Jeg har altid godt kunnet lide Jørgen Leth trods hans til tider excentriske krukkeri og enkelte menneskelige fejlslag.
For mit vedkommende var han manden, der sammen med Jørgen Mader skabte min fascination for cykelsporten og gjorde, at jeg selv fik lyst til at køre cykelløb.
Jørgen Leth havde en unik evne til at kunne få alt, der umiddelbart var ordinært til at fremstå interessant og ofte mytisk med sin sans for at blande poesi og anekdoter sammen på en måde, så han eksempelvis kunne få selv de mest kedelige og forudsigelige Tour de France etaper til at være hyggelige, sjove og underfundige og noget man talte om bagefter på trods af, at det egentlig ikke ligefrem lå til højrebenet at gøre det.
Se det er også en kunst at kunne gøre, hvilket er de færreste forundt.
Ud over Leths formidling af kunsten i alle mulige former, havde han også meget humor, selvironi og lune, hvilket også var noget af det jeg holdt allermest af ved Jørgen Leth.
Dette kom bl.a. meget morsomt og hjertevarmt til udtryk i den program-serie, han lavede med Hans Pilgaard, hvor duoen bl.a. tullede rundt i Frankrig og Spanien, og hvor Jørgen Leths personlighed som levemand, libertiner og kulturformidler i den grad kom til sin ret som et fornemt punktum på karrierens efterår.
Hvil i fred Jørgen Leth og tak for alt.
Jeg hyggede mig også gevaldigt med programmerne med Hans Pilgaard ;-)
