Forum - Forum-tråd: Fantastiske skabninger... og hvor de findes

Fantastiske skabninger og hvor de findes

  • ★★★0

    "I samme lige som Star Wars og Ringenes Herre"

    Der tror jeg lige vi skal have fat i Jules Winnfield!

    Ain't the same fuckin' ballpark, it ain't the same league, it ain't even the same fuckin' sport.

    MadMartigan17-11-16 06:46

  • ★★★0

    Og som Paul Simon har sagt det: "Every generation throws a hero up the pop charts." :)

    Dolphinfriendly17-11-16 12:45

  • ★★★★★1

    Jeg fik set "Fantastic Beasts and Where to Find Them" i torsdags, og forsøgt at lade oplevelsen falde lidt på plads, men det har desværre ikke hjulpet filmen. Jeg gik dybt skuffet ud af biografen. Jeg er stor Harry Potter-fan, både af bøgerne og filmene, så jeg havde set frem til denne udvidelse af universet, men det føltes godt nok som en tynd omgang. Jeg synes at det var tydeligt, at filmen ikke havde et gennemarbejdet, gennemført, struktureret og godt bogforlæg at læne sig op ad, og det gør at nærmest alle elementer føles papirstynde.

    Der er ikke nogen reel antagonist(der er et par kandidater, men det føles halvhjertet forsøgt i forhold til plottet), og Newt Scamander bliver aldrig rigtigt udfoldet som karakter. Vi ser hans "quirks", men lærer ikke ret meget om ham som karakter. Og hvor Harry Potter-filmene var enormt gode til at udfolde det magiske univers, hvilket selvfølgelig peger tilbage på J.K. Rowlings grundige arbejde i bøgerne, så sidder jeg tilbage med følelsen ikke at kende det amerikanske troldmandsunivers overhovedet efter at have set "Fantastic Beasts....". Humoren sad desværre heller ikke i skabet for mig, men det kunne være at jeg havde følt det anderledes, hvis jeg var blevet fanget af filmen. Slutningens store afsløring vil jeg ikke spoile, men bare sige, at det fik mig til at tænke på Scooby-Doo, hvilket ikke er ment positivt.

    Alt i alt et meget middelmådig indslag i en franchise jeg ellers elsker højt. Ærgerligt. Jeg håber at de tager sig sammen i de efterfølgende film, men mine forventninger bliver sænket gevaldigt.

    5/10

    Kruse19-11-16 17:01

  • 0

    Jeg var meget positivt overrasket over filmen, som jeg var tryllebundet af fra start til slut.

    I mine øjne var filmens største force, at den besad mange af de kvaliteter, som HP-bøgerne gjorde, men uden at jeg kunne sidde og ærgre mig over scener, der var skåret fra. Og så var tonen langt mindre dyster end i de sidste 5 HP-film, hvilket giver filmen en mere legende tilgang til universet.

    Eddie Redmayne fik mig meget hurtigt til at fatte sympati for Newt Scamander, og resten af castet gjorde det også fint - selvom jeg håber, at man udnytter de muligheder, der er for at skifte ud i bifigurene fra film til film. Hvis det skal blive rigtigt godt, skal serien her være mindre formbunden end HP-serien af gode grunde var.

    Jeg kunne dog også godt have tænkt mig at komme lidt tættere på de forskellige figurer, men det må jeg så glæde mig til at komme igennem de næste fire film, hvor jeg også er sikker på, at vi vil se/høre meget mere til skurken.

    8/10

    Slayer20-11-16 20:30

  • ★★★★★0

    Har lige fået set den, og hyggede mig gevaldigt med filmen. Kan sagtens forstå kritikken af den, da den er lidt sløv i starten, man ikke rigtigt lærer karaktererne at kende og skurkens Scooby Doo agtige finale var lidt pludselig, men jeg nød hvert et øjeblik grundet filmens afslappende stemning. Så 7/10 herfra.

    David Lund20-11-16 22:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen