0Wow, for en gang skyld er vi rygende uenige frk. Parbo! De to (mor og datter), er ikke usympatiske, blot ufungerende og kæmpende, desperate udsatte i underklassens USA. Moren er måske lidt særlig, men datteren, (som spilles af den charmerende pige med det vilde navn Brooklyn Prince), er jo blot som børn der keder sig med hinanden uden rammer er.
Stærk og særlig rørende smuk, samt virkelig sød film..
Martinio07 1-03-18 00:12
★★★★★1Jeg kan delvist godt følge Nadia, der filmen i den grad mangler nuancer. Jeg synes dog ikke, at personerne skildres direkte usympatisk, og jeg ender ikke med en såkaldt intens forståelse af, hvorfor de er endt, hvor de er. Det er faktisk den del, jeg føler er mest unuanceret. Filmen gennemfører dog alligevel en række solide pointer glimrende, og denne til tider virkelig smuk og realismen er også en stor fordel. Fin film der bestemt er værd at se.
David Lund 1-03-18 07:12
1Har vi set den samme film? Nok blev jeg forarget over flere af mor og datters handlinger, men jeg blev aldrig forarget over deres karakterer. At kalde dem for decideret frygtelige mennesker, synes jeg er komplet at ignorere flere af de fine detaljer, som Baker lægger ind i historien om disse mennesker, der (som også påpeget af Martinio07) jo i høj grad er et resultat af deres miljø og omgivelser; særligt hvad angår Monee. Hendes mor er desuden så langt fra endimensionelt frygtelig, da jeg i hvert fald i den grad følte en næsten ubrydelig kærlighed til datteren; det formår moren nok blot kun at udtrykke på måder, der måske kan virke fjerne fra vores trygge, danske boble. I øvrigt synes jeg, at Brooklyn Prince spiller helt forrygende som Monee, der føles som et rigtigt barn, og ja det indebærer højt energiniveau, skrig og deslige; dette gør kun, at jeg sad med en endnu større klump i halsen til sidst. Jeg synes, at der er tale om en smuk film om et meget grimt emne.
Men heldigvis ser vi jo alle film forskellige, så tak for anmeldelsen og perspektivet! :-)
★★★★★0Jeg er ikke enig i anmelderens vurdering af Moonee og hendes mor. Som andre har påpeget, så mærkede jeg et stærkt kærligt forhold mellem dem, selvom at de ikke udtrykker det konventionelt og ofte på ret usunde måder.
Bortset fra det, så er jeg ikke helt oppe at ringe, som mange andre anmeldere er. Jeg havde det meget lignende med Sean Bakers forrige film "Tangerine". Jeg kan godt lide hans film og jeg føler mig i ganske godt selskab med hans karakterer, men det rører mig bare ikke særligt dybt. Jeg kommer aldrig helt under huden på hans karakterer, og bliver aldrig helt grebet af hans filmsprog. "The Florida Project" er en smule bedre og mere helstøbt end "Tangerine", og jeg vil bestemt kalde det en seværdig film. Især Willem Dafoe er en nydelse. Det er en 7/10-film hos mig.
★★★★★★0Jeg må også erklære mig helt uenig med anmeldelsen. Og jeg synes på ingen måde, man kan bruge ordet rædselsfuld om en person på Moonees alder. Hun agere blot som de voksne omkring hende. Om noget er det en historie om, hvordan et barn bliver formet af sine omgivelser - og dog stadig forbliver et barn.
Jeg synes den plotløse handling fungerer, fordi filmen ligesom flyder i et tilpas højt tempo.
8/10 herfra