Moovy Exclusive: Fem grunde til, at "Psycho" blev en gamechanger

I anledning af, at Alfred Hitchcocks geniale gyserklassiker "Psycho" fylder 60 år, har vi lavet en liste over fem ikoniske greb, der var med til at gøre filmen så skelsættende.

"Psycho" har en enorm status, og filmens indflydelse bør ikke underkendes, ligesom den har påvirket utallige film lige siden premieren i sommeren 1960. Men hvad er det præcis, som har placeret gyseren på sin piedestal? Det kigger vi nærmere på med følgende liste.

ADVARSEL: Har man IKKE set filmen endnu (seriøst?), så bør man nok stoppe her, da nedenstående er FYLDT med spoilers – så er I advaret!

Hovedpersonen dør halvvejs inde i filmen

En af filmens mest markante og modige valg er at lade hovedpersonen dø 48 minutter inde i handlingen (ja, I var advaret!). Bedst som vi gik og troede, at vi skulle følge Marion Crane til den bitre ende, bliver hun stukket ned i brusebadet. I 1960 var det uhørt at slå hovedpersonen ihjel – og så endda halvvejs gennem filmen!

I dag er vi måske lidt mere vant til det, men det skaber alligevel stadig furore, når nogen formaster sig til at gøre det (se bare "Game of Thrones"... hov, endnu en spoiler!). Og "Psycho" skifter endda også genre i samme ombæring. Fra at være en thriller om en ung kvinde, der er på flugt efter at have stjålet sin chefs penge, bliver det pludselig til en regulær gyser om bestialske mord på et øde motel. Den slags er også noget af et vovestykke, som få er lykkedes med efterfølgende ("From Dusk Till Dawn", anyone?).

Brusebadsscenen

Noget af det mest ikoniske ved "Psycho" er den berømte brusebadsscene, hvor Marion Crane kommer af dage. Man behøver ikke lave mange hævede knivstik-bevægelser til lyden af "uii, uii, uii!", før folk fatter referencen. Ud over at det er scenen, hvor filmens hovedperson bliver skrevet ud af handlingen (og faktisk også første gang i filmhistorien, at man ser et skyllende toilet!), så er det også et mesterstykke i filmfortælling.

Fra det øjeblik, Marion træder ind i brusekabinen, stopper al spændingsmusik. Hun tænder bruseren, og alt ånder fred og fordragelighed. Men vi sidder som publikum ude på kanten af sæderne… Hvad sker der nu? Pludselig rives forhænget til side, og en kvindeskikkelse med hævet kniv hugger løs på den forsvarsløse Marion til tonerne af Bernard Hermanns ikoniske stryger-hvin. Hele mord-scenen er lavet, så vi aldrig ser kniven gå ind i kroppen, men klippene kombineret med lydeffekterne og musikken giver os følelsen af det. Og ja, scenen er refereret i utallige film, fra Mel Brooks Hitchcock-spoof "Høj skræk" (hvor mordet "begås" med den amerikanske ækvivalent til en våd søndags-Berlinger) til "Looney Toons: Back in Action" og adskillige Brian De Palma-film. "The Simpsons" har selvfølgelig også været der.

Twist-slutning: Mor er død!

Længe før M. Night Shyamalan og næsten samtlige slut-90'er-thrillere blev besat af twist-slutningen ("han er i virkeligheden død!", "det hele er en drøm!" etc.), hev Hitchcock tæppet væk under publikum med den store afsløring i slutningen af "Psycho": Norman Bates' mor er i virkeligheden død, og det er faktisk sønnike, der er morderen! Ingen så det komme dengang, og man havde også gjort alt for at undgå, at hemmeligheden slap ud.

Således havde Hitch opkøbt alle de kopier, han kunne få fat i, af Robert Blochs roman, som filmen er baseret på, skuespillerne fik kun dele af manuskriptet udleveret, og folk på settet underskrev klausuler om, at de ikke ville afsløre noget. I biografen blev folk ikke lukket ind, efter filmen var startet, ligesom alle publikummer blev opfordret til ikke at fortælle andre om filmen. I dag er den slags hverdagskost på mange filmsets og i studiernes marketingkampagner, men dengang havde man aldrig set noget lignende. Og twistet... Det virker stadig den dag i dag.

Det menneskelige monster

I 1960 var man vant til, at filmmonstre var opfundne skabninger: Vampyrer, varulve, vanvittige eksperimenter, strålingsramte kæmpedyr eller væsner fra det ydre rum. Men med "Psycho" kom det mest skræmmende af alle monstre – mennesket! Her har vi at gøre med en helt almindelig mand, der på grund af en traumatisk barndom og en dominerende mor er endt som en sindssyg morder.

Norman Bates er i bogforlægget inspireret af den virkelige seriemorder Ed Gein, men i Hitchcocks version er han en ung, flot og venlig fyr, der i første omgang ikke lader til at kunne gøre en fugl fortræd. Så meget desto mere skræmmende, da det viser sig, at han har gemt det indtørrede lig af sin afdøde mor i frugtkælderen og iklæder sig hendes tøj og en paryk for at myrde alle, der kommer for tæt på hendes kære søn. Efterfølgende har vi set tonsvis af eksempler på det menneskelige "monster", hvilket nærmest er blevet normen siden da (eksemplerne er utallige, men tænk bare på Hannibal Lecter eller Patrick Bateman). Og ja, den dominerende, psykotiske mor er også en velkendt trope, fra "Fredag den 13." over hovedcomputeren i "Alien" og The Other Mother i "Coraline" – for bare at nævne et lille udpluk.

Hvad blev der af pengene?

Alfred Hitchcock har altid været kendt for sine såkaldte "MacGuffins", som ofte er et ubetydeligt objekt, der bliver omdrejningspunktet for handlingen. I "Psycho" er det de 40.000 dollars, som Marion stjæler fra sin chef. Vi tror, at de er centrale for plottet, men det viser sig, at de ryger ud af handlingen sammen med hovedpersonen. Således ender de i sumpen sammen med Marions lig i hendes bils bagagerum. Først til allersidst ser vi bilen blive trukket ud af sumpen, og vi kommer i tanke om pengene.

De fungerer som en slags katalysator, der besegler Marions skæbne, og bliver næsten en løftet pegefinger om, at grådighed bliver straffet. Det er nærmest som om, at Hitch i sin perfide legesyge siger til publikum: "Ja, hvad blev der egentlig af pengene?" – og dermed også peger på, at produktionsomkostningerne var ganske lave. Filmen var skudt for en slik med et billigt tv-crew, den var i sort/hvid og uden store stjerner. Ironisk nok var det også Hitchcocks mest indbringende film! Så svaret er vel nok, at de endte i instruktørens lomme (han havde været klog nok til at droppe sit salær mod en procentdel af billetindtægterne). Men med tanke på, hvor fantastisk en film, det blev, så kan man vel godt unde ham det.

I anledning af 60-året for premieren på "Psycho" vises Alfred Hitchcocks klassiker i CinemaxX på Fisketorvet på jubilæumsdagen, mandag 10. august. Moovy er medarrangør, hvor vores egen Johan Albrechtsen introducerer.

Læs mere om arrangementet her.

Kommentarer

Fem grunde til, at "Psycho" blev en gamechanger

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen