Moovy Exclusive: J. J. Abrams, lens flare og virkeligheden

Hvad er lens flare, og hvordan bruges det bevidst?

Allerførst, hvad er lens flare? Dødirriterende, små mærkelige lysglimt, som ødelægger vores billeder? Ja, måske! I sin helt oprindelige forstand er lens flare, hvad der sker, når skarpt lys fra ikke primære lyskilder eller en skarp direkte lyskilde rammer objektivets linse i en oftest ikke direkte vinkel. Her er tale om et optisk fænomen, som skaber synlige billeder af lyskildens indgangsvinkler – primært som cirkelformede, gennemsigtige haloer. De forskellige cirkler, som gerne ligger i forskudte lag, danner et visuelt og geometrisk mønster, som – alt efter ens smag – giver en æstetisk dybde eller ødelægger billedet. Det er alt sammen dejligt teknisk – og så langt så godt.

Hvad der er mere interessant, er, hvorledes lens flare igennem filmhistorien både er blevet betragtet som en optisk produktionsfejl, som noget sejt og som et virkemiddel til at fremhæve en films egen virkelighed. Lens flare bliver i sidste tilfælde til en kommentar til seerens underbevidsthed: "Den er god nok, vi har selv filmet det ude i virkeligheden." Fornemmelsen af virkelighed er netop den effekt, bevidst brug af lens flare ønsker at efterlade os med. Her er tale om en tyk og fed streg under filmens ønske om at "opnå virkeligheden". Samtidig skaber den en endnu større afstand til biografkontrakten – en aftale mellem fiktionens skabere og modtageren, som siger: "Vi ved godt, at vi er i biografen, men vi lader, som om vi er i virkeligheden." Denne aftale søger mod forståelse og accept af en fælles fiktion i et virkeligt rum.

Star Wars i virkelighedens verden

Det store spørgsmål er, hvorfor instruktører som "Star Wars"-aktuelle J.J. Abrams finder det interessant at inddrage lens flares. Ikke kun som et virkelighedsskabende virkemiddel, men også et virkemiddel, som bevidstgør en filmproduktionsmæssig funktionalitet – her i form af kameraet. En begrundelse kan ligge i det faktum, at vi efterhånden er så dygtige til at skabe CGI og special effects, at vi snart ikke kan se forskel på virkelighed og fiktion. Der er simpelthen ikke mere at komme efter, når det handler om at give dinosaurer, robotter og rumvæsner liv. Lens flare skaber et yderlige lag i "virkelighedsgørelsen" af en given filmfortælling. Dermed opnår realismen og filmen nye højder.

Når vi arbejder med klassisk filmfortælling og underholdning, bestræber vi os på at opnå en virkelighed. Lens flare er i bund og grund en verfremdungseffekt – et element, som river os ud af fiktionen – og burde derfor være noget, vi i mainstream-historiefortælling tog afstand fra. Det gør vi imidlertid ikke, da lens flare som virkemiddel samtidig understreger filmens realisme. Fotografen Daniel Mindel, som om nogen har æren for J.J. Abrams' visualitet, gør det klart: "Haloer er noget, vi lever med i dagligdagen. Ting udsender haloer – bilruder, elpærer, alt. Jeg ønskede at lade det ske på en måde, der bragte mere realisme til det, jeg fotograferede." (LA Weekly 23/05/13).

Ser vi tilbage i filmhistorien, oplever vi første gang bevidst brug af lens flare i 1960'ernes Hollywood. Specifikt var filmfotograferne Conrad Hall og Haskell Wexler storforbrugere af virkemidlet. Bevidst lens flare blev fotografens middel i ønsket om at tilføje en illusion af troværdighed og realisme til den fiktive performance foran kameraet. Dette igennem en naturlig, visuel "fejl", som kunne fremprovokeres, når det helt rigtige lys mødte objektivets kurvede glas. At vi oplever lens flare i det omfang, som vi gør i disse år, skyldes ikke mindst frigørelsen af filmskabelse. Det vil sige digitaliseringen af mediet i et omfang, der gør os alle til filmskabere. Når vi selv griber vores spejlreflekskamera og ikke ved, hvad søren vi har gang i, bliver vi konstant ofre for blandt andet overeksponeringer og rystede billeder. Med lens flare giver J. J. Abrams os en mulighed for at identificere vores egen virkelighed og "kamerafejl" med den virkelighed og drøm om de fjerneste stjerner, som vi oplever i biografen.

Det dokumentariske "look"

"Opium for folket" kaldte filosofferne Theodor W. Adorno og Max Horkheimer drilsk den underholdningsmaskine, der mødte dem i USA og forførte seeren væk fra den virkelige og hårde dagligdag og hen til en vidunderlig, magisk verden – og nu også en fjern, fjern galakse. Den helt reelle virkelighed, hvor vi står med vores kamera eller smartphone i hånden, smelter således sammen med filmmagien og "Star Wars"-universet - for ikke at tale om samme instruktørs "Star Trek"-univers. Vi - de gæve dødelige – blev ofre for fejl, da vi lige skulle filme en kort amatørfilm i forbindelse med vores uddannelse, eller da vi lige skulle filme familien i skoven med vores super lækre smartphone. Med andre ord er lens flare en optisk fejl, som i bund og grund river seeren ud af fiktionen. Denne negative effekt kan bruges som et positivt virkemiddel, der fremhæver realismen – uanset hvor stor og træls en lens flare forekommer, og uanset om vi kun kan se det halve af skærmen. Du bliver også blændet, hvis du kigger op i solen! Lad os derfor kalde brugen af lens flare for en lille, dokumentarfilmisk reformation.

Det ironiske er, at analogfilm desværre vil forsvinde og dermed også flere af fotografens muligheder for på settet at tilføje egne, små virkemidler – herunder optisk lens flare. Samtidig ser vi årligt nye digitale kameraer, hvis fornemmeste opgave er at genskabe det klassiske, filmisk professionelle look. Via redigeringsprogrammer tilføjer vi så selv vores "falske" lens flare! Vi anerkender lens flare for dets oprindelse - som værende et filmisk optisk fænomen. Samtidig har flere af Hollywoods "tjubang-personligheder" – f.eks. J.J. Abrams, Steven Spielberg og Michael Bay – inkorporeret effekten i handlingsmæssigt ikke-realistisk historiefortælling. Alt sammen for at gøre den enkelte films univers - hvad end det er besat af rumvæsner, robotter eller monstre – mere troværdigt og dokumentarisk.

Filmiske tendenser

I disse film har virkemidlet dog – for nogle - taget overhånd. Betyder det så, at vi fremover skal vænne os til ikke at kunne se handlingen på skærmen på grund af lens flare ud over det hele? Sandsynligvis ikke. Filmens maniske søgen mod realisme ses i virkemidler og fortælleteknikker, som kommer og går. Selvom vi også ligefrem er begyndt at tilføje lens flares til et andet visuelt medie, spilmediet, hvor vi grundet egen deltagelse i endnu større grad føler realisme, vil lens flare-manien med stor sandsynlighed aftage i mere eller mindre grad.

Filmmediet er ungt og prøver konstant sig selv af. Nye filmformater og platforme skyder op – nogle bliver, andre dør. 3D gik ikke i 1950'erne, og selvom formatet fik en renæssance tidligt i dette årti og, bevares, stadigvæk er stort, bliver der færre og færre film, som i ren vanvid rummer ordet "3D" i deres titler. Lugtefilmen var en kæmpe fiasko. Danske skuespilleres mumlen på film og tv – i ønsket om at skabe yderligere nærvær, realisme og virkelighedsfølelse – angribes fra alle sider. Usynlig klipning, hvis formål er, at vi glemmer klipningen og "bare" suger til os af fiktionen og filmens virkelighed, brydes jævnligt for at skabe en bevidsthed om filmens fortællesprog eller for at skabe en specifik følelse i en bestemt situation på skærmen. Dogme 95 arbejdede mod den pæne film osv. Lens flare vil finde et naturligt leje. I et interview med The Guardian (03/10/13), undskylder J.J. Abrams ligefrem sit voldsomme forbrug af lens flare i "Star Trek Into Darkness".

Dommen over Abrams

Skal vi være bange for, at fremtidens "Star Wars"-film – eller andre film for den sags skyld - bliver badet i lens flare? Svaret er nej. Jeg tror, at "Star Trek Into Darkness" var toppen – i hvert fald for Abrams. Dertil rummer "Star Wars" en så stærk egenæstetik og visualitet, som jeg har svært ved at tro, at Abrams er interesseret i at ændre på. Når alt kommer til alt, ønsker han at lave "Star Wars"-film til fansene. George Lucas' egne prequel-film ændrede på æstetikken. Dette blev ikke vel modtaget, og at dømme ud fra "Star Wars: The Force Awakens" har Abrams og Disney valgt at være tro mod det originale stiludtryk. Ikke kun i universets æstetik, men også i filmproduktionsmæssige metoder, herunder framing og redigering.

Bevares – vi oplever lidt lens flare her og der, men lidt har også ret, og det er nu engang en del af Abrams' udtryk. At lens flare i nogen grad skulle ødelægge en film, afhænger af den enkeltes forståelse af historiefortælling og filmisk realisme. Det er derfor op til den enkelte at vurdere lens flares berettigelse i fiktiv filmkommunikation, men fænomenet som et bevidst virkemiddel er ikke noget nyt. Det vil finde sin endelige plads i et ungt og stadigvæk uprøvet medie.

Kommentarer

J. J. Abrams, lens flare og virkeligheden

  • 0

    Har altid holdt mere af diverse krops væsker på linsen!

    ..måske jeg er gået forkert?;-)

    Gasivodo18-04-16 20:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen