Moovy Exclusive: Moovy Shorts: "Arene"

Moovy vil gerne bakke op om det danske undergrunds-filmmiljø, hvor der hvert år produceres en lang række spændende og flotte kortfilm for både store og små budgetter. Filmene er typiske lavet af relativt ukendte instruktører, der leder efter en platform for større projekter, men mange af dem er også i sig selv både seværdige og underholdende. 

I fremtiden vil vi forsøge med jævne mellemrum at bringe udvalgte af disse kortfilm frem i lyset ved at give dem en plads her på siden.

Vores første bud er den splinternye kortfilm "Arene", der er instrueret af Henrik Bjerregaard fra Århus og produceret i et tæt samarbejde med 3D College Denmark, der er en uddannelse for grafikere med fokus på underholdningsbranchen. Henrik Bjerregaard fungerer også som underviser på uddannelsen udover selv at være en gammel haj i effekt-branchen.

"Arene" er både action og effektfyldt, og vi håber, at I vil nyde den knap 5-minutters lange science-fiction-film.

Forslag til fremtidige udgaver af Moovy Shorts modtages på jonas@moovy.dk. Filmene skal være ny- og velproducerede (vi viser ikke hjemmevideoer, så behold jeres kat for jer selv).