Moovy Exclusive: Top Tirsdag: Fem oversete animationsperler

Vi ser nærmere på fem oversete animationsfilm, der er et kig værd.

Når det handler om animerede filmtilbud i biograferne, har giganterne Disney og DreamWorks sat sig på størstedelen af markedet. De to studier producerer to og tre animationsfilm hvert år til det store lærred. Disneys "Fremad" og DreamWorks' "Trolls på verdensturné" kan endda stadig ses i de danske biografsale. Mange andre studier står også bag underholdning i den animerede genre, der både kan underholde børn og voksne. Filmhistorien fortæller os traditionelt set, at animation primært henvender sig til børn og barnlige sjæle. Men flere studier henvender sig i dag ligeså meget til det voksne publikum som til de små.

Et godt eksempel er den japanske mester Hayao Miyazaki. "Prinsesse Mononoke" og "Når vinden rejser sig" henvender sig mere til det modne publikum med sine alvorlige temaer og voldsomme scener. Animation kan bruges til meget, og fantasien kan udfoldes på en anden måde end ved live-action. Men kærligheden til filmmediet er der stadig, og animerede film kan imponere mere end en gængs live-action blockbuster eller arthouse-film. Alene de sidste par måneder har budt på en håndfuld gode animerede film, såsom "Weathering with You". I den anledning skal vi se på fem oversete animerede perler, som virkelig fortjener et kig.

"Sandheden om Rødhætte" ("Hoodwinked!")

Kan et klassisk eventyr som Rødhætte og Ulven fortælles med en ny vinkel? Det kan diskuteres, men "Sandheden om Rødhætte" gør et hæderligt forsøg. Med en narrativ form i stil med Akira Kurosawas "Rashomon – Dæmonernes port" fortælles Rødhættes tur igennem skoven fra fire forskellige vinkler. Ulven er slet ikke ude på at gøre Rødhætte ondt. Bedstemor dyrker ekstremsport, og skovhuggeren vil hellere spise svinekød end at fælde træer. Og så er der en lille sød kanin, som måske ikke er så sød alligevel.

"Sandheden om Rødhætte" er fuld af så enormt meget charme og humor, at man bliver helt varm om hjertet. Både børn og voksne kan være med, men jeg vil især anbefale den amerikanske version, der har stemmer af Anne Hathaway, Glenn Close og en veloplagt Patrick Warburton. Historien glider afsted, og soundtracket prydes af originale, iørefaldende sange, hvor den banjospillende bjergged Japeth giver den hele kloven i en ægte showstopper. "Sandheden om Rødhætte" er en billig produktion rent animationsmæssigt, men historien er velskrevet, og charmen flyder igennem hele filmens univers. Absolut værd at se.

"Rango"

Filmen om krybdyret Rango og hans rejse i det vilde vesten vandt Oscaren for Bedste animationsfilm i 2011. Men filmen blev ikke den succes, den fortjente at blive. Instruktør Gore Verbinski ville – inden han kastede sig over en stor western i form af eventyrfilmen "The Lone Ranger" – forsøge sig i et mindre format. Der er animation et godt valg. Man kan mærke, at Verbinski kan sine western-referencer til fingerspidserne. Både "Vestens hårde halse" og "Den gode, den onde og den grusomme" hyldes, men det træder ikke i forgrunden for historien.

Johnny Depp giver desuden en passioneret og morsom stemmepræstation som Rango. Man kan mærke, at han har levet sig helt ind i det lille krybdyr og giver animationen liv. Historien er et rip-off af "Chinatown", men det fungerer upåklageligt. Animationen er grovkornet, men det er kun med til at gøre den mere original. Oscaren var i hvert fald fuldt fortjent. "Rango" henvender sig mest til det voksne publikum, da den godt kan være voldsom. Så vil man give sig i kast med mere krævende animationsfilm, er "Rango" et godt sted at starte. Støvet vil ikke lægge sig ved første syn, og man får lyst til at se den igen for at fange alle referencerne.

"Ildfluernes grav" ("Grave of the Fireflies")

Når snakken går på animé, er det naturligvis Hayao Miyazaki, de fleste kender. Ikke ret mange kender hans partner, der var med til at starte Studio Ghibli, Isao Takahata. Den ældre animator har stået bag animationsfilm på niveau med Hayao Miyazaki, men hvor Miyazaki nok kan kaldes mainstream i sin egen stil, holder Takahata sig mere til arthouse. Det er ikke altid nemt at gå til Takahata. Eksempelvis "Prinsesse Kaguya" handlede mest om stemning og filosofiske tankestrøg. Tilbage i 1988 stod han dog bag særligt én film, der i dag betegnes som den animé, alle bør se.

"Ildfluernes grav" udspiller sig under 2. verdenskrig og følger en ung mand og hans lillesøster, der forsøger at overleve rædslerne i det krigsramte Japan. Resten bør man selv opleve, men børnevenlig er den bestemt ikke. "Ildfluernes grav" er én af de mest rørende og sørgelige animationsfilm nogensinde lavet. Den blev en succes i hjemlandet, men blev ikke set meget udenfor Japan i firserne. Med tiden har den opnået klassikerstatus. En stærk oplevelse er i vente.

"F for får" ("Shaun the Sheep: The Movie")

Aardman Studios er nok mest kendt for modellervoks-duoen Walter & Trofast. De fik i 2005 tilmed deres egen film, som bestemt også fortjener en anbefaling. Nick Park, skaberen bag, er en perfektionist uden lige. Men det bør man også være, når man arbejder med stop-motion. Den samme teknik, som også blev brugt til blandt andet "The Nightmare Before Christmas". Vi flytter én ting lidt, tager et billede, flytter igen, tager et billede og så videre og videre. En stop-motion-film tager omkring fem år at lave, og Nick Park er en mester ud i håndværket.

Fåret Frode kender flere børn og unge nok fra tv-serien "F for får" eller "Shaun the Sheep", som den hedder på engelsk. I 2015 fik Frode og hans venner en hel spillefilm. Historien er måske ikke videre original, men til gengæld emmer filmen af så meget charme og finurligheder, at man kun kan nyde hvert sekund. Filmen leger med konventioner og er fuld af visuelle gags, som kun englænderne er mestre til – i en blanding af sort humor og slapstick. Men alle kan være med. I 2019 kom fortsættelsen "Fårmageddon", en lige så stor oplevelse. Ikke ét eneste ord i universet ytres, men det behøves heller ikke. Humoren og stop-motion'en giver det hele en ekstra dimension.

"H.C. Andersen og den skæve skygge"

Listens danske islæt er i form af Jannik Hastrups originale og særprægede "H.C. Andersen og den skæve skygge". Hastrup er mest kendt for at lave familievenlige eventyr med Cirkeline og hendes venner Frederik og Ingolf. Med eventyret om H.C. Andersen viser den danske animator imidlertid, at han også kan fortælle en alvorlig historie, hvor ældre børn og voksne kan være med.

Filmen var et drømmeprojekt for Hastrup, der var meget fascineret af Andersens privatliv. Vores berømte forfatter var en meget privat og sky mand, og han kæmpede med nogle mørke dæmoner. Filmen skaber et portræt af Andersen, som måske ikke er hundrede procent positivt, men som er reelt og sandfærdigt. Det er en meget skæv og anderledes animationsstil, næsten i stil med Terry Gilliams collage-tegnestil fra "Monty Pythons Flyvende Cirkus". Hvilket kun er med til at give filmen sit eget unikke visuelle look. "H.C. Andersen og den skæve skygge" er ikke en film for alle. Men den fortjener et kig. I hvert fald for at se, hvordan én af Danmarks bedste animatorer kan være skæv og anderledes, når han får frie tøjler. Originalitet er Jannik Hastrup i hvert fald fuld af, og det er en befrielse inden for dansk animationsfilm.

Top Tirsdag er Moovys faste ugentlige topliste. Hver tirsdag oplister vi personlige favoritter, aktuelle filmskabere og de knapt så aktuelle, mere skæve temaer.

Kommentarer

Top Tirsdag: Fem oversete animationsperler

  • ★★★★1

    “Grave of the Fireflies”, en af de mest højest respekterede og anerkendte animationsfilm nogensinde, er overset? I så fald kan alle ældre film kaldes overset.

    Kruse 1-09-20 12:29

  • ★★★★★★0

    “Grave of the Fireflies”, en af de mest højest respekterede og anerkendte animationsfilm nogensinde, er overset? I så fald kan alle ældre film kaldes overset.

    Tænkte lidt det samme.

    T. Nielsen 1-09-20 12:37

  • ★★★★0

    Kun fire anime-film har flere stemmer på IMDb. “Spirited Away”, “Princess Mononoke”, “Howl’s Moving Castle” og “My Neighbor Totoro”.

    Kruse 1-09-20 12:56

  • ★★★★0

    Rango er vel heller ikke ligefrem overset?

    Darth Wayne 1-09-20 14:10

  • ★★★★0

    Rango er vel heller ikke ligefrem overset?

    Nej, det vil jeg heller ikke mene. Man kan måske argumentere for, at den ikke længere bliver talt om så meget.

    Kruse 1-09-20 14:30

  • ★★★★1

    Jeg vil gerne slå et slag for Mary & Max og The Secret Of Kells. Der er satme mange oversete animationsfilm derude. Der er så også en del, der giver op på animationsfilmene når de bliver voksne, hvilket er virkelig synd.

    David Lund 1-09-20 14:33

  • 0

    Imo er en overset animationsperle: Manolos magiske rejse (The book of life). Den er faktisk magisk :)

    Gormanden 2-09-20 06:33

  • ★★★★0

    Mary & Max

    Ernest and Celestine 

    Strings

    Song of the Sea

    The Congress

    Det er 5 jeg vil fremhæve, som ikke er nævnt endnu 

    Guldager 2-09-20 06:38

  • 0

    Jeg vil gerne anbefale:

    1. Boy & the World (aka. O Menino e o Mundo) (2013)
    2. Son of the White Mare (aka. Fehérlófia) (1981)
    3. Mary & Max (2009)
    4. The Point! (1971)
    5. 9 (2009)

    Herrguth 2-09-20 07:08

  • ★★★★0

    Mary & Max

    Ernest and Celestine 

    Strings

    Song of the Sea

    The Congress

    Det er 5 jeg vil fremhæve, som ikke er nævnt endnu 

    Mary & Max var nævnt :) 

    Guldager 2-09-20 07:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen