Forum - Forum-tråd: brugeranmeldelse

Rocky Balboa (2006)

  • ★★★★★★1

    Jeg blev også positivt overrasket over den i sin tid. Det er en varm og rørende film om livet der er gået og om den tid vi har tilbage.

    T. Nielsen27-06-18 19:05

  • ★★★★★0

    Jeg hører til mindretallet, som slet ikke brød mig om “Rocky Balboa”. Jeg havde godt nok kun set den første Rocky-film inden da, så jeg havde nok ikke samme forhold til karakteren som mange andre. Jeg husker ikke ret meget fra filmen, men fandt manuskriptet og især dialogen ret dårlig. Jeg kan se på IMDb at jeg gav den 3/10.

    Kruse27-06-18 20:34

  • ★★★★★0

    Jeg er enig i det meste af anmeldelsen, men finder dog både "Rocky" og "Rocky II" for værende ligeså gode som "Rocky Balboa". 

    Da jeg i sin tid hørte, at Sylvester Stallone ville lave endnu et kapitel i "Rocky"- sagaen, var jeg blandt de allerstørste skeptikere og havde meget travlt med at svine filmen til helt ned under gulvbrædderne, fordi jeg fandt hele ideen om at genoplive serien efter 16 års pause, og oven på den mildt sagt forfærdelige og kiksede "Rocky V", for helt igennem tåbelig.

    Bare tanken om at Rocky i en alder af næsten 60 år skulle i ringen igen mod en 30 år yngre modstander, virkede på mig fuldstændig absurd og jeg frygtede i den grad, at både "Rocky" - sagaen og Rocky som karakters eftermæle, ville blive yderligere forværret og trådt ned i sølet med "Rocky Balboa" og dens umiddelbart utroværdige koncept.

    Men da jeg så endelig fik set filmen, måtte jeg æde alle mine ord i mig igen, for "Rocky Balboa" viste sig højst overraskende at være en fremragende film, der var lavet med så stor kærlighed og respekt for sine karakterer og sit miljø, at den gik lige i hjertet på mig, hvilket også betød at jeg i sidste ende slet ikke tænkte negativt i forhold til den store kamp, men i stedet lod mig rive med, så jeg sad helt ude på kanten af sædet og håbede på, at gode gamle Rocky nok engang ville levere en vaskeægte sensation.

    Sylvester Stallone er bragende god i sin legendariske rolle og leverer her, ud oven sin hovedrolle i "Cop Land", karrierens suverænt bedste præstation. Ud over at være i perfekt balance med alt hvad han gør af små kendetegn og kropssprog, samt levering af sine simple og charmerende klodsede replikker, der dog ofte er ramt lige på kornet i hvad end en situation han måtte befinde sig i, danser Stallone ligeså elegant og årvågent rundt om manuskriptets let genkendelige tråde og får i herligt samspil med den mavesure charmetrold Burt Young og det øvrige cast skabt en vidunderlig film, som trods sin simple form fungerer upåklageligt og er både rørende, gribende, troværdig og hjertevarm.

    Derfor får "Rocky Balboa" også 5 stjerner af undertegnede. :)

    NightHawk28-06-18 01:11

  • ★★★★★1

    Jeg sprang over 2, 3, 4 og 5 og gik direkte fra Rocky til Rocky Balboa, og sidste uge så jeg Creed. Måske derfor jeg faktisk har noget respekt for sagaen ;) 

    Lars!28-06-18 05:05

  • ★★★★★★0

    Jeg sprang over 2, 3, 4 og 5 og gik direkte fra Rocky til Rocky Balboa, og sidste uge så jeg Creed. Måske derfor jeg faktisk har noget respekt for sagaen ;) 

    Jeg har set dem alle og min respekt fejler intet;) Rocky V er dog en dårlig film og især Rocky III og IV kan dårligt kaldes gode film. Dem finder jeg dog ekstremt underholdende på deres egen primitive måde. 

    T. Nielsen28-06-18 09:05

  • ★★★★★★0

    Min rangering, ud fra hvordan jeg har rated dem sidst jeg så dem:

    01. Rocky - 10/10

    02. Rocky Balboa - 8/10

    03. Rocky II - 7/10

    04. Creed - 7/10

    05. Rocky III - 7/10

    06. Rocky IV - 5/10

    07. Rocky V - 3/10

    T. Nielsen28-06-18 09:45

  • ★★★★★★0

    Rocky 3-5 er vel nærmest Rockysploitationfilm :) 

    Guldager28-06-18 20:02

  • 0

    Jeg har set filmene utallige gange da jeg var mindre - 7-10 år gammel. Min bror havde dem optaget på VHS og var selv bokser, så de blev jævnligt pløjet igennem. Efterfølgerne er vel egentlig ikke særlig gode film, men der er alligevel en genkendelsesn glæde ved at se Rocky lade op til endnu et boksebrag, på trods af de mange klicheer og cheesy karakterer.

    Whispering Horse29-06-18 02:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen