★★★★★★1Med fare for at blive udpeget som woke (hvilket jeg egentlig er ret ligeglad med at blive), så har jeg et spørgsmål:
Risikerer filmens diskurs at sætte kvinder dårligere i voldtægtsager ved at så mere tvivl om deres troværdighed?
Studier viser, at omkring 6% af anklager er falske, så i langt de fleste tilfælde er kvinden altid troværdig.
★★★1Med fare for at blive udpeget som woke (hvilket jeg egentlig er ret ligeglad med at blive), så har jeg et spørgsmål:
Risikerer filmens diskurs at sætte kvinder dårligere i voldtægtsager ved at så mere tvivl om deres troværdighed?
Studier viser, at omkring 6% af anklager er falske, så i langt de fleste tilfælde er kvinden altid troværdig.
Nej, slet ikke. Pointen er, at filmen netop ikke tager side. Voldtagtssagen i filmen tales ikke ned til fordel for Alexandre. Næsten tværtimod, da den udstiller en ung mands magtposition og ansvar overfor en ung pige.
Omdrejningspunktet er meningsdannelsen og kompleksiteten bag den “sandhed”, folk søger i overskrifter, subjektivering og fordomme, som opfordring til en nuancering af tidens sort/hvid-positioner. For nuancerne har det med at drukne i råberiet. “Anklagen” er mest af alt et helikopterperspektiv over tidsånden løbet løbsk i sig selv, hvor #MeToo er et oplagt springbræt.
Havde filmen taget dén position, at sætte voldtægtssager på bekostning af kvinder i dårligt lys, havde jeg hverken givet den topkarakter eller anset den som en essentiel film. Men “Anklagen” stikker til følelser og selvopfattelser på en snu måde, der får et publikum til at spejle sig i positionerne ved sådan en sag, når mediemaskinen, generationsbetingede kønsroller og idealismen ruller over hele menningsspektraet. Retorikken kan nemt blive hyklerisk, politisk, anti-woke, woke eller fanget i følelsernes vold. Filmens genistreg er netop at udstille dé mekanismer.
Dolphinfriendly10-11-22 19:42