Moovy Exclusive: Portræt: Armie Hammer - fra "The Social Network" til monsterkrabber - del 2

Første del.

Som Tarzan på afveje i en digital jungle

Nu har Armie Hammer igen som prinsen i "Prinsen og tiggerdrengen" for en stund sagt farvel til de gunstige rammer og er hoppet en økonomisk liga eller to ned til dér, hvor man bliver lidt beskidt – ligesom i hans Robinson Crusoe-beskrivelser af barndommen, hvor han flækkede kokosnødder, svømmede med havskildpadder og ofte led af hudinfektionen "ringorm" på grund sin skødesløse afvisning af sko.

Man kunne også bruge ordet "fjollet" om skuespillerens våben imod sit medfødte, glatte udseende og aristokratiske tale. Hammer scorer f.eks. de fleste grin i "Spionen fra U.N.C.L.E" ved at smøre ekstra tykt på den russiske accent eller som lidt for selvsikker gunslinger i "Free Fire". Det er ikke ulige den legesyge indstilling fri fra prætentioner, som Brad Pitt har vundet respekt for med skæve og modcastede roller i "Twelve Monkeys" og "Snatch".

Nogle har peget på, at Armie Hammer aldrig fik etableret sin stjerne i Hollywood i tiden omkring "The Lone Ranger", da han i modsætning til allestedsnærværende Channing Tatum ikke benyttede sig nok af de sociale medier til at skabe en fanbase. Faktisk så havde Armie Hammer hverken Facebook eller Twitter på det tidspunkt. Twitter har han fået senere, og hans profil afstedkom i sidste måned en del klukken på de sociale medier, i og med at han likede flere SM-relaterede sider – tilsyneladende uden at være klar over, hvordan det var til fuld skue for alle.

Der forekommer at være en sympatisk naivitet eller måske bare en afslappet distance til sin egen ageren midt i alt glimmeret og glitteret. Det hører til sjældenhederne i Hollywood, at en ung stjerne vælger at starte et bageri, men det har Hammer gjort sammen med sin kone Elisabeth Chambers i form af BIRD Bakery.

Instruktørbevidst og risikovillig

Bageriet til trods har han ikke helt droppet idéen om at være leading man. I dag handler det blot ikke om store blockbusters længere, men i stedet om den rette instruktør, har han udtalt.

David Fincher ("The Social Network"), Clint Eastwood ("J. Edgar"), Gore Verbinski ("The Lone Ranger"), Guy Ritchie ("Spionen fra U.N.C.L.E"), Tom Ford ("Nocturnal Animals – natdyr") og Ben Wheatley ("Free Fire) er alle instruktører med en vis grad af personlig tilgang til film. Den næste i rækken af "rette" instruktører er italienske Luca Guadagnino.

I hans "Call Me by Your Name" spiller Hammer en 24-årig studerende, der i løbet af en sommer i Italien indleder et følelsesrigt og sanseopvækkende forhold til den 17-årige dreng i den familie, han residerer hos. Filmen lagde alt og alle ned ved Sundance Film Festival, og allerede nu spås den og Hammer gode chancer ved næste års Oscar-uddeling.

Det, der gør Hammer interessant, er, at han bruger sin pæne, aristokratiske facade til at spille op til og samtidig imod forventningerne om førsteelskeren. Ligesom britiske skuespillere som Matthew Goode og Jeremy Irons tidligere, som emmer af dekandence og stiff upper lip, er Armie Hammer ikke bleg for at tage ømme homoseksuelle roller som i "J. Edgar" eller dyrke ekstremt overfladiske jetsetter som i "Nocturnal Animal - natdyr".

Derudover har han en større rolle i skuespilleren Stanley Tuccis film "Final Portrait" med Geoffrey Rush i hovedrollen som kunstneren Alberto Giacometti samt i "Hotel Mumbai" med "Lion"-profilerede Dev Patel i hovedrollen. Filmen er baseret på et virkeligt gidseldrama i 2008 og er også en oplagt spiller til næste års Oscar-uddeling.

Drengedrømmen bliver til virkelighed

Nu 30-årige Armie Hammer er lige blevet far, men når barslen engang er overstået, skal det blive spændende at se, om den oprindelige gulddreng vil søge tilbage til den økonomiske superliga, han var forudbestemt til, eller om skuespilleren Armie Hammer har fundet sin rette plads i lidt mere ydmyge rammer til glæde for alverdens alternative filmskabere med en god idé på hånden.

I et interview med mandemagasinet GQ har Armie Hammer beskrevet overgangen fra Caymanøerne til Los Angeles med "jeg gik fra et sted, hvor alle var venlige, til en by uden nogen træer at klatre i. Der var ingen krabber at fange. Ingen machete."

Ud fra den betragtning kan man sige, at Hammer med "Freakshift" er kommet tilbage til sit naturlige habitat, hvor han kan fange krabber og lege med store våben ligesom i barndomsdrømmen om Kevin McCallister.

Kommentarer

Portræt: Armie Hammer - fra "The Social Network" til monsterkrabber - del 2

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen