Moovy Exclusive: James Wan – genopfinderen af moderne skræk

Saw og torturporno

I Melbourne sad to filmstuderende i 2003 og havde en lille film, de næsten ikke turde satse på. Det var en film om to mænd, der var fanget i en kælder uden helt at vide hvorfor. I sidste ende havde filmen et svagt tema om at værdsætte sit liv, der gav den et vist dybere lag. Filmen var baseret på en grusom kortfilm og vandt hurtigt sadistiske hjerter verden over under titlen "Saw". De to mænd hed Leigh Whannell og James Wan, og de kom til at lave mange film sammen i fremtiden, der ville sætte et nyt ansigt på horrorgenren. Men hvor Whannell skrev filmene, havde Wan et meget klart visuelt og historiemæssigt udtryk – noget, han både er blevet rost og kritiseret for.

I filmskolen lavede han sammen med Whannell aldrig de film, de fik til opgave, men i stedet deres egne sære sci-fi-film, indtil de skrev manuskriptet til kortfilmen, der senere blev "Saw"-franchisen. "Saw" skabte en lind strøm af film, der prøvede at gøre det samme som den første film, men som aldrig helt slog igennem på samme måde, som den første havde gjort. Måske forbi den første "Saw" var ligeså meget krimi, som den var skræk. Den handlede om meget andet end at skære gennem fødder og øjne.

James Wan er født i Malaysia, men er opvokset i Melbourne. Hans film – eller tendenser indenfor skrækgenren – har dog heller ikke præg af hans eksotiske aner, men derimod en dyb glæde til genren. Da James Wan og "Saw" kom til verden, var horrorgenren præget af uopfindsomme plots og var mest gearet til teenagere, der nemt blev skræmt. Pludselig så alting meget anderledes ud, og bestialitet blev det nye sort. Folk havde ikke længere tid til teengysere som "I Know What You Did Last Summer". De ville have makaber tortur og hardcore skræk.

I dag er "Saw" sammen med Eli Roths "Hostel" kendt som den film, der startede, hvad nogle journalister hurtigt begyndte at kalde torturporno. Wan selv kalder det doven journalistik at sætte filmene i en så firkantet boks. Det er cool nok at blive kaldt torturpornoens far, siger han, men der er jo egentlig ikke noget udpræget torturpornografisk ved den første "Saw", som også er den eneste, Wan konkret har noget at gøre med udover at være producent.

 

De glemte film

James Wan blev dagens mand i skysovs, men hvor "Saw" havde skabt en helt ny subgenre – og måde at se skræk på i al almindelighed – var de efterfølgende film i serien (for ikke at nævne de film, der prøvede at være med på torturpornobølgen) tommer skaller uden noget egentligt indhold. Tesen torturporno blev et nedladende udtryk for cineaster og filmakademikere. og Wan blev manden, man skød skylden på.

Imens arbejdede Wan videre på andre projekter, der ikke fik en ligeså stor succes som hans første film. Verden var fascineret af torturporno, og det indebar ikke nødvendigvis, hvad skaberen af genren nu fandt på. Hans næste film, "Dead Silence", blev ignoreret af det meste af verden, og Wan så efterhånden ud til at være gamle nyheder. Folk strømmede simpelthen ikke til hans film længere, for de blev ikke ved med at være så grænseoverskridende, som mange ellers havde regnet med. Samtidig begyndte torturporno at være en trættende boks, som de fleste horrorfilm slappede af i uden at gøre noget andet for at være interessante.

Dukker har altid fascineret James Wan, og også i "Dead Silence" var de i fokus. Ifølge Wan foregår filmen i det samme univers som "Saw", men på trods af denne fascination – der også var en del af, hvorfor "Saw" blev en så stor succes, og som senere blev det helt store indenfor genren – blev "Dead Silence" aldrig en film, som verden fik øjnene op for.

Filmen "Death Sentence" blev ligeledes et publikumsmæssigt flop. Hvor "Death Silence" var en videreførelse af "Saw"-konceptet, var "Death Sentence" ikke horror, men action. Der var ikke publikum til "Death Sentence", der handlede om en mands hævn over dem, der slog hans familie ihjel, men den film var starten på Wans actionkarriere. Det var Wans første skridt ind i genren, der senere ville føre ham videre til "Fast & Furious 7".

 Dukker, gamle damer, etc.

James Wan har bevist, at han kan instruere film, der ikke ligger i skrækgenren, men det er nu i denne, at han virkelig har skabt noget helt nyt. "Death Sentence" og "Fast & Furious 7" var solide actionfilm, men i Wans skrækkelige bagkatalog er der film, der har skabt nye fascinationer, nye genrer og nye måder at fortælle historier på.

Med to flop i bagagen var Wan nu i stand til at sige, at han var klar til et comeback. Og det fik han med "Insidious" – filmen om den lille kernefamilie, hvis søn bliver besat af noget ondt. "Insidious" beviste, at James Wan ikke var et engangshit, for selvom torturpornografien efterhånden var blevet en undergenre, som de fleste var blevet trætte af – og som mange gjorde grin med – havde Wan flere tricks i ærmet. Han var stadig en del af det nye talent, som Hollywood og skrækgenren havde brug for.

Med sine gamle damer, "Poltergeist"-aner og makabre tricks var "Insidious" med til at hverve en helt ny skare af skrækfans og cementere Wans navn. Næste naturlige skridt var derfor en film i samme genre, "Nattens dæmoner" ("The Conjuring"), der dog havde én stor forskel fra de andre projekter, som Wan stod for førhen: Denne gang samarbejdede han ikke med Leigh Whannell. Resultatet var en gammeldags spøgelseshistorie, der havde en stor kvalitet, men som manglede James Wans sædvanlige manuskriptforfatters flair for dialog og diversitet. Måske derfor var "Nattens dæmoner" en del af det, der efterhånden er blevet Wans hæmsko; den anvendte samme metoder til at skræmme folk, som "Insidious" havde gjort før den.

Spørgsmålet er derfor nu, om Wans tag på gys er ved at være ligeså trættende, som genren var, da han netop startede? Med "Insidious 2" og nu efterfølgeren til "Nattens dæmoner" er han begyndt at gentage sig selv og sine metoder, der startede med at være skræmmende, men som nu – ligesom torturpornografien før dem – er begyndt at overtage skrækgenren utrætteligt. Med film som "Annabelle" og "The Boy" er vi blevet vant til dukker i film, og Wan er ved at blive et plagiat af sig selv.

Selv er han interesseret i at have at gøre med forskellige genrer, siger han, og han er da også begyndt at søge i andre territorier. Actiongenren er blevet udforsket med både "Death Sentence" og blockbusteren "Fast & Furious 7", og næste film på tapetet er tegneseriefilmatiseringen "Aquaman". I lang tid var der også snak om, at han ville instruere en genindspilning af tv-serien "MacGyver", men den er udsat på ubestemt tid. Under alle omstændigheder vil det nok tage lang tid, før vi får skræk at se fra Wan igen efter "Nattens dæmoner 2". Men han har også genopfundet genren to gange.

Kommentarer

James Wan – genopfinderen af moderne skræk

  • ★★0

    Han er en af mine yndlings instruktører, er stort set vild med alle hans film, husker ikke Dead Silence så tydeligt så den må hellere få et gensyn. Tror han kunne være perfekt til at lave en Alien film. 

    MOVIE100010-06-16 22:40

  • 0

    Death Sentence har en særlig plads i mit hjerte. Efter jeg selv var blevet far, ramte filmen mig hårdt. For mig er den intens, medrivende og sørgelig. 

    misuma11-06-16 13:20

  • ★★0

    Death Sentence har en særlig plads i mit hjerte. Efter jeg selv var blevet far, ramte filmen mig hårdt. For mig er den intens, medrivende og sørgelig. 

    Er ikke selv far, men den ramte mig også på samme måde. Også en fed scene hvor banden jagter ham.

    MOVIE100011-06-16 14:16

  • ★★★0

    The Conjuring - 8/10

    Saw - 7/10

    Insidious - 7/10

    Death Sentence - 6/10

    Jeg mangler resten. Fin instruktør. 

    Babo11-06-16 18:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen