Så filmen i går aftes.
Kan ikke svinge mig op på samme karakter som anmelderen, da filmen aldrig rigtig fik lokket mig i sit net. Har efterfølgende funderet lidt over, hvad det kunne skyldes.
Var rigtig begejstret for Spidermans optræden i Captain America: Civil War, men her, i hans egen film, føltes det for mig som om, at han ikke rigtig passede ind. Hvilket jeg tilskriver sammensætningen af Peter Parkers klassekammerater.
Nu ved jeg ikke, hvor meget af mine næste kommentarer, der vil spolerer noget for dem, som ikke har set filmen, så jeg fortsætter i en spoiler boks eller to.
Klassekammeraterne.
for mig at se, så var dem, der var tættest på Peter Parker, eller som vi fulgte mest, stort set alle sammen af en anden herkomst end Peter Parker. I starten troede jeg, at Liz var hende blondinen, som var skolens nyhedsoplæser. Så jeg blev lidt forbløffet, da det viste sig, at være neger pigen. Hvilket jeg slet ikke kunne få til at passe sammen, da vi senere i filmen finder ud af, hvem faren er. Så er der Flash ( Thompsen? ). Nu er han pludselig af indisk herkomst, og konkurrer med Peter i videnskabelig konkurrencer? Hvor er ham sports-idioten, som pigerne falder for, og som forpester tilværelsen for bogorme som Peter Parker? I den her multi-kulturelle sammensurium virker Peter Parker næsten som en, der er fejlanbragt, i kraft af, at der er så få af dem, som vi ser ham sammen med i skolen, som ligner Peter Parker af herkomst.
Hvordan jeg opfatter Spiderman.
Som jeg ser det , så var og er Peter Parkers problem, at nok lignede han sine klassekammerater af udseende, men han skilte sig ud, ved at være mere begavet end dem, og vel også mindre egnet til sport. Konstant blev han i skolen mindet om, at det var udseendet og populariteten, der talte, personificeret af Flash Thompsen , og ikke de indre værdier, som f. eks. en god begavelse. Med andre ord, det var ikke det ( umiddelbart ) fysiske, der adskilte Peter Parker fra de andre, men nærmere de indre værdier ( her opfattet som værende begavelse ). Men i Homecoming er næsten alle forskellige, hvad angår det rent fysiske, og pudsigt nok næsten ens, hvad angår de indre værdier ( her tænker jeg specifikt på begavelsen, eftersom de af Peters klassekammerater vi ser ham omgås, alle er med på det videnskabelige tikampshold. Det virker næsten som om, at man har vendt hele værdi-grundlaget på hovedet, så nu er vi alle ens, hvad angår de indre værdier, og hvad der måtte være af forskelle, er kun noget rent udseende-mæssigt, og dermed kun på overfladen, altså noget overfladisk, altså noget, der ikke rigtig har noget at sige.
Et par af plusserne ved filmen.
Michael Keaton! Hans rolle var fantastisk, og han gjorde det godt. Plus hans motivation var noget, man kunne forholde sig til. Hvad jeg til gengæld ikke kunne få til at passe sammen, var at han skulle være far til Liz. Burde hun som resultat af de forældre ikke have været en anelse mere lys i huden og have kruset hår?
Scenen med Spiderman, hvor han ligger fastklemt under en masse betonblokker. Hvor han kigger i vandet, og ser den ene halvdel af ansigtet dækket af hans maske. Som taget direkte ud af tegneserierne. Selve øjeblikket, hvor han slipper fri ved egen kraft, mener jeg er hentet direkte fra det sidste nummer, der var tegnet af Steve Ditko.
Pyha. Det blev en længere omgang end jeg lige havde regnet med. Synes filmen var ok, men så heller ikke mere. Er nok lidt mere spændt på, hvordan den nye Thor-filmen viser at være.
Det er måske på sin plads at nævne, at jeg ihærdigt har forsøgt at undgå diverse trailere til Spiderman: Homecoming. Alligevel endte den som en lidt tam fornemmelse.
