Moovy Exclusive: Introduktion til Berlinalen 2020 - hvad er nyt i år?

Moovy deltager også i år på én af verdens vigtigste filmfestivaler. Men hvad er nyt i 2020?

På torsdag lyder startskuddet til den 70. Berlinale, hvor 18 film skal dyste om hovedprisen. I år har Jeremy Irons æren af at være formand for juryen, der skal finde Guldbjørnens kommende ejer og samtidig uddele en række Sølvbjørne for blandt andet bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle og bedste kvindelige hovedrolle. Som noget nyt er Alfred Bauer-prisen blevet fjernet fra ligningen. Den tyske avis Die Zeit afslørede for nogle uger siden, at festivalens første formand, som prisen er opkaldt efter, havde en hidtil ukendt forbindelse til nazisterne. Alfred Bauer-prisen blev tildelt film, der udforsker nyt cinematisk terræn.

Dette er ikke eneste ændring i år. De nye tiltag skyldes hovedsageligt, at Dieter Kosslick, Berlinalens direktør gennem de sidste 18 år, har valgt at fratræde sin stilling. De nye direktører, Mariette Rissenbeek og Carlo Chatrian, har valgt at nedlægge et par programmer og oprette et nyt ved navn Encounters. Præcis hvad dét kan, må jeg undersøge nærmere i løbet af ugen. Berlinalen er nemlig langt mere end blot hovedprogrammet. Omkring 400 film bliver vist på tværs af en række programmer og vurderet af forskellige juryer. Hertil kommer en masse arrangementer og udstillinger samt det sideløbende filmmarked EFM, hvor filmselskaberne forsøger at sælge film til distributørerne.

Blandt de vigtigste programmer er kortfilmsprogrammet Shorts, hvor en jury uddeler Berlinalens eneste anden Guldbjørn. Panorama er et program, hvor publikum afgør, hvilke film der skal vinde. Her gives en Sølvbjørn til den spillefilm og dokumentarfilm med flest stemmer. Det er dog nok de færreste, der får set samtlige af årets 22 spillefilm og 13 dokumentarfilm i Panorama, så det er nemt at argumentere for, at det er de film, der tiltrækker flest mennesker, der løber med priserne. Børne- og ungdomsprogrammerne, Generation, er opdelt i kategorier over og under 14 års-alderen, hvor Sølvbjørne uddeles til både kort- og spillefilm. Det sidste store program hedder Forum og viser hovedsageligt kunstfilm og hverdagsbilleder. Her finder man ofte de mest anderledes film.

Mange af filmene efterfølges også af pressekonferencer. Når kendte Hollywood-stjerner dukker op, bliver der lynhurtigt fyldt i lokalet, der kan rumme et par hundrede mennesker. Præcis hvem der dukker op i år vides endnu ikke, men med planlagte pressekonferencer til Pixars "Fremad" samt "Minamata" med Johnny Depp i hovedrollen (begge vises uden for konkurrence) skal der nok komme en håndfuld kendisser til festivalen. Publikumsvisningerne efterfølges næsten altid af en Q&A (spørgsmål og svar) med instruktører og medvirkende. Ofte støder man på de mest interessante spørgsmål her, da pressen – paradoksalt nok – sjældent tør komme med kritik af filmene.

Danmark er ikke repræsenteret i hovedprogrammet i år, men "Kød og blod" vises i Panorama, "Mugge & vejfesten" kæmper i Generation, og "Sex" er en del af tv-serieprogrammet Series. Der er desuden ikke mange af de helt store instruktører på Berlinalen i år, mens gamle kendinge som Hong Sangsoo, Sally Potter og Abel Ferrara dyster om Guldbjørnen. Berlinalen er en klar forløber i kampen om diversitet, hvor de allerede sidste år præsenterede et program med langt flere kvindelige instruktører end førhen. Denne tendens fortsætter i år, hvor 33 procent af filmene i hovedkonkurrencen er instrueret af kvinder. Dette er noget, jeg personligt ser frem til, da de bedste film, jeg så sidste år, netop var instrueret af kvinder.

I årenes løb er genrefilm langsomt forsvundet fra festivalen. Naturligvis har det altid været de tunge film, der har vundet priserne, men de lette film har også deres berettigelse. Ikke mindst som pusterum, da det ikke er ualmindeligt at se fem-seks film på én dag. I hovedkonkurrencen har det ofte været film med aktuelle problemstillinger, der er løbet med Guldbjørnen, hvor de mest kunstnerisk interessante film har fået den tidligere nævnte Alfred Bauer-pris eller juryens specialpris, Grand Jury Prize.

Dette bliver mit 13. år i træk med presseakkreditering på Berlinalen. Selv efter så mange år kan det være svært at finde hoved og hale i en filmfestival i evig udvikling. Som presse har man førsteret til pressevisninger, og billetter udleveres efter først-til-mølle-princippet til publikumsvisningerne. Her kræver det ofte at møde op om morgenen til en halv times kø. Men selv under disse forhold må Berlinalen siges at være en af de mere rolige filmfestivaler. Stemningen er meget afslappet – langt fra Cannes' store armbevægelser. Pressevisningerne afføder ofte enten lette klapsalver eller en smule utilfredshed, imens publikumsvisningerne altid mødes af store bifald uanset filmenes kvalitet.

Jeg er med fra starten af og vender hjemad halvvejs gennem festivalen. Min plan er at se det meste fra hovedkonkurrencen, men naturligvis også at se de film, som jeg finder mest interessante på tværs af programmerne. Derudover vil jeg deltage i et par pressekonferencer og tage en tur på filmmarkedet for at finde nogle af de savnede genrefilm. Her har billige, amerikanske gyserfilm og dyre, russiske sci-fi-film den højeste prioritet. Ligegyldigt hvad skal det nok blive endnu en filmisk berigende oplevelse, hvilket er årsagen til, at jeg vender tilbage år efter år.