Forum - Forum-tråd: Længe ventet dansk "Star Wars"-fanfilm afslører sin premieredato

Længe ventet dansk "Star Wars"-fanfilm afslører sin premieredato

  • ★★★★★★1

    Jeg er især vild med, hvad der sker ved 00:40! ;)

    Trailer er nu nok at strække den lidt, men uanset hvad så er det faktisk det første Star Wars, der interesserer mig siden SW7 kom ud...

    Guldager29-12-22 18:08

  • ★★★★★★1

    Fedt - glæder mig!

    Wayne30-12-22 00:06

  • ★★★★★0

    Jeg er især vild med, hvad der sker ved 00:40! ;)

    Trailer er nu nok at strække den lidt, men uanset hvad så er det faktisk det første Star Wars, der interesserer mig siden SW7 kom ud...

    Røg du af Andor eller ikke kastet dig over det endnu ?

    Elwood30-12-22 07:23

  • ★★★★★★1

    Røg du af Andor eller ikke kastet dig over det endnu ?

    Interesserer mig slet ikke for universet, så det er mere pga DIY-delen, jeg synes det er interessant.

    Guldager30-12-22 07:42

  • ★★★★★1

    Brilliant markedsføring når den kommer i God Aften Danmark.

    Vi har i aften besøg af hovedmanden bag den nye, Gør Det Selv Star Wars film.

    Elwood30-12-22 08:52

  • ★★3

    hehehe! Tak for delingen!

    Jøsses, det har været et virkelig hårdt år at kæmpe igennem for at få bare denne første tredjedel gennemført og jeg glæder mig virkelig meget til at se, hvad folk synes om det.

    Gennemført med budgettet svarende til 1% af et enkelt afsnit af The Mandalorian, så ville jeg ikke have troet, at historien åndsmæssigt ville svare til noget, vi ville genkende fra Star Wars universet, indtil Andor kom på banen.

    Så hvis man var fan af Andor, så tror jeg, at man vil føle, at der er mere forbindelse der end til nogen af de andre serier, på godt og ondt. 

    Over 400 mennesker har lagt hånd på den i en form eller en anden, så det bliver en kæmpe forløsning, omend ikke en komplet en. Der må vi se, hvordan folk tager den første tredjedel til sig, før jeg ved, hvordan del to kommer til at klare sig i dens postproduktion.

    The Paki Don30-12-22 11:59

  • ★★★★★★1

    Det er satme godt lavet, Paki!! Hvad er tidsperspektivet for del II & III? Og er Mikkelsen med på løn eller den fede idé?

    davenport30-12-22 18:53

  • ★★★★★4

    Synes traileren viser lidt for meget af handlingen.

    David Lund30-12-22 18:58

  • ★★1

    Det er satme godt lavet, Paki!! Hvad er tidsperspektivet for del II & III? Og er Mikkelsen med på løn eller den fede idé?

    Altså, alt er optaget og klippet sammen. Der er lavet en grundlæggende lydrens, så dialogen lyder, som den skal, men der skal lige laves nogle ekstra replikker hist og pist for at sikre, at historie elementer fremstår så skarpt som muligt. 

    I starten af 2022 besluttede vi os for at dele afsnittet op i tre og det har taget hele det her år at få færdiggjort Del I og Del II har langt mere VFX end Del I og III tilsammen, så jeg er lidt bekymret, det må jeg blankt erkende. 

    I sommers begyndte jeg at vise afsnittet for folk, så de frivillige kom på med så klar en ide om, hvad de skulle bruge deres fritid til at skabe og det hjalp gevaldigt på tilslutningen. Jeg gik fra at have omkring 10 til cirka 70 i løbet af to måneder, fordi de vidste, hvad ende resultatet var. 

    Mit håb er, at når Del I udkommer, så vil jeg kunne bruge dens (forhåbentlig) succes til at lokke flere folk med, fordi de kan se, at det er noget, der faktisk vækker begejstring og genklang hos folk, så virkelig meget afhænger af det. 

    Mit drømme scenarie er, at Del II kan udkomme i 2023, men jeg har virkelig fået bristet mange håb og drømme gennem årene, jeg har arbejdet på filmen. Så nu sætter jeg alt ind på at få afsnittet her så vidt og bredt ud og så arbejder vi videre derfra. :-)

    Den stakkels Lars troede jo blot, at han skulle være med 1 dag eller 2, så han var helt frisk på at gøre det frivilligt på lige kår med alle os andre. Han havde ikke læst manus, men blot set kortfilmen fra sommeren 2018 og tænkt, at det jo gik fint, da vi arbejdede sammen på Herrens Veje, så det skulle da nok også gå fint her.

    Lad os sige det sådan, at han nok fortjener en helgen status for at have givet os 8 dage. :-D 

    Synes traileren viser lidt for meget af handlingen.

    Jeg skal jo hente alle pengene tilbage igen, når jeg distribuerer den gratis på YouTube... Nej, vent...

    The Paki Don31-12-22 12:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen