Moovy Exclusive: Bag om Guillermo del Toros "Frankenstein" med Lars Mikkelsen og Dan Laustsen

Vi har talt med de to danske filmveteraner, som både bag og foran kameraet har sat deres præg på Guillermo del Toros længe ventede monsterfilm.

Ifølge Wikipedia findes der i skrivende stund 423 spillefilm, 204 kortfilm og 78 tv-serier, hvori Frankensteins monster optræder. De tårnhøje tal vil nok få flere til at mene, at vi simpelthen ikke har brug for flere filmatiseringer af Mary Shelleys godt 200 år gamle roman, "Frankenstein eller den moderne Prometheus", hvori den gale videnskabsmand Victor Frankenstein leger Gud og puster liv i et uhyre sammenstykket af alskens ligdele.

Men når det netop er Guillermo del Toro, der kaster sig over Shelleys fortælling, kan man som filmentusiast kun bifalde, at de førnævnte tal får ét nøk op. Ikke blot fordi del Toro slet og ret er en fantasifuld og fremragende filmmager, men også fordi han gennem karrieren har menneskeliggjort monstre på dragende og rørende vis (se bare på "The Devil's Backbone", "Pans labyrint" og Oscar-vinderen "The Shape of Water"), og det var også netop dét, Shelley gjorde med det skrevne ord tidligt i det 19. århundrede.

Drømmeprojektet om det mareridtsagtige monster

En nyfortolkning af "Frankenstein" ligger med andre ord lige til det genoplivede højreben for del Toro. Og det har da også været et passionsprojekt for den 61-årige mexicanske auteur i årevis – ja, faktisk i årtier

"Han snakkede allerede om 'Frankenstein', da vi lavede 'Mimic'," fortæller filmfotografen Dan Laustsen, da vi møder ham til en snak om del Toros seneste opus i downtown København. "Frankenstein" er vel at mærke d'herrers femte projekt sammen siden "Mimic" fra 1997, og vi har tidligere talt med både Laustsen og del Toro om deres samarbejde: 

"Vi sad på et tidspunkt og talte om drømmeprojekter, og så nævnte han 'Frankenstein'," fortsætter Laustsen. "Da vi lavede 'Crimson Peak' (fra 2015, red.), sagde han så, at nu ville han virkelig gerne lave den. Og dengang lå rettighederne hos Universal. Jeg ved ikke, hvad der skete, men efter 'Nightmare Alley' (fra 2021, red.) stod det klart, at 'Frankenstein' skulle være vores næste film, og så læste jeg bogen. Og den er fantastisk. Jeg synes virkelig, folk bør læse den.

"Og så fik jeg manuskriptet og tænkte bare: 'Wow, det her er en helt anden drejning på det hele.' Og det burde selvfølgelig ikke have overrasket mig, fordi Guillermo er Guillermo – den måde, han drejer og vender tingene på, er så fantastisk."

"Crimson Peak" og "The Shape of Water" bugner af nyopfundne væsner, som gør stort indtryk på både sanse- og følelsesapparatet. Til gengæld må det vel være lidt ærefrygtindgydende at skulle lave en film om det nok mest genkendelige uhyre i den vestlige kulturkanon? For slet ikke at tale om at følge i fodsporene på en legendarisk filmmager som James Whale, der i 1931 gav os Boris Karloffs uforglemmelige udgave af Frankensteins monster?

"Overhovedet ikke," siger Laustsen prompte. "Altså, jeg har set de gamle film for længe, længe siden, men jeg har ikke set dem i forbindelse med den her film. Da vi lavede 'Nightmare Alley', så jeg heller ikke den oprindelige film. Jeg går ind i et projekt med et åbent sind.

"Og den måde, 'The Creature' er designet på hér, er jo helt anderledes end i de andre film. Denne her er designet som en baby – det var det design, som blev udarbejdet af Guillermo og Mike Hill (filmens makeup-chef, red.). Selvfølgelig er den en voksen person, men den er designet så smukt som en skulptur. Uden hår og uden skruer. Frankenstein er en perfektionist, så derfor kan han kun designe noget, som er smukt. Og væsenet går så fra at være en baby til et voldeligt monster, kan man sige."

Den samarbejdsvillige perfektionist

Guillermo del Toro er i allerhøjeste grad også en perfektionist. I et nyligt interview med Collider beskrev han detaljeret, hvordan alt fra kameraets bevægelsesmønstre til billedsidens individuelle farver skifter undervejs og har en klar betydning – f.eks. er kameraet meget i bevægelse, og farvespektrummet er stort og bredt, mens Victor Frankenstein er ung og entusiastisk, og hans monster endnu ikke har indtaget scenen. Kameraet bevæger sig så sjældnere og mindre, når monstret overtager rampelyset. Og lyset sænkes, og farverne dulmer, mens Frankensteins mentale deroute tager fart, og både hans sind og verden lukker mørket ind.

Er det besværligt at arbejde sammen med en instruktør med en så stålsat kunstnerisk vision?

"Overhovedet ikke," siger Laustsen. "Altså, han siger ikke: 'Det skal være sådan her.' Vi snakker sammen. Det er et samarbejde. Det er det, der er så skønt ved film. Det er en kunstart, hvor man samarbejder. Der er 300 mennesker på holdet, som alle sammen hjælper. Og det er klart, at Guillermo er lederen og kaptajnen, og han har overblikket. Men alle mulige bidrager med kreativitet til projektet. Og det er klart, at jeg er meget inde over det, fordi vi arbejder tæt sammen. Vi snakker rigtig meget om lys og kameraets bevægelser.

"Guillermo laver en farvepalet for hver scene, som er meget 'rough' – den omfatter kostumer, scenografi, hår, makeup og fotografering. Vi starter alle sammen fra samme base, hvorimod på andre film skyder alle i alle retninger. Når man laver film med Guillermo, så arbejder vi alle i dén retning, han ser tingene på.

"Farver er en svær ting, fordi farver har enormt meget med lys at gøre. Farverne er forskellige i forhold til, hvordan du lyssætter en ting. Så derfor snakker vi jo meget om lys i forhold til dekorationerne, kostumerne, makeup og hår. Så det er en lang, delikat diskussion... 'Hvordan er lyset i den her scene i forhold til farverne?'

"Tag bare første gang, vi ser monstret... hvor Frankenstein åbner skodderne, og solen kommer ind. Det er første gang, vi ser far og søn sammen, og det er en meget, meget romantisk scene, hvor de står i solopgangslys, og det er smukt og varmt. Og så bliver det så koldere og koldere og mere og mere blåt og ad helvedes til, fordi han ikke kan styre sit had mod sit eget design."

"Vi kneb hinanden i armen!"

I det tilstødende lokale sidder Lars Mikkelsen. Den 61-årige skuespiller har en nøglerolle i "Frankenstein" som kaptajn Anderson, der i filmens åbningssekvens støder på både Victor Frankenstein og hans monster under en ekspedition til Nordpolen. Frankenstein deler sin livshistorie med Anderson, og det er således gennem den danske karakters (og skuespillers) øjne og ører, at vi oplever hele fortællingen. Også Nikolaj Lie Kaas og Joachim Fejlstrup spiller besætningsmedlemmer på den store skude, men pudsigt nok har netop Mikkelsen spillet en del monstre gennem karrieren.

De fleste af dem var (relativt) menneskelige – såsom den koldblodige forretningsmand Charles Magnussen i "Sherlock" og den frygtindgydende skoleforstander Frederik Heck i Robert-vinderen "Der kommer en dag". Men han har også spillet en blåhudet tyran fra det ydre rum i "Star Wars"-serien "Ahsoka". Og i Nikolaj Arcels fornøjelige familiefilm fra 2007, "De fortabte sjæles ø", spillede Mikkelsen en såkaldt necromancer, der – nøjagtig ligesom Victor Frankenstein – kan genoplive de døde. Så med dén karriere in mente er det oplagt at spørge Mikkelsen, hvorfor vi mon forbliver så fascinerede af monstre og deres uhyggelige ugerninger?

"Jeg tror, vi har brug for en adresse uden for det, vi lever i, som vi giver et eller andet skræmmende format. Det er det kantede... Det er det, der simulerer vores eget liv, men samtidigt er noget helt andet. Som Dracula, Frankensteins monster, varulven... De her skabninger, der ligger kanten af det mulige. Men jeg synes jo, der er noget skønt i den her 'Frankenstein', fordi monstret er et enormt fint og barnligt betragtende væsen, som i virkeligheden kan fortælle os noget om os selv."

Og hvorfor tænker du, at netop Mary Shelleys fortælling bliver ved med at give genklang gennem generationer?

"Jeg tror, det er forgribelsen på det, der altid har været et vilkår: At døden ender livet. Kan vi transcendere det? Hvad bliver vi så som mennesker? Og i denne fortælling: Hvor ligger tilgivelsen for dét? Og hvordan favner vi overhovedet dét? Er det et selvisk ærinde eller et alment menneskeligt ærinde at gøre det overhovedet? Hvis vi kan transcendere døden, hvem er vi og bliver vi så som mennesker, og er det tilgiveligt overhovedet at lave det stræk? Det er jo bare vilkåret for vores eksistens: At det holder op på et tidspunkt. Og hvem er vi så som mennesker, hvis vi transcenderer det?"

Mikkelsens enormt poetiske beskrivelse af de dybere lag i "Frankenstein" understreger fornemt, hvorfor den oprindelige historie bliver ved med at forføre nye læsere – og filmmagere.

Tre danskere, to sprog, én vision

Mikkelsen har også før lavet store internationale produktioner med masser af visuelle effekter. Var det mon en anderledes oplevelse at arbejde sammen med en som Guillermo del Toro, der insisterer på at bygge så meget som muligt – kulisser, kostumer, rekvisitter osv. – i virkelighedens verden?

"Ja," svarer Mikkelsen tydeligt begejstret. "Hans vision er absolut bærende i det her. Det, der er meget tydeligt, når man arbejdede med ham, er, at den vision er han enormt dygtig til at føre ud i alle de led, der skal udføre den vision. Dem, der bygger den... Dem, der laver kostumerne... Monstret... Det hele. Fordi han kan jo tegne det, mand! Hans kommunikation var i alle strenge, og alle var helt klar over, hvordan vi er med på den her vision.

"Jeg så skibet som noget af det første, og han tog mig med rundt... Han viste mig kaptajnens kahyt, som er gennemarbejdet helt ned til den mindste detalje. Man ser det ikke så meget i filmen, men selv alt det, Joachim skulle bruge i rollen som doktoren – flasker og alt det der – er fuldstændig minutiøst udført og er der. Er det ikke at overgøre det? Nej, for du ved aldrig, hvor billedet ender. Og det hele giver også noget til os som spillere. At vi er så meget som muligt i den setting, som vi skal beskrive."

Ja, det føles så autentisk som muligt.

"Fuldstændig!"

Jeg ved godt, det er et meget "skuespilteknisk nørdet" spørgsmål, men jeg synes, det er fascinerende, når instruktører laver noget på et sprog, de ikke kender. Alexander Payne tager også snart til Jylland for at lave en film på dansk. Selvfølgelig kender Guillermo del Toro ordene, fordi han har skrevet manuskriptet og fået ordene oversat, men han kan jo ikke på samme måde fornemme nuancerne i sproget. Han må vel mere forholde sig til klangen i sproget og din mimik?

"Det tænker jeg også, han har gjort. Om der er den der bryskhed, der skal være... På den måde har han et exceptionelt sanseapparat. Det føltes slet ikke, som om han ikke kunne instruere på dansk. Han valgte jo, det skulle være danskere – i det oprindelige forlæg er det et engelsk skib med en engelsk kaptajn – for at give det et løft ud af det engelske univers, så den blev mere universel i en eller anden forstand."

Kiggede du, Joachim Fjelstrup og Nikolaj Lie Kaas nogensinde på hinanden og sagde: 'Hvor er det vildt, vi er her'?

"Det gjorde vi tit! Vi kneb hinanden i armene på de der natoptagelser, hvor skibet var lyst fuldt op. Hvor vi bare tænkte: 'Hold kæft, vi er med i det her, mand. Hvor er det vildt!' Jeg elskede 'The Shape of Water', 'Nightmare Alley', 'Pans labyrint'... Han er virkelig bare en grundcineast. En filmmager. Og du kan stille ham et hvilket som helst spørgsmål, og så får man en fantastisk samtale. Så vi var alle sammen sådan... 'Wow'."

Dan er jo bare Dan

Mikkelsen har i øvrigt ikke spurgt del Toro, hvorfor instruktøren hyrede netop ham til rollen. Men han er sikker på, at Laustsen har været så sød at anbefale ham, så snart del Toro fik idéen til at gøre en dansk skibsbesætning til en af historiens centrale komponenter. Mikkelsen og Laustsen har tidligere samarbejdet på thrilleren "Headhunter" fra 2009 og på Ole Bornedals kæmpe tv-satsning, "1864".

"Det var superdejligt, han var der," siger Mikkelsen om sin landsmand bag kameraet, "fordi han kendte jo hele butikken og Guillermo så godt, så vi kunne nogle gange trække på hans erfaringer. Og Dan er jo bare Dan. Sådan er det meget med os danskere, når vi kommer ud... Vi er jo bare os, ik'? Vi har en meget flad struktur i vores samfund. Det vil sige, at rent hierarkisk er vi ikke så optaget af hierarkiet, så vi går til hinanden, og jeg tror også, det er derfor, folk så godt kan lide os, når vi kommer ud. Fordi vi hverken er for underdanige eller for hovskisnovski.

"Og sikke..." Mikkelsen kigger ud i luften og søger tydeligvis efter det rette superlativ til at beskrive Laustsens seneste betagende billedside. Men der findes bare ikke ord, der matcher den visuelle skønhed i Laustsens kompositioner. "Det er så flot, det han har lavet her. Det er så smukt. Fuldstændig som det var med 'Nightmare Alley' og 'The Shape of Water'."

Monstret – og manden, der spillede ham

Filmkritikere over hele kloden er generelt enige om, at den unge, australske skuespiller Jacob Elordi er fuldkommen fantastisk i rollen som Frankensteins monster. Og med sine 196 centimeter og gruopvækkende makeup må han vel også have fremstået en kende intimiderende på settet? Også selvom han selvfølgelig blot er fire centimeter højere end Lars Mikkelsen...

"En af hans første dage skulle han komme ind ad døren og så skubbe mig baglæns," fortæller Mikkelsen med et stort smil på læberne, "og der havde jeg sådan en rig jeg hang op i, og så blev jeg trukket tilbage. Det er altid skidesvært, fordi jeg begynder at grine, fordi jeg elsker at lave stunts. Jeg elsker det så meget, at jeg begynder at..." Mikkelsen slynger en smittende latter ud i lokalet, der med det samme afslører hans indre barn, som tydeligt bliver vakt til live, når han får lov til at lave filmstunts.

"Men det der skub... Og så er han derinde som entitet, og han er enormt stor. Men han er det yndigste, det mest belæste, klogeste 27-årige menneske... Det er helt vanvittigt, så grounded og klog, han er. Jeg ville ønske, jeg selv havde været sådan som 27-årig! Han går til det på en meget, meget menneskelig måde. Og det kan godt være svært i den store butik, Hollywood er, men han er meget, meget forankret.  Så lige så intimiderende, han virker – Elordi – lige så yndig og omfavnende er han. Men sådan er det tit med skurkene. Vi er sgu egentlig meget søde, altså."

Teknologien løber (måske?) løbsk

Som vi allerede har etableret i ovenstående paragraffer, så er "Frankenstein" – både den oprindelige historie og Guillermo del Toros filmatisering – en historie om mange ting.

Men et af de helt store temaer er naturligvis menneskets forfejlede forsøg på at tøjle avanceret teknologi. Frankensteins eksperiment fører til traumer og tragedier. Og hvad med de virkelige teknologiske landvindinger, der figurerer meget i medierne netop nu? AI er på snart sagt alles læber – ikke mindst på del Toros, idet instruktøren ofte taler om sin frygt for (og had til) kunstig intelligens. "Jeg vil hellere dø end bruge AI," konstaterede del Toro for nylig efter en fremvisning af "Frankenstein". Er Mikkelsen og Laustsen ligeledes bekymrede for, hvordan AI potentielt kan påvirke deres branche?

"Det er absolut noget, vi diskuterer i miljøet," siger Mikkelsen. "Det er jo sindssygt svært at sige noget om... hvad det kommer til at betyde helt præcist. Hvor meget og hvor bredt, det vil tage over, det er noget vi skal diskutere. Og vi skal være opmærksomme på, hvordan fanden vi håndterer det. Men vi kan ikke forhindre, at visse områder bliver overtaget af det. Sådan er det."

I sidste ende er Mikkelsen dog lykkeligvis håbefuld:

"Jeg tror og håber stadig på, at folk som Guillermo vil findes, og at dem, der gerne vil se det, som har med os at gøre, vil findes. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at vi renser rummet for... os."

Laustsen overtager glædeligvis Mikkelsens optimistiske stafet: "Jeg er ikke bekymret. Når man laver en film med Guillermo, for eksempel... Vi vil jo lave alting 'for real'. Derfor bygger man et kæmpe skib, som er over 50 meter langt. Faklerne på skibet – som gør, at lyset bliver dramatisk – er også for real. Det hele er for real. Jo, der er jo masser af mennesker, der laver alt mod en blå baggrund, og det må de jo gøre, som de har lyst til, men det er bare ikke noget, vi har lyst til. Vi vil gerne have, at skuespillerne er i miljøet. Det hele skal være så rigtigt som muligt. Altså, når vi har damp oppe, så er det damp. Det er ikke digital damp. Vi laver så lidt digitalt, som vi kan.

"Men det er klart, at nogle ting er digitale. Nogle gange kan man ikke lave et set, som er langt eller stort nok. Men laboratoriet i 'Frankenstein' er bygget rigtigt. Det er et set, hvor der kommer damp og ild, og alt er for real. Og det er klart, hvis der så er nogen folk, der vil gå 'totally AI', så må de jo gøre det. Jeg er ikke rigtig bange for det der. Det, jeg har set indtil nu, er ikke imponerende. Og det kan godt være, det kommer styrtende, men jeg er ikke umiddelbart bekymret.

"Det er klart, at AI bliver bedre og bedre og bedre. Men jeg tror vitterligt på, at man kan se forskel. Og jeg tror, publikummet kan føle forskellen. Så jeg vil ikke hellere dø end lave en AI! Men jeg er ikke bekymret for det. Det er ikke sådan, jeg går og tænker: 'Åh, hvad skal jeg nu lave i overmorgen?'"

Jeg er heller ikke så bekymret, fordi jeg tror, folk gerne vil blive ved med at have gode historier kurateret af gode historiefortællere.

"Det tror jeg også. Og når man laver en film som 'Frankenstein', så kan man se, at skuespillerne er præcise, og de er rigtige og dedikerede, fordi Guillermo vil lave det så rigtigt, som han kan."

-

Ligesom Guillermo del Toros "Frankenstein" efterlader Mikkelsen og Laustsen os med en stor mængde håb, selvom vi er omkranset af uforudsigelig og uhyggelig teknologi. Og dét håb kan man selv tage til sig i hjemmebiografen fra og med i dag, for "Frankenstein" er netop udkommet på Netflix.