Cuaron har en lidt besynderlig effekt på mig. Jeg så både Gravity og denne i biografen, men fælles for begge film var så, at de tabte pusten ved gensyn i hjemmet. Særligt Gravity røg ned med et brag. Når biografens skue ligesom havde lagt sig, var der ikke ret meget andet at falde tilbage på. Det var dog ikke helt så slemt med Roma. Jeg synes stadig det er en fremragende film. Men ikke til en topkarakter. Jeg fangede mig selv lidt i at kede mig da jeg genså den. Hovedpersonen vi følger er altså røvsyg. Det, der for mig står bedst er de mange spektakulære scener. Anmelderen her nævner jo selv åbningen. På den anden side er det også lidt sært at huske SÅ meget de tekniske scener i et drama om mennesker. Ja okay, der var lige den scene til sidst, men her husker jeg mest den fabelagtige lyd.
Children of Men er stadig den film af hans, der har rørt mig mest og vedblevet med at fascinere mig. Der gil det hele op i højere enhed.
