Forum - Forum-tråd: Oscar 2016: Hvem vinder?

Oscar 2016: Og vinderen bliver...

  • 0

    Jeg er meget enig i mange af vinderne. Det ser ud som om at de fleste kategorier efterhånden er landet.

    Jeg ser dog stadig stor uenighed blandt kortfilmene generelt. Jeg synes personligt at World of Tomorrow er ret fint, men jeg tror at Sanjay's Super Team har rigtig mange ting, som jeg mener gør den til favorit:

    1) Den har en godt blanding af humor og sentimentalitet, mens den handler om et far og søn forhold, som kan gå lige i hjertet hos især ældre medlemmer.

    2) Det er en meget kort og tight historie, hvor både World of Tomorrow og Bear Story (som er de to udfordrere) er lidt længere i spyttet.

    3) Den kan profitere af hele Oscar So White problematikken og være en af de få muligheder akademiet har for at sende en ikke-hvid på scenen.

    4) Det er Pixar. Men på den anden side, så må de jo også prøve at tabe på et tidspunkt. 

    Jeg er stadig i vildrede med hensyn til bedste live action hvor jeg dog personligt synes at Everything Will Be Okay var den bedste. De korte dokumentare har jeg ikke set, så der væver jeg også stadig. Jeg tror dog ikke så meget på Claude Lanzmann, da jeg ikke har hørt nogen sige noget godt om den, andet end at den handler om jøder.

    frahm-226-02-16 13:02

  • 0

    Hej Lars

    Velkommen til Moovy. Fedt at se en så kyndig Oscar-ekspert inde på Moovys forum. :-)

    Kortfilmene er altid de sværeste (og sjoveste) kategorier, når det kommer til Oscar-forudsigelser, fordi der ikke rigtig er andre prisuddelinger at læne sig op ad. Jeg er egentlig enig mht. dine pointer angående Sanjay's Super Team. At den er lavet af Pixar, der i forvejen er godt repræsenteret i akademiet sammenlignet med de andre animatorer, er en stor fordel. At den blev vist før "Den gode dinosaur" ditto. Når det er sagt, så er det ikke, fordi Pixar er uovervindelige i Bedste korte animationsfilm-kategorien. De sidste seks gange, de har været nomineret, har de tabt. Vi skal tilbage til Oscar-uddelingen i 2001 for at finde deres sidste vinder.

    Selvom det ofte er de lidt simple og sentimentale film, der vinder i kategorien, så synes jeg næsten, Sanjay's Super Team var for enkel. Jeg kunne snildt se den vinde, men jeg har alligevel en anelse om, at "World of Tomorrow" vinder. Fordi den skiller sig ud fra resten af feltet - både i type og ambitionsniveau. At Don Hertzfeldt er populær i animationskredse og tabte sidste gang, han var nomineret, tror (og håber jeg) kan komme ham til gode.

    Mht. de korte dokumentarfilm så er det i høj grad Claude Lanzmanns navn, og det faktum at han ikke selv vandt for "Shoah", der kombineret med emnets alvor, gør, at jeg er tilbøjelig til at tro, at den vinder.

    ---

    To af de korte dokumentarer kan i øvrigt ses på den amerikanske Netflix. Liveaction-filmene (sammen med tre af animationsfilmene) kan købes på den danske iTunes. De to resterende animerede kortfilm er også til at få det på.

    Morten Møller Bertelsen26-02-16 13:22

  • 0

    Jeg tror bare at World of Tomorrow var lidt for sort i humoren og lidt for kantet i animationsstilen til at falde i god jord hos en stor mængde akademimedlemmer. Til gengæld kan det være at mange fra animationsgrenen stemmer på den udelukkende på grund af Don Hertzfeldt og hans samlede værker. Min personlige favorit er faktisk We Can't Live Without Cosmos, som jeg synes var den mest helstøbte film af de fem, men jeg tror at jeg er lidt alene med den holdning desværre.

    Med hensyn til Claude Lanzmann, så kan jeg godt se pointen og når det handler om holocaust og filmskabere, så er det jo nærmest en guddommelig Oscarblanding. Jeg hæfter mig dog bare ved at dem der har set filmene (i hvert fald dem jeg har læst og hørt kommentere på dem) ikke var specielt vilde med den. Det er også den af de nominerede i kategorien der har den dårligste imdb-score, selvom det ikke nødvendigvis siger så meget så underbygger det min pointe trods alt. Og det kan jeg jo godt lide. Ser man på de andre har Body Team 12 vundet på Tribeca hvilket nok er den største pris blandt de fem nominerede. Last Days of Freedom har vundet IDA over både Claude Lanzmann og Body Team 12, mens den også vandt på Full Frame festivalen. Jeg ved endnu ikke hvem jeg endeligt ender med at gå med, men jeg tror i hvert fald ikke på Claude Lanzmann. Så har jeg sagt det, og så kan jeg blive godt og grundigt til grin på mandag.

    Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre hvad din argumentation bag dit live action valg er.

    frahm-226-02-16 13:39

  • ★★★★0

    Godt arbejde Morten. Og nu ser jeg ekstra meget frem til Room. 

    Mht Animation, så får jeg desværre nok ikke set Anamolisa, som jeg forventer mig meget af. 

    Babo26-02-16 14:17

  • 0

    @Lars

    Jeg tror, man skal passe på med at gå for meget på i IMDb-score og festivalpriser. Netop "Last Days of Freedom" synes jeg egentlig er et godt eksempel på det. Det er en film om et vigtigt emne (dødsstraf), men det er også en animationsfilm. Kombinationen af dokumentarfilm og animationsfilm, som festivalpublikummet ikke ser som en udfordring, tror jeg let kan afskrække en del akademimedlemmer. Efter at have set den føler jeg mig i hvert fald nogenlunde overbevist om, at den ikke vinder.

    Mht. live action-filmene så synes jeg, det er et stærkt felt. Jeg kunne egentlig godt forestille mig både "Day One", "Shok" og "Stutterer" vinde. "Everything Will Be Okay" tror jeg ikke på. Det var også min (nummer to) favorit og minder mig lidt om den fantastiske franske kortfilm, der tabte til "Helium" for to år siden. Jeg tror dog, den er for mørk til akademiets smag. "Ave Maria", som flere ellers udråber til favorit, har jeg ikke den store fidus til. Emnet og filmens placering på vestbredden taler selvfølgelig for den, men dens lidt finurlige humor og manglende emotionelle pondus gør, at jeg har svært ved at se den vinde.

    "Stutterer" og "Day One" har en væsentlig fordel ved at foregå (delvist) på engelsk. Det taler til fordel for "Stutterer", at den behandler et alvorligt emne (at stamme) på en let og frisk måde. Filmen er også i den kortere ende og når næppe at kede nogen undervejs. Men måske den bliver lige en tand for let med den lidt letkøbte slutning.

    "Day One" har en enorm fordel ved at være den eneste amerikanske film i feltet. At den tager udgangspunkt i krig og har et humanistisk budskab taler til dens fordel, men omvendt følte jeg også, at den var noget konstrueret. Hovedpersonen, den kvindelige tolk, kom ud for mange af de samme problemer, man altid ser portrætteret i krigsfilm.

    "Shok" er også en krigsfilm, men den har en stor fordel ved at tage udgangspunkt i to børn. Tematikken om venskab fandt jeg stærk, og at vi i selskab med to unge drenge oplever, hvor alvorlig krig er, tror jeg vil gøre indtryk på akademiets medlemmer. At filmen efter sigende også har kørt en stor Oscar-kampagne gør ikke dens muligheder mindre.

    Morten Møller Bertelsen26-02-16 14:45

  • 0

    Godt arbejde Morten. Og nu ser jeg ekstra meget frem til Room. 

    Mht Animation, så får jeg desværre nok ikke set Anamolisa, som jeg forventer mig meget af. 

    Tusind tak! :-)

    Morten Møller Bertelsen26-02-16 14:45

  • 0

    Jeg synes også at slutningen i Stutterer var lidt letkøbt. I det hele taget minder den mig lidt for meget om en filmskolefilm i det den også er meget konstrueret i sit forløb. Det glider ikke så let som i mange af de andre, men til gengæld har den en meget god blanding af alvor og humor.

    Everything Will Be Okay vil jeg ikke afskrive, da jeg tror mange kan sætte sig ind i både farens og morens sted og det er i det hele taget en hjerteskærende film, som er helt eminent bygget op. Jeg tror dog at den kan blive lidt for mørk for akademiet. Den mangler måske en opløftende slutning for at kunne vinde.

    Jeg er enig i alt hvad du siger om Day One, men jeg tror også den kan være lidt for traditionel i både handling og opbygning. Der er ikke rigtig så mange overraskelser.

    Shok hælder jeg lidt til af samme grunde som du beskriver, men netop fordi fire af de nominerede er meget seriøse, så kunne det tale til Ave Marias fordel, da den skiller sig lidt ud. Jeg synes fandeme det er svært, så jeg ender nok med først at vælge noget endeligt på søndag.

    frahm-226-02-16 14:48

  • 0

    Ja, det er virkelig en vanskelig kategori. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad der sker på søndag. Mon ikke der også kommer et par overraskelser i de lidt større kategorier?

    Morten Møller Bertelsen26-02-16 15:08

  • 0

    Mon ikke der også kommer et par overraskelser i de lidt større kategorier?

    Alt andet ville jo være kedeligt. Jeg tror stadig ikke at bedste film er afgjort og jeg har en fidus til at Spotlight godt kunne løbe med den. Men ikke nok til at jeg tør satse på det. Måske Rylance eller Winslet og er Amy virkelig 100% sikker på bedste dokumentar? Sådan som denne Award season har været ville det være underligt hvis alt bare forløb som man forventer.

    frahm-226-02-16 15:15

  • ★★★★0

    Jeg skal ikke brokke mig over Revenant dominans i år, men jeg håber godt nok Fassbender ryger indenom og snupper statuetten, for fuck ... hvor er han god.

    Bruce26-02-16 15:20

  • ★★★★0

    Jeg må sgu erkende lidt, at The Revenant ikke på samme måde har gjort indtryk på mig, som Birdman. Hver gang jeg forsøger at reflektere over den historie i The Revenant, synes jeg at blive efterladt lidt.....sulten (i mangel af bedre ord). Kender I det? Dermed ikke sagt filmen ikke besidder dybde i form af symbolik, det synes jeg skam, men jeg tænker ikke specielt meget over den - udover det visuelle. Jeg vil nok vente til et gensyn mere, men jeg tror desværre ikke den beholder sit 10 tal. Hardys karakter har til gengæld brændt sig godt fast.  

    Babo26-02-16 15:48

  • 0

    Jeg synes ikke The Revenant fortjener at vinde bedste film. Den er flot, men den jeg følte mig overhovedet ikke følelsesmæssigt involveret i den. Og så blev jeg også pisse irriteret over at de skulle benytte hver eneste chance de fik til at hoppe i vandet. Hvis jeg rendte rundt i et frostlandskab var vandet nok det jeg ville prøve at undgå. Jeg forstår ikke hvorfor de ikke allesammen døde af lungebetændelse. Jeg synes til gengæld at Spotlight kunne være en værdig bedste film, selvom jeg egentlig tror at det kunne være blevet en endnu bedre tv-serie.

    frahm-226-02-16 15:57

  • ★★★★0

    Åh, jeg kan nu ikke forestille mig Spotlight som en tv-serie og koge mere suppe på en ellers velfungerende tre akts docudrama, som var perfekt skåret ind til benet. 

    Babo26-02-16 16:06

  • ★★★★★★0

    Har i virkelig set alle filmene???

    davenport26-02-16 17:43

  • 0

    Har i virkelig set alle filmene???

    Jeg mangler Room og Carol, de korte dokumentarfilm, en enkelt lang dokumentar og nogle af de udenlandske. Men ellers: ja.

    frahm-228-02-16 09:58

  • ★★★★★★0

    Frahm-2 du er glad for filmplakater ser jeg. Kan du anbefale hvor man skal købe dem?

    T. Nielsen28-02-16 10:08

  • 0

    Frahm-2 du er glad for filmplakater ser jeg. Kan du anbefale hvor man skal købe dem?

    Ikke rigtigt. Min samling har efterhånden en størrelse så det ikke giver mening at udvide den, for jeg får aldrig så meget som halvdelen hængt op. Så det er så lang tid siden jeg faktisk har købt en at jeg ikke engang kan huske hvor jeg købte den.

    frahm-228-02-16 10:35

  • ★★★★★★0

    Aha ok. Tak for svar dog.

    T. Nielsen28-02-16 10:43

  • ★★★★★★1

    Dér skal du vidst henvende dig til Thomsen..

    davenport28-02-16 12:03

  • 1

    Har i virkelig set alle filmene???

    Jeg har set alle film i alle kategorier med undtagelse af tre korte dokumentarfilm og én af de bedste udenlandske. :-)

    Morten Møller Bertelsen28-02-16 12:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen