★★★★★0It was Kathryn Hahn and the Butler all along.
Fedt at se Kathryn Hahn i den her film serie, hvor hun kommer med til at skabe en klassisk karakter til en whodoneit film der vil underbygge hendes fantastiske form for humor.
Den første var fantastisk underholdende og et stort loveletter til genren, og jeg ser frem til at dykke ned i universet igen, hvis de kan holde stilen.
★★★0Den første var fantastisk underholdende og et stort loveletter til genren, og jeg ser frem til at dykke ned i universet igen, hvis de kan holde stilen.
Fuldstændig enig!
MadMartigan15-05-21 21:09
★★★★★0Den klassiske opbygning og udformning var solid i den første - men jeg var sgu lidt skuffet over, at mysteriet var så nemt at regne ud og blev overforklaret til sidst. Håber på lidt mere overraskelse og en film, der er skåret mere ind til benet med fortsættelsen.
David Lund16-05-21 08:47
★★★★0Jeg må blankt tilstå jeg havde en mere positiv oplevelse, da min filmbuddy og jeg valgte at gense den. Jeg vil dog give David ret i (det var også mit anke første gang) at tingene blev lidt for meget overforklaret til sidst. Men jeg opdagede også flere ting anden gang. Kan normalt godt lide Rian som instruktør og han kan noget på thriller området.
★★★★★0Den klassiske opbygning og udformning var solid i den første - men jeg var sgu lidt skuffet over, at mysteriet var så nemt at regne ud og blev overforklaret til sidst. Håber på lidt mere overraskelse og en film, der er skåret mere ind til benet med fortsættelsen
Prisoners overforklare også tingene til sidst, hehe tænk jeg sku komme i tanker om det igen. Tror blot det gik mig mere på i Prisoners, fordi det var en hel anden genre.
whodoneit genren en af tropesne er den her, “here is What happend” Bit.
Og måden, hvorpå intet er tilfældigt, må ha været en massive undertaking, her kan man tale om Chekov’s Gun for alvor.
★★★★★0Det gik mig også klart mere på i Prisoners end i Knives Out =)
I det hele taget irriterer overforklaringer mig utroligt meget i de fleste film. Ligesom flashbacks der lige skal vise publikum noget, som instruktøren mener vi har glemt. Hellere overvurdere end undervurdere sit publikum på det punkt. Jeg kan jo altid gense en film, hvis jeg ikke har fulgt godt nok med, og så blive overrasket over de detaljer, jeg har misset undervejs.
David Lund16-05-21 21:12
★★★★1Sjovt, jeg fandt Prisoners intet fejlede på det punkt. Stort set alle film har exposition, nogen mere åbenlys end andre. Forklaring kan være fint nok uden en instruktør synes publikum er dum, men overforklaring er selvfølgelig aldrig godt.
Flashbacks har jeg det også stramt med. Jeg kan godt lide måden Nolan/Malick bruger det på og det bedste eksempel indenfor senere tid må være You Were Never Really Here. Først ved gensyn opdagede jeg faktisk genialiteten med det, hvorpå instruktøren afslører information gennem jeg-fortæller.
Det grelleste eksempel er Viggo Mortensens film, Falling. I guder. Det gav ingen mening rent narrativt. Og så er der bare alt for mange instruktører, der bruger det uden omtanke blot som info-dump.
★★★★★2Sjovt, jeg fandt Prisoners intet fejlede på det punkt.
Ah jamen det jo godt for dig så :)
★★★0Jeg er med på noget kan blive overforklaret, men jeg har svært ved at selv finde grænsen. Jeg kunne godt lide det i Knives Out, og knuselsker det i Hitchcocks film.
Jeg ved flere af jer elsker Hitchcock og der syntes jeg netop forklaringerne er på sin plads, men der vil mange af jer, betegne det som overforklaringer? I hvert fald i Vertigo, Dial M, North by Nothwest og Rear Window..
MadMartigan17-05-21 20:58
★★★★0Jeg er med på noget kan blive overforklaret, men jeg har svært ved at selv finde grænsen. Jeg kunne godt lide det i Knives Out, og knuselsker det i Hitchcocks film.
Jeg ved flere af jer elsker Hitchcock og der syntes jeg netop forklaringerne er på sin plads, men der vil mange af jer, betegne det som overforklaringer? I hvert fald i Vertigo, Dial M, North by Nothwest og Rear Window..
God pointe. Tror bare vi skal konstatere, at vores grænser er forskellige. Jeg kan synes en film er relativ subtil, mens andre måske synes den er meget on the nose. Det er da ganske rigtigt, at Hitchcock næsten altid forklarede sig. Også i Psycho til sidst. Jeg tror det for mig handler om hvor godt udført det er. Man kan måske ikke sige pr definition, hvordan et manuskript skal skrives, men enhver god forfatter vil sige, et script skal være tænkt visuelt. Det er ofte bare en langt sværere tilgang lader det til.
★★★★★0Njaooo vil også sige at Hitchcock præsenterede korte forklaringer - Knives Out brugte ca. 20-30 minutter af sin spilletid til sidst på en forklaring, hvor det meste gav sig selv. Det irriterede mig en smule i Vertigo, og det er årsagen til, at jeg faktisk aldrig har genset den. I de andre nævnte havde jeg ingen problemer.
Men der er da uden tvivl masser af eksempler på film, hvor det ikke ødelagde noget af oplevelsen for mig. Som Babo er inde på, handler det nok om håndteringen. Knives Out er klart en film, der netop bør komme med en forklaring til sidst, men den blev bare for udpenslet for min smag.
David Lund17-05-21 21:51
★★★★0Jeg er helt enig med David. Særligt anden gang jeg så filmen, trods en langt bedre oplevelse, hæftede jeg mig ved den laaange forklaring, hvor Craig bare står og vender enhver tænkelig detalje. Det er muligt den type film kræver det, men sgu ikke så længe. Det jeg bedre kunne lide anden gang var jeg fik bedre greb og ensemblets motivationer. Og fangede bedre humoren.
Vertigo til gengæld, ja køber den helt :)
★★★0Njaooo vil også sige at Hitchcock præsenterede korte forklaringer - Knives Out brugte ca. 20-30 minutter af sin spilletid til sidst på en forklaring, hvor det meste gav sig selv. Det irriterede mig en smule i Vertigo, og det er årsagen til, at jeg faktisk aldrig har genset den. I de andre nævnte havde jeg ingen problemer.
Ja, enig med dig i længden af forklaringen er afgørende. Jeg har kun set Knives Out én gang, og der tror jeg man ikke tænkte over længden, fordi man bare elskede at være i universet..
MadMartigan18-05-21 20:36