at lege med de lidt større budgetter. Denne er en bigbudget sci fi, men ikke en actionpacked af slagsen, tværtimod. Men uanset hvordan den er formet, så er den ikke videre vellykket. Ihvertfald ikke som en helhed. Historien er svagt opbygget og starten med familie-intro trækker bare ud i langdrag og klicheer. Den første tredjedel af filmen er derfor gumpetung og det er faktisk kun ved tredje akt, at filmen tager fart og bliver en smule spændende. Ellers reddes den faktisk af ret opfindsomme og gode special-effects og flere ret imponerende set pieces, som stadig tåler et kig for det glimrende tekniske arbejde. 

    Babo13-10-16 21:10

  • ★★★★0

    The Hit (1984) - 7/10

    Offbeat crime/mob/road film af instruktør Stephen Frears. En "slow burn", så man skal lige indstilles på filmens rytme, men helt afgjort en interessant film med fint cast. Bærer momentvis præg af amatørisme skuespilmæssigt og rent teknisk, selvom den samtidig indfanger flotte naturområder. En god film! 

    Babo13-10-16 23:55

  • ★★★★★★0

    Bridge of Spies (2015)

     

    Som det altid ses med Steven Spielberg’s film, så har denne også tårnhøj, frit oversat, produktionsværdi. Der er kælet for detaljen så meget man kan ønske sig, alt er gennemført så det er en fryd at se på og totalt overbevisende. Men som det ofte også er set de sidste mange år, så kniber det mere med afviklingen af historien og det fortællermæssige overskud. Det gør sig også gældende, om end ikke så filmen bliver kedelig, i denne humanitære historie fra den kolde krigs tid. Tempoet er adstadigt, hvilket der ikke er noget galt med, hvis filmen kan og vil bære det og det kan den næsten. Der er scener der trækkes ud og da det samtidig er en historie, der er meget åben med hvad den vil og hvad den står for, sidder man altså ikke fascineret og eftertænksom indhyllet i mystik. Men spillet der spilles, anført af en som altid jovial og sympatisk godt spillende Tom Hanks er fængende nok og så må man give Spielberg, at han i flere af sine mere seriøse film har en rød tråd, et mantra og et budskab han vil ud med. Et menneskelig vedkommende et, der kan spores som tematik i film som f.eks. ”Schindler’s List” og et som var aktuel da disse film foregik, ligeså vel som de er aktuelle nu.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen14-10-16 17:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen