Moovy Exclusive: Interview: Kampen for et frit Kina

Leon Lee er aktuel med "Letter from Masanjia", og Moovy fangede ham til en snak om arbejdet som dokumentarist, etiske overvejelser og håbet om en bedre fremtid.

"Kina er ved en skillevej, og det er nu eller aldrig. Det er nu, tiden er til at forene sig med den frie verden," siger Leon Lee halvvejs i interviewet. Gennem hele sin karriere har den kinesisk-fødte filmskaber, der nu har canadisk statsborgerskab, skildret det moderne Kina og nationens grove overtrædelser af menneskerettigheder. Fra debuten "Human Harvest", omhandlende statens brug af illegal organdonation, til biografaktuelle "Letter from Masanjia", som Leon Lee lige nu promoverer i Danmark, har instruktøren kastet et kritisk blik over sit hjemland – et land, han nok aldrig kan besøge igen.

"Kina er ikke et tilgivende land. De kontrollerer alt. At opretholde deres perfekte image er altafgørende. Sociale medier, nyhedsstationer og alt, hvad der ligner. De styrer, hvad der må rapporteres, og hvilken information der aldrig må se dagens lys. Styret kan censurere, som det passer dem, og de slipper aldrig kontrollen. Kina sværger til propaganda. 'Afdelingen for propaganda' måtte endda officielt ændre navn til 'Afdelingen for information', udelukkende så de kan opretholde en illusion over for verden om, at pressen er fri."

Leon Lee er en ildsjæl, der tydeligvis brænder for de emner, hans dokumentar- og spillefilm har portrætteret det halve årti, instruktøren har været aktiv. Menneskerettigheder, politik, aktivisme og propaganda. År tilbage kom han på sporet af historien om den politiske fange Sun Yi, da et brev gik viralt verden rundt. Fra den berygtede fangelejr Masanjia nåede Sun Yis råb om hjælp hele vejen til USA, hvor husmoderen Julie Keith tilfældigt fandt en note gemt i en halloween-dekoration. Et brev, der nu er blevet til den gribende "Letter from Masanjia" om én mands kamp mod systemet.

Hvordan har modtagelsen af "Letter from Masanjia" været indtil nu? 

"Publikum har været enormt positive og meget rørte over Sun Yis tragiske historie. Blandt kinesiske seere har historien udledt forargelse og stor overraskelse. Folk ved simpelthen ikke, at det her foregår i de omtalte arbejdslejre. For kineserne er det ikke almen viden, at indsatte bliver tortureret, fordi de har en anden trosretning eller politisk overbevisning, som kan true det kommunistiske styre. For det vestlige publikum har filmen også været en øjenåbner. Folk har måske besøgt Kina som turister og oplevet en storslået nation, men bag facaden foregår disse umenneskelige ting."

At lave "Letter from Masanjia" har været Leon Lees største udfordring til dato. Igennem et hemmeligt undergrundsnetværk tog det tre år at opspore og komme i kontakt med Sun Yi. Under den tid var Leon Lee flere gange ved at opgive håbet om nogensinde at fortælle Sun Yis beretning. "Den scene, du ser i filmen, hvor vi snakker over Skype, er første gang, vi nogensinde taler sammen. Det var en kæmpe forløsning. Sun Yi var efter megen overvejelse endelig parat til at fortælle sin historie. Han var lærenem, og vi fik hurtigt på plads, hvordan vi skulle gribe produktionen an." Det var nemlig ikke nemt at lave "Letter from Masanjia", der primært består af skjulte optagelser, krypterede telefonopkald og animationssekvenser.

Sun Yi blev overvåget af staten og levede under stor paranoia i forhold til at blive fængslet igen efter sin løsladelse. Gjorde du nogle etiske og moralske overvejelser omkring samarbejdet?

"Det vigtigste var selvfølgelig Sun Yis sikkerhed, som jeg konstant bekymrede mig for. Før vi gik i gang, spurgte jeg ham: 'Er du villig til at tage risikoen, hvad end den er?' Sun Yi har lavet aktivisme og hjulpet udsatte mennesker hele sit liv. Han svarede, at tiden var kommet til at fortælle hans historie. Det var bedre for ham at fortælle om sine oplevelser og så blive fanget – fremfor at gøre ingenting og alligevel blive fanget. 'Verden har brug for denne historie', sagde Sun Yi."

At fortælle Sun Yis personlige historie var for Leon Lee det eneste rigtige at gøre. Da redigeringsfasen begyndte, var den 75 minutter korte film både længere og mere omfattende i sin fortælling. Men harmonien opstod, når kameraet var centreret om Sun Yi, for han var stemmen mod et politisk skadet Kina. Med et kig mod stridighederne i Hong Kong har Leon Lee et brændende ønske om, at mennesker i hele verden værdsætter deres rettigheder og privilegier. Og så håber han, at vi sammen kan kæmpe for at yde lige rettigheder for alle. 

"Vi lever i kaotiske tider, men tiden er nu. Vi skal råbe op og kæmpe for vores rettigheder. Selv den mindste kamp betyder noget, og små skridt fører til store handlinger. Det er vigtigt at forstå, at Sun Yis beretning ikke er et enestående tilfælde. Folk i fangelejre eksisterer over hele verden. Ud af vores venskab har Sun Yi lært mig én altoverskyggende ting: Kæmp for det, du tror på. Og det håber jeg, folk vil tage med sig, når de ser vores film."

"Letter from Masanjia" vises i Cinemateket frem til 21. september som Månedens Film. Læs mere via dette link.