Forum - Forum-tråd: Bumblebee

Bumblebee

  • 0

    Er det moderne som film anmelder nu, at påpege at ALLE Transformers film er dårlige? Synes det er en voldsomt overdrivelse, som jeg læser flere og flere steder. Så grelt synes jeg nu ikke det har været. 


    Glæder mig til denne, da den seneste med Mark Whalberg var forfærdelig. Traileren alene ser mere spændende ud. 

    Gladiator 3-01-19 09:46

  • ★★★★★3

    Er det moderne som film anmelder nu, at påpege at ALLE Transformers film er dårlige?

    Jeg tror ikke anmelderen her, leder efter “moderne” holdninger i samfundet med sine anmeldelser. Mit gæt er, at han blot synes, resten er dårlige, hvilket heller helt ok at påpege? Det understreger blot, hvor meget bedre end de andre, han synes Bumblebee er. Personligt fandt jeg den første Transformers middelmådig og resten fuldstændigt forfærdelige. Derfor er det da spændende, at der nu er kommet en, som generelt hiver gode anmeldelser i land, hvilket har vækket min interesse en lille smule =)

    David Lund 3-01-19 09:56

  • ★★★★★2

    Er det moderne som film anmelder nu, at påpege at ALLE Transformers film er dårlige?

    Det har sig ofte sådan, at når en anmelder kommer med en anmeldelse af en film i en franchise, så giver han/hun gerne til kende, hvordan denne føler om de andre film i samme franchise... hvilket jeg synes er en god ide, for på den måde kan man hurtigt lige få et indtryk af, om man har samme smag eller samme sans for kvalitet, og om man derfor tør have noget tillid til det som skrives videre.

    Lars! 3-01-19 10:22

  • 0

    Vi kan sagtens se på det helt rationelle i udtalelsen - hans egen smag. Men med en score på 7.1, ligger Transformers alligevel ret flot på IMDB. Derfra går det, retfærdigvis, stødt ned af bakke. 

    Så det er bare dét der undrer mig... Filmen rater flot, anmelderene påpeger helst hvor dårlige ALLE sammen har været. Så kun anmelderne (og jer der kommenterer her) synes den var skidt. Synes folk havde armene oppe over hovedet, da den første kom.. 

    Jeg synes, at der kommer ting frem, som man som anmelder, helst ikke må kunne lide. Både i musik og film/tv. Lidt ligesom det var en forfærdelighed at sige Nik&Jay var fede i starten. Sidenhen blev de Dansk nationalskat, nærmest. 


    Samme når man skal anmelde DC film. De sammenlignes med Marvel, og man har ALDRIG noget positivt at sige... næsten. For det er jo ikke Marvel.... Men Marvel er "moderne" at sige er lækkert. Utroligt de er sluppet igennem med gode anmeldelser for film som Black Panther, Thor 1, Iron Man 3, Spiderman: Homecoming, Ant-Man 2 osv. Det var voldsomt middelmådige film... Selv Avengers 2 er en ren kopi af Avengers 1. Bare rykket rundt på et par "events".. Noget flyver i luften, Iron Man flyver rundt og fikser det, men de andre battler osv. 
    Når det så er sagt, klarer Marvel det fint. 

    Gladiator 3-01-19 12:49

  • 1

    Synes, som andre, også at det er liiidt en overdrivelse at sige at ALLE Transformers film har været dårlige. Jeg var rigtigt godt underholdt i 1'eren, og 2'eren var også fin, synes jeg. Indrømmet, at det gik ned ad bakke efter 2'eren, som kulminerede i den rædselsfulde 4'er. 

    Glæder mig til at se den her. Havde lidt givet op på Transformers-universet, men det lader til at de er kommet tilbage på sporet.

    cfo12 3-01-19 13:06

  • 0

    Var til forpremiere på Humlebien i går. Var ellers stoppet med at se Transformers film i biografen efter Dark of the Moon, og havde oprindelig ingen planer om at se solo-filmen her. Det vil sige indtil jeg fandt ud af, at instruktøren havde valgt et mere klassisk design til robotterne.

    Må sige at jeg ikke fortrød at have købt billet til Humlebien. Åbningsscenen var en sand fornøjelse for en gammel Transformer-fan som undertegnede. Nu kunne jeg ved første øjekast genkende langt de fleste robotter, hvilket i den grad var noget af det, som jeg savnede ved Bays version af Transformers.

    En anden ting som også faldt i min smag, var styrkeforholdet mellem autobotterne og decepticonerne på Cybertron. I det hele taget havde transformers historien i den her film en mere interessant vinkel, end den vi tidligere har set pådet store lærred. Personligt vil jeg gerne se mere til Travis Knights version af Transformers.

    Jeg bør dog vist sætte håbet for meget op, da det ser ud til, at Humlebien bliver banket til sildesalat ved billetlugerne af DC's Vandmand. I øvrigt en film jeg også fandt ganske underholdende.

    Kviesgaard 4-01-19 00:37

  • 0

    Jeg kan ret godt lide den første af Michael Bays Transformers-film, men finder de to efterfølgende hhv. voldsomt ringe og bare for meget. Derefter stoppede jeg bare med at se dem.

    Da jeg hørte om en ny instruktør tilknyttet og fokus på Bumblebee, fattede jeg en marginal interesse. Og da jeg så traileren til denne i biografen forleden, må jeg sgu indrømme, jeg fik mod på at se den. Mit indre barn klappede lidt i hænderne over pludselig at kunne genkende robotterne, ligesom historien også lignede noget med mere indføling og mindre bøvethed end Bays fortsættelser.

    Om det så bliver i biografen eller hjemme ved lejlighed, skal jeg i hvert fald se den her.

    evermind 4-01-19 17:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen