Konkurrence: Vind billetter til eksklusiv visning af "The Girl in the Trunk"
I samarbejde med produktionsselskabet A Bigger Boat udlodder Moovy billetter til den eneste biografvisning af "The Girl in the Trunk" i Danmark.
Den danske indiefilm "The Girl in the Trunk" fik, som vi tidligere har dækket, dansk streaming-premiere for nyligt. Da filmen er på engelsk og primært rettet imod et internationalt publikum, kommer vi aldrig til at se den i bred biografdistribution herhjemme.
Det danske biografpublikum skal dog ikke gå glip af filmen. Det bliver nemlig muligt at se "The Girl in the Trunk" til en særvisning i Empire Bio i København, som du kan vinde billetter til.
LÆS OGSÅ: "The Girl in the Trunk" får endelig udgivelse i Danmark
Filmen handler om Amanda, der pludselig vågner op i en bils bagagerum bundet på hænder og fødder. Hun er iført sin bryllupskjole og har kun sin telefon som livline. Mens bilen brøler igennem natten, må hun regne ud, hvem den mystiske kidnapper er, forsøge at undslippe og i sidste ende konfrontere sine personlige dæmoner.
"The Girl in the Trunk" er instrueret af Jonas Kvist Jensen, og hovedrollen besættes af tysk-amerikanske Katharina Sporrer. Hun bakkes op af Caspar Phillipson (kendt fra både store Hollywood-film som "Mission Impossible: Fallout", "Jackie" og "Blondine" samt danske produktioner som "Vild med Dans" og "Orkestret").
LÆS OGSÅ: "The Girl in the Trunk": Aarhusiansk thriller solgt til distribution i USA
Forestillingen finder sted 19. november kl. 17.00 i Empire Bio i København, med en lille forfriskning inden filmen og en Q/A og holdet bag efterfølgende.
Konkurrencen udløber 14. november kl. 12. Vinderne får direkte besked på email.
Se traileren til filmen herunder:
Du skal være logget ind for at deltage.
Hvis du ikke allerede har en bruger er det nemt og gratis at oprette én.
Log indOpret bruger