Jeg så selve streamingen af præsentationen af de nominerede og der er ikke de store overraskelser, da de har fulgt hvad der har været konsensus de sidste par måneder og ikke mindst uger. Jeg havde If Beale Street Could Talk med som bedste film ellers er alle mine bud ramt korrekt og ramte plet på Willem Dafoe også. Biopics gør det ofte godt i skuespilskategorierne. Overraskelserne er at "Won't You Be My Neighbor" ikke blev nomineret som bedste dokumentarfilm og i lidt mindre grad at de to mexicanere, Yalitza Aparicio og Marina de Tavira, blev nominerede. I øvrigt første gang at to mexicanere er nomineret i skuespilskategorierne. At "The Guilty" ikke får en nominering er heller ikke så overraskende. Det er et stærkt felt i bedste udenlandske film og selv en film som "Burning" blev udeladt. I øvrigt også første gang at en film bliver nomineret i både bedste film og bedste udenlandske film og den har i øvrigt gode chancer for at vinde i begge kategorier.
Om udskiftningen af akademimedlemmer, hvor der er blevet indlemmet lidt flere etniske amerikanere, har haft en indflydelse er svært at sige. Det er dog kun godt at der kommer lidt mere diversitet. Således at både afroamerikanere og kvinder bliver bedre repræsenteret. De er i årevis blevet holdt ude af Hollywood som hellere vil lave film om hvide mænd og hvor kvinderne ofte blot er en støtte til manden og de mest interessante roller gives til yngre kvinder hvorimod mænd har bedre chancer. Dette illustreres også i hvem der har vundet som henholdsvis bedste skuespillerinde og bedste skuespiller. I de sidste 20 år har kvinderne primært været omkring de 30 hvor mændene ofte er over 40 år. Eller sagt på en anden måde enten skal du spille dit livs rolle som kvinde så du er umuligt at komme uden om eller også skal du være værd at dele kane med.
Det er svært at udpege en favorit, da billedet i forhold til guilds har ændret sig gennem de sidste par år og ikke mindst statistikker omkring hvilke nomineringer man behøver for at vinde for bedste film. Det har tidligere været således at man skal have en nominering som bedste instruktør for at vinde bedste film og ikke mindst en for redigering og manuskript. Kun fire film har vundet at have en nominering for bedste instruktør. Den seneste var Argo og derefter skal man tilbage til Driving Miss Daisy. Kun syv film har vundet uden at have en manuskriptnominering. Den seneste var Titanic. Og filmredigering som kun ti film har vundet, hvor den seneste var Birdman og ellers skal vi tilbage til 1980 med Ordinary People.
Sandsynligheden for at endnu en af de statistikker bliver brudt i år er stor, men nogen entydig favorit er der dog ikke. Jeg tror stadigvæk mest på Roma, men er ikke så sikker som jeg tidligere har været. Slet ikke nu hvor Green Book vandt PGA.
Derudover skal man også huske på at det ikke udelukkende er den bedste film de stemmer på. Det handler også om hvad der er populært lige nu og her. Oscaruddelingen er nemlig ikke en kritikerpris. Film kan få momentum og miste den. Det handler også meget om kampagnerne der bliver kørt fra de forskellige produktionsselskaber. First Man var for eksempel involveret i en masse kritik omkring Labor Day med hensyn til at den ikke viser at det amerikanske flag bliver plantet. Det var nok til at den blev skubbet ud af ræset.
Det handler nemlig ikke nødvendigvis om at medlemmerne vælger den som flest medlemmer har som nummer 1, men nærmere om at blive enige om en film som alle kan blive enige om er en god film, uden alt for mange skandaler, men uden nødvendigvis at være øverst hos flertallet. Det er også derfor at man op til både nomineringerne og ikke mindst selve prisoverrækkelsen ser en masse trashtalkning og andre kontroverser om de nominerede film. Ofte plantet af konkurrenternes filmselskaber for at få konkurrenten til at fremstå i et dårligere lys. Det er noget som Harvey Weinstein var en mester i.
