Det synes jeg. Kaosset mangler udfordring. Historien om Jokers oprindelse, en svag mand der presses til det yderste og udfordrer et råddent samfund, som dybest set selv har skabt ham, synes jeg er helt fin. Men dét samfund mangler nuancer, og dertil skal det kaos Jokeren repræsenterer havde en udfordring - og som jeg ser det, når man kalder sin film Joker og foregår i Gotham, så kan den modstand egentlig kun rigtig være Batman (eller en detektiv af større karakter ala. en ung Gordon). Jeg synes det er super fedt, at vi er dér hvor vi kan få få en solo Joker-film, for Joker-udgaven i form af af Arthur Fleck er en skide interessant karakter, men det bliver for ensporet i sit ideologiske ståsted. Som sagt, TDK (uden at de to film skal sammenlignes yderligere) fungerer suverænt bedre, fordi det konstant er Batman der skal tøjle Jokerens kaos uden at overgå sin eget moralske kompas. I Todd Phillips solofilm får vi en Joker, der vil se verden brænde, men hvad er så interessant når denne verden rent faktisk står i flammer?
Så længe Lebowski og Walter er med! ;)
Ja ofte skal der jo være et modsætningsforhold til at skabe udvikling og bliver dette for svagt, uklart, fraværende eller andet, kan det måske forekomme hult. Tak for svar.
