Moovy Exclusive: "Man lærer meget af små budgetter og store drømme": Interview med Sean Baker og Mikey Madison

Karrieren toppede for den amerikanske indie-instruktør, da "Anora" vandt årets Guldpalme. Nu er næste års Golden Globe- og Oscar-priser indenfor rækkevidde.

Sean Baker er med et trylleslag rykket op i Superligaen.

Efter at have modtaget Guldpalmen for "Anora" på Cannes i maj – med bævende stemme og uvirkeligt blik i øjnene foran en biografsal proppet med filmbranchens allerstørste navne – har den amerikanske indie-instruktør fornyet sin status som filmskaber.

Med stort ‘f’, da Baker selv klipper, producerer og skriver sine film, og indimellem også fungerer som kameramand.

Forleden blev "Anora" tilmed nomineret til fem Golden Globe-statuetter og favoritværdigheden til næste års Oscar-show er steget gevaldigt. Til gengæld er ydmygheden intakt.

Det oplevede jeg ad to omgange: først, da jeg interviewede ham i selskab med hovedrolleindehaveren Mikey Madison på et af de notorisk korte online-junkets, og senere, da jeg mødte den 53-årige filmmand alene og ansigt til ansigt i København.

Interviewet springer derfor også i tid og rum. Jeg vidste nemlig ikke på forhånd, at jeg ville få mulighed for at tale med Sean Baker to gange i træk.

Ikke at jeg tror, at Baker selv ville tænke videre over det, hvis han med et halvt øje faldt over artiklen. For trætheden fra det sidste halve års promoveringer på tværs af verdenshjørner kunne under begge interviews ses i det pjuskede hår.

Selv en råkold novemberdag i Danmark kunne dog ikke undertrykke det varme smil, da jeg indledte interviewet, siddende overfor ham, med at spørge ind til inspirationen fra skraldede lavbudgetfilm.

Fra monsterfilm til sexarbejdere

Julelysene i øjnene kunne have hængt i den alt for tidlige julepynt på Strøget, da jeg spurgte ind til interessen for B-film. For års tid siden tilbage dukkede Sean Baker op hos Severin Films, som specialiserer sig i mere eller mindre betænkelige titler.

Han ser nemlig de film som noget helt særligt. Lysten til at kaste sig over at skabe film begyndte, da Bakers mor introducerede ham for Universals monsterfilm på det lokale bibliotek.

"Sjovt, at du bringer videoen fra Severin-kælderen på banen!", griner Baker med et kridhvidt smil.

"Jeg har en svaghed for genrefilm, da jeg voksede op med gysere. Når genrefilm pilles fra hinanden, tror jeg, at de ofte bliver set ned på. Men ser man tilbage på en række af de film fra 60'erne, 70'erne og særligt 80'erne, var de ekstremt nyskabende. Man kan lære utroligt meget af teknikkerne og processerne bag produktioner, som har haft små budgetter og dertil større kreative friheder. B-film har inspireret mig enormt som uafhængig filmskaber," siger Sean Baker.

Det kunne nemt være endt på en helt anden vej, forklarer Baker. "Tilfældigheder har haft deres indflydelse på, at jeg ikke er endt med at lave Hollywood-film. Mange projekter er faldet fra hinanden undervejs. Jeg er glad for, at jeg er endt med at forme mit eget værk. Forhåbentlig kan min signatur mærkes."

Den ydmyge og nysgerrige tilgang har præget Sean Bakers filmiske tilgang, der udfordrer blikket på marginaliserede eksistenser. Siden "Starlet" fra 2012 har især sexarbejdere været et omdrejningspunkt.

"Anora" formfuldender temaet. Her følger vi stripperen Ani, der møder en ung oligarkarving og skimter et bedre liv lysende ude i horisonten. Sean Baker giver stemme til dem, der sjældent får en, og gør det uden fordomme og offerskildringer. Fra "Tangerine" til "Red Rocket" kastes blikket på mennesker afskåret fra normaliteten. Det afspejles i Bakers egen metode og involvering i alle aspekter af produktionen.

"Ofte har jeg ganske enkelt ikke haft råd til at hyre folk, derfor har jeg selv taget over i visse roller. Især casting af skuespillerne har jeg været meget involveret i. Indimellem har jeg skrevet persongalleriet efter skuespillerne. Do it yourself-filmproduktioner kan have stor produktionsværdi, som konkurrerer med filmstudierne, hvis ressourcerne bruges på den rette måde."

New York som kreativ kulisse

Valget af New York City som kulisse er ikke en tilfældighed. Sean Baker vælger byer efter, hvor godt de gør sig ud på levende billeder visuelt og subkulturelt. Brighton Beach nær Coney Island i Brooklyn er kendt for at være et russisk-amerikansk kvarter.

"Coney Island har en række ikoniske områder, som ikke har ændret sig synderligt meget over årene. Astroland ser ud på præcis samme måde som i 1978, da Walter Hill optog "The Warriors" der. Det var fedt at optage i en sådan tidslomme. Som at optage i et postkort, yea know?", understreger Baker begejstret med vaskeægte New Jersey-dialekt.

Sean Baker er selv født og opvokset i New York. Sideløbende med filmkarrieren har han til tider arbejdet som taxachauffør – det er ikke lukrativt at være indie-filmskaber – og set storbyen fra mange perspektiver.

Det er ikke fordi, Sean Baker tager afstand fra højbudgetsfilm. "Anora" kombinerer en dokumentarisk socialrealisme med screwball-komedier som Howard Hawks’ "Han, hun og leoparden" og John Landis' fald på røven-80'er komedier. Alle genrer og filmgreb omfavnes.

Det spurgte jeg ind til i Zoom-interviewet med både Sean Baker og Mikey Madison, et par uger før jeg mødte Baker til solointerview.

- Du vender mere op og ned på klassiske stereotyper i "Anora" end i dine tidligere film. Selvom du altid har menneskelige nuancer for øje, fornemmer jeg en mere lun tilgang. Eksempelvis er mødet med de russiske håndlangere ekstremt morsomt eksekveret, kemien mellem dem og Ani slår gnister – bogstaveligt talt. Hvad fik dig til at gå et skridt mere i komedie-retningen?

"Jeg har, tror jeg, altid tilført humor i alle mine film i varierende grad. Selvom de kan kategoriseres som dramaer, har jeg altid brug for, at humoren er til stede. Det er sådan, jeg ser livet – en kombination af komedie og drama," siger Sean Baker og fortsætter efter en kort tankepause:

"Det var en udfordring at se, om publikum både kunne grine og samtidig forholde sig til ret alvorlige emner. Og så havde jeg skuespillere, der virkelig forstod, hvornår de skulle være brede i deres komik – altså gøre komedien større – og hvornår de skulle holde det mere jordnært."

Gakkede russere og hjertevarme håndlangere

Yura Borisov, der spiller den sindige Igor, opdagede Sean Baker på Cannes. Den russiske skuespiller anbefalede landsmanden Mark Eydelshteyn, der har rollen som den forkælede Vanya, som Ani gifter sig med i filmen.

"Mark sendte os den mest fantastiske casting video. Han oplæste en scene fra manuskriptet, hvor han var… lad mig bare sige… provokerende. Han optog den nøgen, med ryggen til kameraet, kun iført en hue og rygende en cigar. Det fik os til at grine højt. Han vandt vores hjerter – og rollen," siger Sean Baker med et stort smil.

"Han rappede også!" bryder Mikey Madison ind.

"Ah ja, der var også rap. Det er den bedste casting video, som jeg nogensinde har modtaget."

Det var Mikey Madisons præstation i "Scream" fra 2022, der fik Baker og ægtefællen Samantha Quan, som typisk er producent på Bakers film, til at udpege den 26-årige til titelrollen. Hendes agent blev ringet op øjeblikket efter, at de trådte ud af biografen.

Den unge skuespillerinde har for et dansk publikum gjort sig bemærket i Quentin Tarantinos "Once Upon a Time in...Hollywood" og komedieserien "Better Things", og bevist, at hun kan begå sig i meget forskellige roller.

Med sin fysiske tilstedeværelse og nøgenscener som sexarbejder og stripper, der kan slå på tæven, men også udvise sårbarhed og komisk timing. Kompleksitet er kernen i karakteren Ani – og ikke mindst evnen til at levere overbevisende og naturligt i en så krævende rolle.

The Sean Baker UniversE

"Det miljø, som Sean og Sammy (Quan, red) skabte, var meget åbent og kreativt, og vi havde allerede opbygget et tillidsforhold, inden optagelserne begyndte. Vi forberedte os i et års tid op til. Derfor kunne jeg møde op på settet og føle mig fri til at tage chancer og udforske karakteren på mange forskellige måder," siger Mikey Madison og fortsætter:

"Ani var så langt fra, hvem jeg selv er. Så jeg talte med konsulenter om sexarbejdere, læste dagbøger og fulgte dansere på klubberne og blev oplært som danser. Jeg lærte en del russisk og arbejdede med den særlige russisk-amerikanske dialekt fra Brighton Beach. Da jeg endelig stod på settet med neglene, skoene og kostumet, klikkede det hele."

Det kan være, at det ikke er sidste gang, at vi ser noget til Anora.

- Er der udsigt til flere historier om Ani? Måske et crossover-univers med karaktererne fra "Tangerine", "The Florida Project" og "Red Rocket"? Det ville skrive sig ind i tiden med de mange franchises. The Sean Baker Universe. Jeg kan se det for mig.

"Der er ikke en opfølger på tegnebrættet. Det er jeg ikke interesseret i. Men der er easter eggs i "Anora", som forbinder den med mine tidligere film. Mere vil jeg ikke afsløre – så hold øje med dem!", siger Sean Baker med sit karakteristiske smil og blinker.

Han virker ikke længere træt.

"Anora" kører netop nu i de danske biografer.