Moovy Exclusive: CPH PIX 2017 - dag 13: Party-horror og gode kills!

Moovys udsendte på CPH PIX har denne gang kigget på party-horrorfilmen "Tragedy Girls".

CPH PIX er ved at nærme sig sin afslutning, og én ting er sikkert: den vil blive savnet, indtil festivalen igen vil dukke op næste år. Denne aften blev det kun til en enkelt film, fordi arbejdet kaldte inden, men det var lige den slags film, der er brug for på festivaler: party-horror, der gør sig smukt til de halvskøre horrorfans, der kan se det cool i et godt mord på lærredet.

"Tragedy Girls" er en satire om de to veninder Sadie og McKayla, der i den grad mangler følgere på deres diverse sociale medier. Men heldigvis har de massevis af overskud og "gode" idéer og finder snart på en smart idé: hvad med at slå ihjel, hvis det kan få likes og retweets? Så er handlingen ligesom slået i gang, og det er bestemt ikke, fordi det skorter på energien i denne gale teenageslasherkomedie.

Desværre har satiren en tendens til at tage overhånd, når vi gang på gang, scene efter scene, bliver fortalt, at de sociale medier er noget værre noget, hvis man bliver revet for meget med. Det er bestemt et emne, der er oppe for tiden, men det betyder også, at vi ikke behøver hverken cementering eller understregning for at forstå pointen. Til horrorfans som undertegnede kan der dog heldigvis garanteres gode kills. Og det er jo halvdelen af det, ikke sandt?

Kommentarer

CPH PIX 2017 - dag 13: Party-horror og gode kills!

  • ★★★★★★0

    Den har jeg været nysgerrig efter at se, siden Brianna Hildebrand begyndte at reklamere for den på sin Instagram-konto og det lyder da ikke helt tosset, trods alt.

    Zero Cool12-10-17 09:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen