Herlig anmeldelse, Thomas. Jeg får helt lyst til at gense denne perle en af dagene. :)
Den hører bestemt også til blandt mine favoritter af The Marx Brothers, og er også den film sammen med "A Day at The Races", der klart har den bedste historie.
Dog er jeg ikke enig med David Lund i, at historierne blev konsekvent bedre efter de to film, for i de efterfølgende var de igen tilbage med en række film, som var meget løst tegnet op og båret frem af deres sædvanlige gags, så som Harpos harpespil, Chicos klaver-nummer hvor han skyder med hånden mod tangenterne og Grauchos sange.
Men i det hele taget har historierne som sådan heller aldrig været det, som har haft første-priotet hos brødrene, der mere er gået op i hvordan, at de forskellige humoristiske rutiner har kunnet passe ind i de tyndbenede rammefortællinger. Meget sammenligneligt i øvrigt med W. C. Fields gakkede film. :)