Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Only the Valiant (1951)

     

    Velproduceret, men indholdsmæssigt ofte ret dateret og primitiv western, hvis stereotype og lettere fordummende billede af USA’s oprindelige befolkning blev for meget selv for mig, der ellers normalt kan abstrahere fra den slags i ældre film. Historien om en officer i hæren der tager en gruppe tvivlsomme soldater med ud, for at forsvare en håbløs stilling, er egentlig god nok og den har på den front nogle tilløb til, hvad der kunne være blevet en spændende psykologisk subtekst. I hovedrollen er Gregory Peck som altid en karismatisk træmand, der kan løfte protrætter af denne slags bedre end de fleste.

     

    Bedømmelse: 6/10

     

    The Jungle Book (2016)

     

    Af alle Disneys genfortolkninger af deres animationsfilm som spillefilm, har de fleste været fra middelmådige til solide, men sjældent rigtigt gode. Derfor blev jeg positivt overrasket over denne nye udgave af Kiplings roman om jungledrengen Mowgli, der næsten blæste mig væk. Udover at CGi delen og det er jo egentlig det meste af filmen, fungerer møghamrende flot og overbevisende, så fortælles der med så meget snært, overskud og tæft for den gode underholdning, at jeg er tæt på at kalde det her for et mesterværk. Wow hvor var den fed!!!

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen14-10-16 22:00

  • ★★★★★0

    Pete's Dragon er bedre. 

    Lars!14-10-16 22:06

  • ★★★★★★0

    Pete's Dragon er bedre. 

    Det ville da være dejligt, men jeg tvivler på jeg ville være enig, om jeg havde set den:-)

    T. Nielsen14-10-16 22:08

  • ★★★★0

    Beetlejuice (BD) - 6/10

    Man får sig et par gode grin undervejs af denne spøgelseshistorie og man kan heller ikke benægte dens opfindsomme optrin. Desværre var historien mig ikke særlig spændende og går decideret død henimod slutningen. Der fyres den ene plathed af efter den anden og kan man sluge endeløse fjollerier, overgearet og højtråbende facon, så vil man formentlig finde glæde her. Effekterne er grinagtige, men det virker næsten til filmens fordel, for der var ingen grænser for, hvor plat det kunne blive. Keaton er dog herligt overspillende og altid værd at se. 

    Babo15-10-16 00:41

  • ★★★★★0

    The Jungle Book er virkelig awesome! Jeg bør snart gense den! Beetlejuice er tilgengæld virkelig awesome! Og effekterne ligeså! Men det er nok niveauet af opfindsomhed, jeg finder mest fantastisk i filmen.

    David Lund15-10-16 01:05

  • ★★★★0

    Effekterne er sgu grimme. 

    The Jungle Book finder jeg lidt er blandt årets overvurderede, men fin film. 

    Babo15-10-16 07:44

  • ★★★★★1

    Måske er gode film ikke din genre, Babo? =)

    David Lund15-10-16 08:22

  • ★★★★0

    Måske er gode film ikke din genre, Babo? =)

    Touché :)

    Babo15-10-16 08:37

  • ★★★★★★1

    Helt enig David. Beetlejuice er awesome. Kreativ, fantasifuld og herligt original! Det er en af dem jeg kan se igen og igen. Ikke fordi det er blandt verdens bedste film måske, men blot fordi den altid føles frisk, sjov og dybt dybt underholdende.

    T. Nielsen15-10-16 08:38

  • ★★★★★0

    Helt enig David. Beetlejuice er awesome. Kreativ, fantasifuld og herligt original! Det er en af dem jeg kan se igen og igen. Ikke fordi det er blandt verdens bedste film måske, men blot fordi den altid føles frisk, sjov og dybt dybt underholdende.

    Det er netop de årsager, der gør, at jeg anser den, som en af de bedste film nogensinde =) Og jeg elsker i øvrigt den type effekter. Stop motion og lignende fysiske effekter, hvor man virkelig kan mærke at effektholdet har kæmpet for det bedst mulige resultat, og har måtte være kreative med et forholdsvist lavt budget samt begrænsede muligheder - det er så pisse charmerende at se på.

    David Lund15-10-16 09:05

  • ★★★★0

    Jeg kan skam godt se "charmen" bag effekterne, som jeg også kan med den første T1, som ovenikøbet var lavet til billig penge. Det ændrer dog ikke på, at holdbarhedsdatoen er udløbet, men det skal da naturligvis ikke afholde en at smile op til begge ører over plathederne :)

    Babo15-10-16 09:33

  • ★★★★★★1

    Jeg er stort set enig i hvert et ord om filmen David. Dog ville den nok ikke ende på min top 50-100.

    Men fantastisk er den. For mig overskrider gode film heller ikke sidste holdbarhedsdato. Slet ikke grundet effekter som disse. Næsten tværtimod. 

    T. Nielsen15-10-16 11:39

  • ★★★★★0

    Det ville da være dejligt, men jeg tvivler på jeg ville være enig, om jeg havde set den:-)

    Du glemmer, jeg altid har ret. 

    Lars!15-10-16 15:15

  • ★★★★★★0

    Du glemmer, jeg altid har ret. 

    Ha ha ha ja og nej....Faktisk har du jo ret, hvis du selv synes den er bedre ;-) Det er først det øjeblik du skriver at jeg (altså mig og ikke dig;-) synes at Pete's Dragon er bedre, at det kan blive et...Arhhemd "problem" :-D

    T. Nielsen15-10-16 15:19

  • ★★★★★0

    Netop. Det er den rene, universale, ubestridelige, indiskutable, objektive sandhed, at jeg synes, den er bedre. 

    Lars!15-10-16 15:33

  • ★★★★★★0

    Riiiight:-D

    T. Nielsen15-10-16 16:23

  • ★★★★1

    Halloween (2007) - 8/10

    Jeg synes stadig om denne version af Halloween, som bringer lidt psykologi indover uden det føles forceret. For en gangs skyld fungerer forhistorien upåklageligt, fordi instruktør Rob Zombie afslører lige tilpas til, at den fanger ens interesse for en dysfunktionel familie. Det føles ikke overgjort, som tendensen er i mange forhistorier, så jeg synes Rob Zombie har gjort et hæderligt stykke arbejde med denne horrorfilm. Den er naturligvis ikke helt på niveau med John Carpenters klassiker, men så absolut den bedste siden den. 

    Babo16-10-16 00:08

  • ★★★★★★0

    En af mine venner og jeg så dårlige film her til aften og det blev til:

    A Viking Saga: Son of Thor

    Selvsagt er filmen ringe, men den er en speciel slags ringe, da intet fungerer overhovedet og det gør den underholdende. Det bliver nok aldrig en klassiker indenfor so-bad-it's-good-film, men den fortjener alligevel en plads i selskabet, netop fordi det er en film, som ikke er lavet med et glimt i øjet, men det er meningen, at man skal tage den seriøst. Der er så mange ting i filmen, der ikke fungerer, at jeg kunne bruge en uge på at forklare dem alle, men jeg vil nøjes med at sige, at hovedrolleindehaverens paryk næsten er på Samurai Cop-niveau og det tog et stykke over en time, før vi faktisk fandt ud af hvad filmen handlede om.

    Hard Ticket to Hawaii

    I den anden ende af skalaen er der film som Hard Ticket to Hawaii, hvor man faktisk kan se, at der er smidt penge i og at Andy Sidaris faktisk er en habil filmskaber. Hard Ticket to Hawaii er nok mere en omgang action-exploitation med fjollede indslag og enkelte eksempler på dårligt skuespil, end det er en direkte superdårlig film. Jeg er ret opmærksom på filmtekniske fejl, når jeg ser denne slags film og den eneste fejl jeg spottede undervejs, var én enkelt kontinuitetsfejl, hvor en skuespiller pludselig havde et våben, som ikke tidligere var blevet vist, men ellers var der intet at udsætte på det aspekt af filmen.

    Jo, det er ikke gode skuespillere der er med og især kvinderne er nok mest valgt for deres villighed til at vise bryster, end deres talenter som skuespillere, hvilket understreges efter cirka et minut og 40 sekunder, hvor det første sæt nøgne bryster dukker op. Nogle af disse kvinder optræder i øvrigt i andre Sidaris-film, så vidt jeg kan se og jeg har 11 andre i bokssættet, som jeg kan se. Nå ja, så spiller Ron Moss hovedrollen, en gut hvis største skuespillerpræstation er, at være med i over 3000(!) afsnit af The Bold and the Beautiful. Ja, over tretusind afsnit!

    Filmen er ikke god, men den af satans underholdende og vigtigst af alt: den bliver aldrig kedelig. Jeg håber på at kunne få overtalt Elias, der står bag Bad Movie Club i Husets biograf til at vise den, fordi jeg tror at den vil blive en succes.

    Mission of Justice

    Mission of Justice var lidt af et wildcard, fordi jeg kendte ikke ret meget til den, udover at Brigitte Nielsen er med i den. Det viste sig faktisk at være en ganske kompetent actionfilm, hvis største problemer var Brigitte Nielsen og at den var lidt lang i spyttet. Historien hænger ganske fint sammen, der er en bunke ganske fornuftige skuespillere og kampscenerne er ret gode. Samtidig gav den mig lidt lyst til at lave en Brigitte Nielsen-samling, fordi jeg kan se at hun har lavet en del tvivlsomme actionfilm i 90'erne, som jeg er fristet til at se.

    Alt i alt var det en vellykket aften, vi endte med at blive lidt småfulde og fordi Hard Ticket to Hawaii og Mission of Justice var i 4:3 og pga. kvaliteten af de to film, følge jeg mig næsten ført tilbage til VHS-tiden, hvor man har fundet en stak film fra den bagerste hylde i udlejningsbiksen og man ikke har hørt om en eneste af dem, men beskrivelsen lyder awesome, så man tager chancen. :D

    Zero Cool16-10-16 00:54

  • ★★★★0

    The Fly (BD) - 8/10

    Gensyn med Cronenbergs ulækre body-horror film, The Fly. Stadig underholdende, godt lavet og uappetitlig. Klimakset er fuldstændigt over-the-top, men det virker af en eller anden årsag.

    Babo18-10-16 18:10

  • ★★★★★0

    The Fly (BD) - 8/10

    Gensyn med Cronenbergs ulækre body-horror film, The Fly. Stadig underholdende, godt lavet og uappetitlig. Klimakset er fuldstændigt over-the-top, men det virker af en eller anden årsag.

    Den er fantastisk. 

    Lars!18-10-16 18:11

  • ★★★★0

    Den er fantastisk. 

    Ikke den store filmkunst må jeg indrømme, men kan ikke strække mig mere end 8/10, hvilket også er pænt.

    Babo18-10-16 18:12

  • ★★★★0

    Straw Dogs - 9/10

    Benhård home-invasion thriller med bid og nerve. Instruktør Sam Peckinpah, der ikke lægger fingre imellem, er fuldstændig nådesløs i sin skildring af vold. Elementær spændende, men har stadig en vis dybde i sin fortælling. Hoffman er som altid intet mindre end blændende. 

    Babo18-10-16 18:19

  • ★★★★0

    Hvis man ikke har set den originale "The Fly" fra 1958, kan den også varmt anbefales. Den er overraskende grum, omend selvfølgelig meget anderledes end Cronenbergs (fremragende) film.

    chandler7518-10-16 18:42

  • ★★★★★★0

    Lidt B-film til maden blev det til:

    Parts: The Clonus Horror

    The Island blev sagsøgt for plagiat af instruktøren til denne film. Og med god grund - især i den første halvdel. The Clonus Horror har ikke noget stort budget, men den får alligevel lavet nogle gode effekter. I sidste halvdel er historien faktisk bedre end i The Island og især slutningen er langt mere effektiv. Det gælder kun selve historien dog - skuespillet og alt det andet er knapt så godt.

    Den er faktisk værd at se, og det er et godt eksempel på en fin B-film.

    5/10

    ----

    The Valley of Gwangi 

    Western og dinosaurer - en herlig blanding i en film, der ikke er så ringe, som man skulle tro.

    4/10

    Guldager18-10-16 20:22

  • 0

    Collateral (BD) - 10/10

    Det er sgu en ren 10'er i min bog, selvom filmen ofte betragtes som at være en "lillebror" til "Heat". Det er på alle måder en film lige efter mit hoved og jeg fænges maximalt af to (ensomme) mænd på hver deres side af loven, men da deres veje krydser hinanden, befinder de sig i samme situation. Ekstremt godt spillet med et bundsolidt manuskript. Enestående teknisk tour de force med fabelagtigt soundtrack. 

    Enig fra ende til anden. Fremragende film!

    Collateral19-10-16 00:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen