Moovy Exclusive: "Jurassic Park" fylder 25 år

For præcis 25 år siden i dag havde "Jurassic Park" premiere i USA. Den ændrede Hollywood for altid og brændte sig fast på nethinden af en generation af biografgængere.

Året var 1993. Dagen var dog ikke præcis 25 år siden i dag. "Jurassic Park" havde nemlig kørt i biografen et stykke tid allerede, men jeg var 10 år gammel og for lille til at se den. Jeg havde derfor været nødsaget til at lade mig opsluge fuldstændig af markedsføringen og genfortællinger fra de af mine kammerater, hvis forældre var dét mere inklinerede til at se bort fra aldersanvisningerne på biograffilm. I dag er det nemt at glemme, hvor massiv en markedsføringskampagne, der var bygget op omkring den nu klassiske dino-blockbuster. Ikke blot kørte der tv-reklamer – jeg husker deciderede indslag i TV-Avisen (som det hed dengang) om det fænomen, filmen tilsyneladende var. Den var alle steder. Og jeg havde stadig ikke set den!

Men denne dag var min "cool moster" på besøg og forbarmede sig over mig. Hun fik på en eller anden vis forklaret min mor, at jeg ville tage mindre varig skade af rent faktisk at se filmen fremfor min tiltagende besættelse af ikke at se den. Min erfaring med film var på det tidspunkt mere eller mindre begrænset til Skolebio og Disneys tegnefilm; men således fandt jeg pludselig – på en ret almindelige eftermiddag – mig selv siddende i Palads-biografen i Århus (ja, dengang brugte vi stadig Å'et). På sædekanten af en oplevelse, der skulle vise sig at forme mit liv i højere grad end nogen andet hidtil – og muligvis sidenhen – havde gjort.

Man kan mene, hvad man vil om "Jurassic Park", og jeg går ud fra, at min personlige mening ligger klar jævnfør de foregående paragraffer. Filmens indflydelse på populærkulturen og ikke mindst filmindustrien lader sig dog dårligt benægte. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af tidens største filmskabere, der i interviews fortæller en historie mere eller mindre tilsvarende min. Filmens indflydelse, både dramaturgisk og æstetisk, er tydelig i talløse følgende produktioner, store som små, middelmådige som fantastiske.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Steven Spielberg sad i instruktørstolen på "Jurassic Park". Den enestående kraftpræstation, hvormed han for anden gang i sin karriere genopfandt monstergenren, bliver ikke mindre imponerende set i lyset af, at den populære instruktør samme år udgav "Schindlers liste". Efter sigende vekslede Spielberg mellem benhårde, dystre og følelsesmæssigt opslidende optagelser på holocaust-filmen om dagen og gennemgang af effektskud og musik på "Jurassic Park" om aftenen. Dette må siges at være et kontrastfyldt foretagende.

En milepæl for visuelle effekter

Da "Jurassic Park" udkom i 1993 var CGI (visuelle computereffekter) ikke et alment kendt begreb. Nogle få filmmagere havde med held benyttet simpel 3D-animation, navnligt James Cameron med "Terminator 2" og "Dybet", men stop-motion og modelarbejde var stadig standarden indenfor industrien. Stan Winston, der vandt en Oscar for effektarbejdet på netop "Jurassic Park", gik fra at være én af de mest respekterede kunstnere indenfor netop de klassiske discipliner til at være en absolut pioner indenfor CGI. Og effektskudene i "Jurassic Park" ér også den dag i dag et betagende og virkningsfyldt gensyn.

Det er nemt at glemme, hvilke udfordringer effektmagerne stod overfor dengang, når vi i dag omgiver os med håndholdt elektronik med væsentlig større regnekraft end datidens supercomputere. Til sammenligning hed det største computerspil i 1993 "Doom", og Windows 95 var stadig et par år ude i fremtiden. Spielbergs faste klipper, Michael Kahn, klippede rent faktisk "Jurassic Park" analogt. Nærmest bogstaveligt talt med saks og tape – hvilket overhovedet ikke var unormalt på den tid.

Effektarbejdet i "Jurassic Park" revolutionerede ganske enkelt VFX-industrien i en grad, der ubetinget berettiger den til en plads ved siden af milepæle som "King Kong" (1933) og en håndfuld af "Star Wars"-filmene. Og ingen efterfølgende film kan endnu prale af i den grad at have flyttet dén standard i samme grad.

Musikken

Ingen omtale af "Jurassic Park" er dog komplet uden et nik i retning af John Williams formidable score. Efter min mening et af de mest originale og stemningsfyldte værker i komponistens ærefrygtindgydende karriere. Det bombastiske score går lige i maven, når hovedpersonerne ankommer med helikopter til Isla Nublar. Musikken gør filmen til langt mere end den forholdsvis banale sci-fi-gyser, historien ellers kunne have været.

Ikke engang på Spielbergs eget CV er "Jurassic Park" dog i toppen, hvis vi bruger store vendinger som æstetik, dybde eller samfundsmæssig relevans til sammenligning. Men ikke desto mindre formåede den at indfange en generations fantasi og fuldstændig ændre Hollywood for altid. Den bugner af den tidløse magi og fortælleglæde, der trækker børn og barnlige sjæle ind i biografens mørke for at vende virkeligheden ryggen i 120 minutter.

"Jurassic Park" lagde grunden til min interesse for film, både som underholdning og levevej. Den fik mig for første gang for alvor til at tænke over, hvordan de magiske levende billeder bliver til, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, som ingen film sidenhen har kunnet, eller vil kunne, matche. Den var den helt rigtige film på det helt rigtige tidspunkt i mit liv.

Så, er "Jurassic Park" verdenshistoriens bedste film? Måske ikke.

Men du vil aldrig få mig til at indrømme det.

Kommentarer

"Jurassic Park" fylder 25 år

  • 0

    For lille? I 1993 måtte man godt se film hvis nogen gamle nok var med! 

    Gasivodo11-06-18 23:51

  • ★★★★0

    Glimrende gennemgang af skribentens oplevelse. Den er på linie med den jeg havde med den første Star Wars i 70’erne. 

    T. Nielsen12-06-18 07:15

  • 0

    10/10. Den film er klart i min top-3.

    T'hain12-06-18 14:05

  • ★★★0

    Jeg har ikke helt samme forhold til den, men betragter den som fremragende underholdning. En solid 8/10 i min verden. 

    Babo12-06-18 14:47

  • 0

    Kan huske min første oplevelse med Jurassic Park, det var hjemme ved en familie vi kendte, hvor de lige have lavet en hjemmebiograf med surround sound og det hele.. så scenen hvor de ser dinosauerne for første gang.. mega fed lyd og dinosaurer, jeg blev straks solgt, som den lille dreng jeg var :-D

    Weird_j12-06-18 15:02

  • ★★★★0

    Jeg var også en lille dreng, som ikke havde lov at se den - som snød sig til at se den alligevel med ordene "jeg har set den før, så det er okay". Jævnaldrende venner blev sendt ud af rummet og var pænt misundelige ;) 

    Riqon12-06-18 15:08

  • ★★0

    Jeg tror det handler meget om alder. Mon ikke de fleste af os har en film som vi så lige deromkring som gjorde et uudsletteligt indtryk. For min generation virker det som om JP er en af de helt store baskere. Lidt ældre folk har det på samme med med Star Wars.

    gi-jones12-06-18 20:51

  • ★★★★0

    Jeg har ellers konkluderet, at jeg så alle de fede film som findes, da jeg var mellem 8 og 13. 

    Riqon12-06-18 21:33

  • 1

    Tak for en rigtig god artikel.

    Fc-andeby13-06-18 19:34

  • 0

    Denne her slags kærlighedsbrev til en film bidrager helt sikkert med noget godt til siden.

    Selvom Jurassic Park er faldet fra de allerhøjeste tinder for mig, så beskriver ovenstående rigtigt godt, hvad jeg selv følte, da jeg så filmen første gang som 8-årig eller 9-årig, og hvorfor jeg altid lige kan se filmen én gang til.

    Slayer17-06-18 10:30

  • 0

    Smukt, Jonas! :D Og det er sgu stadig en dejlig film! 

    evermind17-06-18 22:20

Log ind for at deltage i diskussionen