Moovy Exclusive: Hvorfor Oscars? De glemte gulddrenge - del 2

Oscar-uddelingen nærmer sig med hastige skridt, men en gylden generation af filmsskabere lader til at være overset.

I første artikel blev det undersøgt, hvor nye, talentfulde instruktører som Damien Chazelle, Barry Jenkins og Steve McQueen er blevet af i årets Oscar-topfelt (især Bedste film) trods stærke værker som "First Man" og "Widows". Det viste sig, at der er en klar forskel mellem publikums og kritikernes modtagelse af filmene. En tendens, der måske kan være med til at bestemme, hvordan fremtidens Oscar-nomineringer former sig. Her i anden og sidste artikel kigger vi nærmere på denne tendens, og hvordan resten af feltets nominerede film – såsom "Bohemian Rhapsody" og "Green Book" – skiller sig ud.

Kritikerne versus publikum

Der er flere aspekter, som taler imod succes til de tre ovenstående herrer og viser, hvorfor Oscar-feltet har udformet sig, som det har. "First Man" led et knæk blandt især amerikanske konservative, fordi Chazelles film undlod at vise Neil Armstrong placere flaget på månen – hvilket efter sigende også prægede de ringe boxoffice-tal. Trods store navne på rollelisten er "Widows" en smal genrefilm – og genrefilm har det notorisk svært til prisuddelinger – selv BAFTA gav kun én nominering.

Hvorfor "If Beale Street Could Talk" ikke har kunnet mænge sig i kategorien for Bedste film trods andre flotte nomineringer, er straks et større mysterium. Måske har den måttet vige pladsen for Spike Lees "BlacKkKlansman", der behandler lignende problemstillinger om racekonflikt og -relationer. Hos Akademiet baner tidligere succes ikke nødvendigvis vejen frem for de unge og håbefulde.

Størstedelen af de nominerede i kategorien Bedste film udmærker sig med flotte vurderinger både fra publikum og anmeldere. Men tre film skiller sig ud. Biografifilmen om Queens Freddie Mercury, "Bohemian Rhapsody", racedramaet "Green Book" og Dick Cheney-biopic'en "Vice" scorer henholdsvis 94 %, 88 % og 56 % ud af 100 % blandt publikum, mens kritikerne ikke er imponeret. "Bohemian Rhapsody" rammer sølle 62 % – historisk dårligt tal for en Bedste film-nomineret (kun "Ekstremt højt og utrolig tæt på" fra 2011 har scoret dårligere med 49 %), mens "Green Book" scorer 81 % og "Vice" 66 %.

Sammenlignet med gennemsnittet fra "First Man", "Widows" og "If Beale Street Could Talk", der hed 90 % ved anmeldere og 65 % ved publikum, lyder resultatet fra de tre ovenstående film på 69 % og 79 %. Ergo er der stor forskel på konsensus mellem kritikere og biografgængere om årets bedste film. Men hvorfor er det så denne gang publikums favoritter, der er sluppet igennem Akademiets nåleøje, når det hverken er dem eller anmelderne, som endegyldigt bestemmer feltet?

Hollywoods svingdør

Det endelige svar findes måske ikke. Hollywood – og i særdeleshed Oscar-akademiet – befinder sig i et ekstremt polariseret politisk klima, hvor forventninger, holdninger og indflydelse ses alle vegne i form af inklusion, diversitet, kunst og kritik. Den almene persons mening har også fået reel indflydelse igennem sociale platforme som Twitter og Facebook.

Se bare på årets værtsløse situation, hvor Kevin Hart måtte trække sig fra rollen efter publikums kritik baseret på gamle tweets. Imødekommelsen af menigmands meninger er måske også grunden til, at en superheltefilm som "Black Panther" pludselig kan mænge sig i feltet for bedste film – med publikums (og anmeldernes) store opbakning.

Rådne tomater, kritikere og publikums meninger bestemmer endnu ikke, præcis hvilke film der er ude og inde i varmen, men det afspejler en interessant tendens, der muligvis vil udvikle sig de kommende år. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at "Bohemian Rhapsody" trods grove #MeToo-anklager mod instruktøren Bryan Singer, er inde i varmen, samt at en komedieinstruktør som Peter Farrelly – der står bag "Green Book" – kan ende med at blive bedste instruktør. Især når Damien Chazelle, Barry Jenkins og Steve McQueen er ude. I Hollywood er der en svingdør. Tiden vil vise, om der nogensinde bliver plads til de gyldne drenge igen – med eller uden publikum og anmelderes opbakning.

Som de siger i showbusiness; One day you're in, one day you're out.

Kommentarer

Hvorfor Oscars? De glemte gulddrenge - del 2

  • ★★★★★0

    Fordi Chazelles film undlod at vise Neil Armstrong placere flaget på månen – hvilket efter sigende også prægede de ringe boxoffice-tal.

    Michael Bay burde blive Oscar normineret hver gang så hvis det er grunden, jeg kender ikke nogen Instruktør der flager mere med det Amerikanske flag end ham :)

    Personligt, tror jeg nu der ligger mere under end blot flaget.

    Elwood15-02-19 14:31

  • ★★★★0

    Mangler stadig Green Book, Vice og Favourite.

    Pt. er min favorit A Star Is Born, men jeg kunne godt håbe på Black Panther, bare pga. at have oplevet den dag Oscar fik det endegyldige nådestød.

    Bruce15-02-19 14:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen