Moovy Exclusive: Blodig Weekend 2019: Det nye gys

Blodig genrefestival er snart over os – medarrangør og Moovy-journalist Nadia Parbo anbefaler tre film.

Skrækfilm har altid afskygget flere sider af samfundet og menneskets inderste tanker. Det politiske skema bliver ofte aftegnet, det samme gør kulturelle tendenser, men altid bliver menneskets mørkesider aftegnet. Blodig Weekend er årets største genrefilmfestival. Her er jeg, Nadia Parbo, programlægger og medarrangør. Der er altid film at se frem til ved hver festival, men denne gang er der især tre film, jeg har et nært forhold til. Dem har jeg skrevet lidt om i anledning af festivalen, der løber af stablen denne kommende weekend.

"Puppet Master – The Littlest Reich"

"Puppet Master – The Littlest Reich" er én af de film, der hverken afspejler politisk klima eller vores inderste tanker. Den afspejler derimod, hvordan man har den bedst mulige fejl ved at se skrækfilm. Her går nazi-dukker amok, og hvis du er en af dem, der synes, at små ting er søde, så kan "Puppet Master – The Littlest Reich" snildt være med til at omveje den holdning. Der er intet sødt ved disse sataner! For den skrækkyndige er den også én af de første film, der er medproduceret af det amerikanske horrorfilmmagasin Fangoria.

"Puppet Master – The Littlest Reich" bliver vist i Empire Bio lørdag 13. april klokken 21.45.

"Critters 2"

Der er flere små væsner i den klassiske "Critters 2", hvor instruktør og medforfatter Mick Garris også vil være tilstede til at svare på spørgsmål fra publikum. De små rumuhyrer er igen ude på at gøre livet surt i en toer, der er endnu mere vanvittig end den første film. Der er endda en stor critter i toeren, og for dem af os, der elsker monsterfilm, kan det næsten ikke blive bedre. Med andre ord har "Critters 2" det hele: action, monstre, vanvid i et retrospektivt tilbageblik på en film, der var endnu bedre end den første film.

"Critters 2" bliver vist i Empire Bio fredag 12. april klokken 22.00. 

"Lifechanger"

I den helt anden del af spektret finder vi den eksistentialistiske "Lifechanger", der handler om en shapeshifter, der bliver nødt til at overtage menneskekroppe for at holde sig i live. Justin McConnells film om, hvad det vil sige at være i live, får besøg af hovedrolleindehaver Jack Foley – og der vil sikkert være mange spørgsmål til ham om de mange filosofiske spørgsmål i "Lifechanger", der dog også byder på en del uhygge i sin halvanden time, hvor voldelig død er en konstant sidekammerat til den eksistentialistiske tematik.   

"Lifechanger" bliver vist i Empire Bio lørdag 13. april klokken 17.30

De tre film kan ses på Blodig Weekend 2019 i Empire Bio. Festivalen løber fra 11.-14. april. 

Kommentarer

Blodig Weekend 2019: Det nye gys

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen