Forum - Forum-tråd: Captain America: Civil War

Captain America: Civil War

  • ★★★★0

    Tjo, hvornår vil en film også for meget? Så har jeg altid ment, bedre for meget end for lidt :) 

    Babo28-04-16 08:08

  • 0

    Tja jeg var nu forrygende godt underholdt af Captain America: Civil War. Væsentlig bedre end Avengers: Age of Ultron, efter min mening. Og så synes jeg, at konflikten mellem Captain America og Iron Man var godt skruet sammen.

    Kviesgaard28-04-16 17:27

  • ★★★★★5

    Jeg er netop kommet hjem fra biografturen, og jeg ville bare lige udtrykke at jeg havde en fremragende filmoplevelse med hvad der er Marvels hidtil bedste film, "Captain America: Civil War". Russo-brødrene viser endnu engang at de er et niveau over deres instruktør-kolleger, som Marvel ellers har i deres stand, og leverer en toptunet blockbuster der underholder. Actionscener er fandens imponerende, og selvom at kameraet til tider bliver lidt hektisk i disse scener, så bevarer man overblikket over hvert et slag og spark.

    Trent Opaloch står ligesom på "Winter Soldier" bag fotografering af "Civil War", og det ser faktisk ret så godt ud, og ligner ikke bare en kønsløs superheltefilm.

    Skuespiller fungerer fortrinligt, og karakterer og deres motivationer fungerer fuldt ud for filmen og dens drivkraft.

    Og så vil jeg også slå et slag for humoren, som sidder i skabet, hvor især Spider-Man og Ant-Man har nogle gode replikker.

    Marvels bedste superheltefilm. Punktum.

    9/10

    Kruse28-04-16 18:04

  • ★★★★0

    Lyder sgu godt Kruse. Nu er jeg for alvor spændt :) Bare den kan blive ligeså god eller lidt mindre, i forhold til Winter Soldier, så er det også acceptabelt. 

    Babo28-04-16 18:15

  • 0

    Jeg er netop kommet hjem fra biografturen, og jeg ville bare lige udtrykke at jeg havde en fremragende filmoplevelse med hvad der er Marvels hidtil bedste film, "Captain America: Civil War". Russo-brødrene viser endnu engang at de er et niveau over deres instruktør-kolleger, som Marvel ellers har i deres stand, og leverer en toptunet blockbuster der underholder. Actionscener er fandens imponerende, og selvom at kameraet til tider bliver lidt hektisk i disse scener, så bevarer man overblikket over hvert et slag og spark.

    Trent Opaloch står ligesom på "Winter Soldier" bag fotografering af "Civil War", og det ser faktisk ret så godt ud, og ligner ikke bare en kønsløs superheltefilm.

    Skuespiller fungerer fortrinligt, og karakterer og deres motivationer fungerer fuldt ud for filmen og dens drivkraft.

    Og så vil jeg også slå et slag for humoren, som sidder i skabet, hvor især Spider-Man og Ant-Man har nogle gode replikker.

    Marvels bedste superheltefilm. Punktum.

    9/10

    Meget enig med dig her. 

    Jeg håber vi kommer til at se meget mere til Hollands spiderman i fremtiden. 

    soren28-04-16 18:37

  • 0

    Marvels bedste film.... Guardians Of The Galaxy. Intet over, masser under :) 

    Men kunne da godt være man skulle bevæge sit legeme ind og se den film så, nu da alle er så positive over for den :)

    Geekalot28-04-16 20:30

  • 1

    Til Kruse

    Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv.

    Faktisk har jeg vist lidt svært  ved, at hitte ud af, hvordan jeg skulle formulerer mit indtryk af filmen. Din beskrivelse ligner rigtig meget den oplevelse jeg selv havde.

    Kviesgaard28-04-16 20:35

  • ★★0

    Jeg er tildels enig med anmelderen. Synes den havde en meget tung første halvleg med utrolig mange plots og side historier men det blev meget bedre i anden halvleg. 

    Wangsgaard28-04-16 22:28

  • 0

    Hvad er egentlig folks indtryk af Spiderman i filmen?

    Kviesgaard28-04-16 22:57

  • ★★★★0

    Hvad er egentlig folks indtryk af Spiderman i filmen?

    Absolut den bedste Spider-Man hidtil og det endda på 5-10 minutter. Tom Holland er virkelig godt castet og brugt med stor omtanke. Dragten? Det virkede også. 

    Babo29-04-16 01:30

  • ★★★★0

    Mht. filmen, så ligger jeg på et solidt 8/10. En smule svagere end "Winter Soldier" men stadig noget bedre end meget andet i MCU. Der er ihvertfald mange plusser og ganske få minusser. Det er lidt imponerende, at denne film overhovedet fungerer med SÅ mange figurer. Men det gør den og samtlige helte brænder igennem med deres motivationer, i en handling, som er nem at engagere sig i. Der er noget på spil her og for første gang mærker vi også konsekvenserne af Avengers-holdet og de menneskelige omkostninger som følge. Actionscenerne er tempofyldte, men enkelte steder lidt for hektisk kameraføring. Lufthavn-sekvensen er højdepunktet og virkelig opfindsom og fornøjelig, men jeg synes Winter Soldier havde bedre action. Black Panther og Spider-Man var fede. Der er skruet lidt mere op for humoren og det fungerer.

    På minussiden: filmen er lidt ujævn sine steder og skurken er måske atter det svage led hos Marvel. Og så er der flere af de her belejlige momenter, hvor plottet skal drives frem. Jeg havde håbet på lidt flere overraskelser mht. nogle ting, men overall synes jeg det er en utrolig veldrejet blockbuster og årets bedste indtil videre.  

    Babo29-04-16 02:16

  • ★★★★0

    Lidt spoiler-talk. Hvad var egentlig grunden til, at Thor og Hulk ikke er med her? Jeg ved de gav en lidt sølle forklaring, men synes ikke det sådan for alvor holder og en af de ting man bliver nødt til at sluge. Dernæst, Starks motivation for at rekruttere Spider-Man. Jeg så det ikke som en nødvendigheden, men nu vi fik den bedste Spider-Man, så kan jeg se igennem fingrene med dette. 

    Babo29-04-16 13:29

  • 0

    Til Babo

    Hulk/ Banner valgte jo, at gå i selvvalgt eksil i slutningen af Avengers: Age of Ultron, og har måske bevidst valgt at holde sig på afstand af hele Avengers-holdet.

    Thor drog jo tilbage til Asgaard i slutningen af Avengers: Age of Ultron, med henblik på, at finde ud af mere omkring evigheds-stenene/ the infinity stones. Så jeg formoder at han har været travlt beskæftiget med den opgave. Kan være at Thor: Ragnarok kaster lidt lys over, hvorfor Thor ( og måske også Hulk ) ikke var, at finde i den her konflikt. Men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed. Har bare forsøgt mig med en plausibel forklaring ud fra begivenheder i Avengers: Age of Ultron.

    Kviesgaard30-04-16 09:25

  • ★★★★★0

    Jeg kunne egentlig også godt forestille mig, at Thor og Hulk simpelthen er for fysisk magtfulde til, at de ville passe ind i den her film.

    David Lund 1-05-16 22:16

  • ★★★★0

    Så, de var tvunget til at holde ferie? 

    Babo 1-05-16 22:30

  • ★★0

    Fremragende film og muligvis det bedste vi har set fra Marvel indtil nu, lige med undtagelse af den første Iron Man. Scenen i lufthavnen er simpelthen fænomenal og det er vildt hvordan samtlige jokes i den scene (og der var mange) bare virker. Har ofte syntes at de nogen gange prøver lidt får hårdt med utallige one-liners, men her må jeg overgive mig og sige at det virkede efter hensigt. Fremragende kampscener, godt plads til udfoldelse af karaterne og selvom der skulle nåes meget synes jeg aldrig vi mistede overblikket. Spider-Man var muligvis filmens største lyspunkt og hvis det har sat tonen til Homecoming, så kan vi vist roligt glæde os. Mange har eftersigende været skuffet over skurken, men jeg synes nu det virkede helt fint. Konflikten og interessen lå jo mellem vores helte og han var nødvendig for, at det skulle ske. Så det gør mig ikke noget at han ikke en superskurk med større kræfter.

    Jeg må erkende, at jeg var kørt noget død i Marvels tjubang, men dette var et frisk pust og jeg tror fase tre kan hæve niveauet gevaldigt.

    8/10

    Mikkel Abel 2-05-16 12:12

  • ★★★0

    Så fik jeg også set giraffen.

    Fandt den ganske udmærket uden at være på højde med "Winter Soldier", som stadig er den bedste af Marvels superheltefilm. Til gengæld var actionscenerne de bedste til dags dato, men fandt også filmen en anelse for lang, til trods for at den ellers var  gangske underholdende det meste af tiden.

    4/6

    Essal 6-05-16 16:55

  • 0

    Jep så har jeg lige genset Captain America: Civil War.

    Fantastisk film, som også holder og underholder ved gensyn.

    Plus man opdager flere detaljer anden gang.

    Kviesgaard 8-05-16 23:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen