Forum - Forum-tråd: brugeranmeldelse

The Breakfast Club (1985)

  • 0

    Tak for kaffe!!!! Uenigheden fortsætter.

    For det første synes jeg ikke, at filmen bærer specielt meget præg af at være fra 1980'erne. Det kan da højst være noget af musikken (som i øvrigt er fed!) - "noget af", for Simple Minds udødelige pophit-klassiker er i lyd og stil aldeles tidløs. Og den eneste af karakterne der frisure- og tøjmæssigt er lidt 80'er-agtig at se på er Molly Ringwald. ... Ellers vil jeg sige, at man i vore dages kulturelt og modemæssigt vildt forskelligartede verden vil kunne finde typer af unge der ser præcist sådan ud som de fem unge i filmen. Og eftersom filmen udelukkende foregår indendørs på en skole (nåja, man ser dem blive sat af og hentet lige udenfor indgangen, men det er også alt), og eftersom vi endda for det meste er i et klasselokale og på skolebiblioteket, er det yderst begrænset hvor meget af 1980'ernes verden vi overhovedet oplever.

    For det andet er filmen på ingen måde bare fis og ballade. Det er ikke nogen komedie - det er et hverdagsdrama. Der er humor i filmen, men der er fra starten af undertoner af, at der er noget galt på hjemmefronten for alle fems vedkommende, og at de har frustrationer og ikke er tilfredse med deres liv. Disse ting kommer op til overfladen, da en gang marihuana løsner op og fjerner deres hæmninger. 

    For det tredje: Hvad der helt præcist skulle være usandsynligt ved at nogle unge mennesker fik en eftersidning i samme skolelokale, ved jeg ikke. Jeg har selv prøvet det dengang, og jeg og de to andre brugte også tiden på snak - undtagen når læreren kiggede ind til os: da tav vi. Ellers ved jeg ikke hvilke ting du tænker på der skulle være usandsynlige? At eftersidningen ender som en slags gruppeterapi? Jamen, filmen indikerer jo, at det kun sker, fordi de ryger sig skæve, hvilket får dem til at bløde op og åbne op ... da dette først er sket, ser man også nogle få kolde fødder med hensyn til at bekende deres fejltrin og lufte deres sorger og bekymringer.

    For det fjerde: Når filmen ikke taler til dig på et dybere plan, Babo, er det måske fordi du ikke var ung dengang. Men det var JEG, og hold da op hvor den film ramte dybt ned i mine egne ungdommelige følelser og frustrationer omkring forældre, kæresteforhold, det at gå i skole, urimelige lærere og forholdet til skolekammerater og andre elever, samt generelt det at forsøge at være "sej" eller populær og sætte en overflade op, mens usikkerhed, generthed og ærgrelser og skuffelser boblede nedenunder.

    Selv her 33 år efter er The Breakfast Club stadig en af mine absolutte favoritfilm. 6/6 herfra

    BN den nysgerrige 4-09-18 20:04

  • ★★★★0

    Værsgo, skyd mig ned :)

    Denne film er en plage. Jeg løber igen. Hej hej!

    Babo 4-09-18 19:40

  • 1

    Værsgo, skyd mig ned :)

    Denne film er en plage. Jeg løber igen. Hej hej!

    Bang, bang!

    BN den nysgerrige 4-09-18 19:46

  • ★★★★★★0

    Jeg er også uenig i karakteren - synes det er en fremragende film, som er på min top250. Men ja, det er en udpræget 80'er film, som slet ikke er realistisk. Pointen med, at personerne er mere ens end deres meget karikerede grupperinger (jock, nørd, freak etc.) er banal, men jeg synes vejen til pointen er god. Og ja, skuespillet er faktisk heller ikke det bedste. 

    Men på trods af alt det, så elsker jeg den stadig :)

    Guldager 4-09-18 22:23

  • ★★★★0

    Jeg har muligvis set den i en sen alder, til at jeg kunne knytte mig til karaktererne og miljøet. Så for mig rammer den slet ikke noget som fx en film som Kids (ikke for at sammenligne de to). 

    Babo 4-09-18 22:30

  • ★★★★0

    Well, det er jo ikke coming of age på Saturday Night Fever niveau - men hvad er det?

    Men sød film. Og jeg kan godt lide 80'er kitsch og kult, og indpakningen hæver nok mit suspense of disbelief en tak eller to over Babos :)

    8/10

    Bruce 5-09-18 00:22

  • ★★★★★★0

    Da jeg så den som ung fandt jeg den da god mener jeg. Da jeg genså den for et par år siden fandt jeg den bedre. Det er dog ikke en film jeg har et nostalgisk forhold til.

    At den skulle være usandsynlig ved jeg ikke helt. Urealistisk eller hvordan menes der? Det jo film, så helt sandsynligt behøver det vel ikke altid være? 

    Jeg ville smide 8/10 efter den, eller små 5/6;-)

    T. Nielsen 5-09-18 07:20

  • ★★★★0

    Well, det er jo ikke coming of age på Saturday Night Fever niveau - men hvad er det?

    Men sød film. Og jeg kan godt lide 80'er kitsch og kult, og indpakningen hæver nok mit suspense of disbelief en tak eller to over Babos :)

    8/10

    Nej, Saturday Night Fever er den vist langt fra :)

    Babo 5-09-18 08:16

  • ★★★★0

    Nej, Saturday Night Fever er den vist langt fra :)

    Ja de danser af helvede til og har grimmere hår! :)

    Bruce 5-09-18 13:41

  • ★★★★0

    Ja de danser af helvede til og har grimmere hår! :)

    Haha.. Jens Werner ville sige til dem ‘I har masser af rytme… bare ikke i kroppen’ 

    :)

    Babo 5-09-18 14:28

  • ★★★★1

    Haha.. Jens Werner ville sige til dem ‘I har masser af rytme… bare ikke i kroppen’ 

    :)

    Haha :D

    Bruce 5-09-18 14:31

  • ★★★0

    Jeg så den for første gang sidste år - før havde jeg kun set et par uddrag - og havde mine bange anelser om hvorvidt nostalgien var essentiel for at holde af filmen. Dog fandt jeg den dødcharmerende, på en meget ungdommelig og teatralsk måde. Den er måske lettere skabet, men ramte en rigtigt fin, ren og rørende eksistentiel teen-nerve hos mig alligevel. 

    Dolphinfriendly 5-09-18 18:17

  • ★★★★0

    Ligesom de andre John Hughes-film så jeg den et par år efter, den var kommet ud, og hvor jeg var ved at blive teenager. Jeg syntes, den var god, men jeg kunne ikke rigtig relatere til miljøet eller figurerne - udover at konstatere, at USA tilsyneladende bare var et federe sted at være ung :D

    Jeg syntes også, at Emelio Estevez' figur var den sejeste, og jeg forstod ikke, hvad "prom queen"-Molly Ringwald gad med ham den underlige snuskede :)

    chandler75 5-09-18 18:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen