Indtil videre er der ikke reklamer på siden, men der er selvfølgelig planer om, at siden som minimum skal betale sig for sig selv og det betyder reklamer. Mere konkret er det vist ikke lige nu, fordi vi alle har haft hovederne et helt andet sted og lige nu chiller Jonas vist ud med lidt velfortjent hvile og mad. :)
Ambitionsniveauet er ret stort, ikke mindst for siden, men også communitiet. Vi har et ret klart ønske om at levere noget fedt og unikt indhold, præcis ligesom Johans interview med de to herrer bag "Krigen", velskrevne anmeldelser, både af vores egne folk, men også gæsteanmeldere og selvfølgelig artikler, som det var tilfældet i "gamle dage" på Filmz. Og så vil vi have vores brugere med - hvordan vi gør det i praksis, er stadig på overvejelsesstadiet, men det kan noget så simpelt som fælles biografture, men også andre former for festligheder.
"Om Moovy" dukker ganske sikkert op i løbet af nogle dage, sammen med en FAQ, lidt om hvordan forummet bruges osv.