Forum - Forum-tråd: Jamie Foxx er den nye “Spawn”

Jamie Foxx får hovedrollen i den nye "Spawn"

  • ★★★★0

    Du ønskes al mulig held og lykke, Electro. You'll need it!

    Babo30-05-18 16:12

  • ★★★★2

    Perfekt billede Lasse har valgt til nyheden (Todd McFarlanes i hans karakteristiske "3-D") :)

    Jeg kan huske dengang for 26 år siden, hvor Benway og jeg begav os med S-toget fra de Københavnske forstæder Farum og Ganløse for at erhverve de nye Image-titler, herunder "Spawn",  i Fantask. Benway holdt vist kun de første fire numre, men jeg blev ved lidt længere - i hvert fald indtil McFarlane stoppede med at tegne.

    I forhold til de daværende Marvel- og DC-udgivelser var Image-tingene - og ikke mindst Spawn - rent teknisk kvalitetsmæssigt voldsomt overlegne - med bedre papir, bedre farver (vist nok for første gang computer-colorerede) og sågar bedre talebobler. Indholdet var måske nok so-so, men det gik man ikke så meget op i dengang...

    chandler7530-05-18 21:40

  • ★★★0

    Det er rigtigt. Godt husket. :) Jeg kunne godt lide tegningerne men ikke så meget historierne. Jeg blev mere forgabt i Hellblazer og Sin City på det tidspunkt. Åh, de kære minder. :)

    Benway30-05-18 22:06

  • ★★★★0

    Sin City var også i en helt anden liga :)

    chandler7530-05-18 22:09

  • ★★★★★0

    Perfekt billede Lasse har valgt til nyheden (Todd McFarlanes i hans karakteristiske "3-D") :)

    Jeg kan huske dengang for 26 år siden, hvor Benway og jeg begav os med S-toget fra de Københavnske forstæder Farum og Ganløse for at erhverve de nye Image-titler, herunder "Spawn",  i Fantask. Benway holdt vist kun de første fire numre, men jeg blev ved lidt længere - i hvert fald indtil McFarlane stoppede med at tegne.

    I forhold til de daværende Marvel- og DC-udgivelser var Image-tingene - og ikke mindst Spawn - rent teknisk kvalitetsmæssigt voldsomt overlegne - med bedre papir, bedre farver (vist nok for første gang computer-colorerede) og sågar bedre talebobler. Indholdet var måske nok so-so, men det gik man ikke så meget op i dengang...

    Jeg er helt enig i din beskrivelse af "Spawn" og købte også mine cirka 20-30 numre i Fantask i sin tid. Jeg kendte Todd McFarlane fra "Spiderman" og kunne rigtig godt lide hans stil der,  selvom der bestemt også var perioder, hvor McFarlane gik amok i detaljer, så de forskellige paneler var fyldt til bristepunktet. Han havde også en sjov tendens til at gøre Spiderman så elastisk, at han nærmest kunne tage benene på nakken.

    Havde det dog ikke været for netop "Spiderman", var mit øje højst sandsynligt ikke være faldet på "Spawn", som jeg lidt tilfældigt opdagede, da jeg stod og bladrede løs i Fantask. Bare efter at have kigget lidt i det første nummer var jeg fuldstændig solgt af det bizarre univers, illustrationerne og farverne.:)

    Måden det var trykt på, var også virkelig noget der sprang i øjnene, som du også skriver. Der var mange gode historier, men to af dem jeg husker bedst, var Spawns opgør med en Ku Klux klan bande og så et opgør med en pervers børnemorder forklædt som is-sælger. Jøsses han var godt nok creepy. 

    NightHawk30-05-18 23:07

  • 0

    Jeg er lidt spændt på den her. Elskede de af tegneserierne, der nåede at komme på dansk, og har stadig dem alle. Om de holder ved genlæsning ved jeg dog ikke.

    Filmen fra 1997 var ret skidt. Jeg fór ned og købte VHS'en, så snart den udkom og havde svært ved at indrømme over for mig selv lige efter, at den var SÅ skidt. Havde jo glædet mig til en vellykket filmatisering og lige smidt fuld pris efter den. Men jo, det var noget juks.

    En trøst var til gengæld HBO's fede animationserie, som godt nok kørte lidt i tomgang halvdelen af 2. sæson ud af 3, men kom efter det til sidst.

    Forhåbentlig kan McFarlane nu give figuren en ordentlig film.

    evermind31-05-18 08:02

  • 0

    Og BTW, så synes jeg, det lyder fedt med Jamie Foxx i titelrollen. Kan forstå på det, flere allerede brokker sig over valget, som folk så ofte starter med at gøre. Så endda lige en på Moovys Facebook-ooslag, der morede sig over, at man havde valgt et "pretty face" til rollen. Hvortil en anden beroligede ham med, at han sikkert har masken på under det meste af filmen.

    Jeg tror sgu ikke, de kender tegneserien. Men det er jo det samme som at brokke sig over, Ryan Reynolds er for flot til at spille Deadpool. Og hvis McFarlane selv er ved roret på denne filmatisering, tror jeg på, de har nosserne til at få Spawn til at se så ækel ud, som han skal. (I modsætning til Deadpool, som i forhold til, hvor vansirret han er i tegneserien, nærmest bare ligner Ryan Reynolds med eksem i filmudgaven)

    evermind31-05-18 08:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen