Moovy Exclusive: Moovy fylder 5 år!

Hvad der startede som en henkastet idé med et fjollet navn er blevet så meget mere.

Klichéen om, at navnet er det sværeste, er ikke helt usand, når man står med en lille ny i favnen. Hvad end det er en ny virksomhed, et barn af kød og blod eller et nyt medie. Ikke alle bag kulissen var enige om, at Moovy var det rette navn til et ambitiøst og uafhængigt onlinemedie bygget fra scratch. Heriblandt undertegnede – jeg var bestemt ikke tosset med det. Især da jeg som kontaktperson udadtil var bange for, at det simpelthen lød for åndssvagt til, at vi ville blive taget seriøst. Og når jeg pitchede idéen om endnu et nyt filmmedie til vores kommende samarbejdspartnere, blev der også indimellem rynket på brynene. Og så med de der kopletter...?

Men som hjertebørn har det med at gøre, er navnet sidenhen vokset. Ikke kun på os bag, men også i det hele taget. Seks år efter de første samtaler og fem år efter lanceringen er vi blevet et etableret, respekteret og seriøst medie, som fastholder vores filosofi om at skabe dét, vi finder anderledes, vigtigt og sjovt. Uden at miste fokus på god, levende og engagerende filmjournalistik på både skrift og video. Selv kopletterne er vokset væk.

Netop video har fra start været vores helt store fokus. Med 140 officielle Moovy TV-indslag, ført an af Johan Albrechtsen, har vi talt med prominente nationale og internationale filmskabere og skuespillere samt dækket adskillige events i ind- og udland. Heriblandt Oliver Stone, Jóhann Jóhannsson, Shane BlackMads Mikkelsen, Crispin Glover, Chris Pine og resten af "Star Trek"-holdet, Dar Salim, Christoph Waltz og "Alita: Battle Angel"-holdet, Sam Mendes og "1917"-holdet, Pilou Asbæk, Sophie Turner og Jessica ChastainRian og Don JohnsonMichael Fassbender og de andre X-Men, Kevin Smith, Connie Nielsen, Viggo Mortensen, Roland Møller og Bille August.

Sidstnævnte har et helt særligt forhold til Johan, som I kan se i videoen. Og ikke at forglemme de omfattende temaer om "JFK", "The Room" og "QEDA". Af indhold på siden er der skrevet over 6500 artikler af forskellig art af vores trofaste skribenter og hårdtarbejdende redaktion gennem årene. Og der er udsigt til meget mere.

Moovy har også markeret sig på sociale medier. Hvor Facebook har været vores foretrukne legeplads, lancerede vi i sidste uge Instagram- og Twitter-profiler, mens andet også er på vej. Håbet er at brede os endnu mere og anvende SoMe-kanalerne i deres ret på hver platform. Selvom vores dynamiske forummer snart rammer 120.000 indlæg, arbejder vi på at vokse fra at være Mooligvis Danmarks bedste filmsite til netop at blive dét.

Moovy er vækstet over forventning gennem årene, men har over den næste tid en række tiltag i baghånden. Det åbner vi løbende op for, når brikkerne falder på plads. Selv med fem år på bagen er vi sammenlignet med andre etablerede medier stadig den frække dreng i klassen, men ikke den mindste. For os bag Moovy har mediet bag navnet vokset sig op til at være nok med et legesygt sind, men med store drømme om fremtiden. Alt sammen ser vi frem til at dele med jer!

For at fejre fem år i luften vil vi resten af ugen kaste om os med konkurrencer, quizzer og andet godt. Hold derfor godt øje med, hvad der sker på Moovys platforme!

Kommentarer

Moovy fylder 5 år!

  • ★★★★2

    First!


    Elwood10-09-20 20:27

  • ★★★★2

    Men tillykke med de fem år da :)

    Elwood10-09-20 20:27

  • ★★★★2

    Ja - stort tillykke 

    Wayne10-09-20 20:32

  • 2

    Second...... + tillykke herfra

    Gormanden10-09-20 20:32

  • 1

    Argh, blev taklet på mållinien :)

    Gormanden10-09-20 20:33

  • 2

    Tak for godt arbejde. Her er rart at være. 

    Kalle Ferm10-09-20 21:11

  • ★★★★★1

    Level up!

    Daddy Beria10-09-20 21:16

  • ★★1

    Det har været fedt at følge rejsen fra dag 1 af, og jeg synes det var et sjovt og fedt valg, at bruge et navn som "Moovy" til siden og holdt ved det. 

    MOVIE100010-09-20 21:45

  • 1

    Og du bliver smukkere år efter år

    Tiany10-09-20 22:12

  • ★★★★1

    Jeg giver gratis head. (Jo, i vil!)

    davenport10-09-20 22:21

  • ★★1

    Hmm, henkastet? Mnjah...

    Hvornår kommer "MOOVY-Hvad der VIRKELIG skete" ..dengang omkring 2014-15-stykker.

    ..det ved kuns 'Eliten' 

    Gasivodo11-09-20 00:30

  • ★★★★1

    You did it! 

    :'-) 

    Lars!11-09-20 08:41

  • ★★★★★★1

    Jamen så tillykke til DKs bedste filmside. Tak fordi jeg må være med herinde og tak til alle de brugere der bidrager til at det er sjovt at logge ind her og give sit besyv med.

    T. Nielsen11-09-20 09:25

  • ★★★★1

    Stort tillykke med de 5 år. I har gjort et fantastisk stykke arbejde og skabt et super fedt forum for os filmnørder, som er en fornøjelse at være en del af. 

    NightHawk11-09-20 14:58

  • ★★1

    ..lukker I ned - det næste 1½ års tid?

    Der kommer jo ingen AAA-film...

    En kondolence er vel mere passende?!? AK, kuns 5 somre blev det til

    Gasivodo13-09-20 02:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen