Pinligt, at jeg stadig ikke har fået set "The Night of the Hunter"! Men hey... jeg har da både købt den på dvd OG Blu-ray i årenes løb, woohoo!
Moovy Exclusive: Top Tirsdag: Fem paranoide stalker-film
Vi giver dig fem stalker-film, der er værd at ligge på lur efter.
Filmhistorien har budt på adskillige stalkere. Antagonister, der med mørk kraft har overskygget alt andet i de stakkels protagonisters liv. Eller omvendt er det hovedpersonerne, hvis sindstilstande synes besat af idoliserede kendisser. Tematikkerne om den ustoppelige stalker knyttes til en lang række film, der belyser besættelsen på hver deres måde.
Genren kan udfordre identitet og seksualitet, og den kan vise, hvad voldelige kriminelle vil gøre for at hævne sig. Eller måske notoriske forfølgere, såsom i slashere – eller udadtil almindelige mennesker forgabt i kendisser. Især fem film på tværs af underkategorier indenfor stalker-film er værd at ligge på udkig efter.
Enlig pige søger
Den danske titel oser af seksuelle undertoner – af god grund. Barbet Schroeders "Single White Female" er ikke alene en subtil stalker-film. Det er også en interessant behandling af femininitet, som ikke er sky for at blotte den erotiske natur. "Enlig pige søger" er godt nok skrevet af to mænd, men med en kvindelig instruktør bag ligger fokusset mere på sammensmeltningen af to værelseskammeraters identiteter, som var det et kryds mellem Ingmar Bergmans "Persona" og Polanskis "Den nye lejer". Bridget Fonda og Jennifer Jason Leigh er betagende i deres først blide, så paranoide portrætter af udadtil uskyldige personer.
Udflugt med døden
Relativt uerfarne mænd smides ud i ukendte landområder, hvor gruppementalitet overskygger rationalitet, og lokalsamfundet vender sig mod disse uvidende, arrogante nytilkomne. Tidsløst Hollywood-tema, som er set i en håndfuld klassikere. Hovedpersonerne oplever hurtigt en følelse af magtesløshed som i Sam Peckinpahs kontroversielle og seksuelle udforskning af maskulinitet med "Køterne" (eller "Straw Dogs" på originalsproget). Dog kan home-invasion-filmen ikke hamle op med den kombinerede styrke fra Walter Hills Vietnam-allegori "Manøvre med døden" og den slet skjulte homoerotiske "Udflugt med døden". Det brede karaktergalleri i den førstnævnte ser sig hurtigt formindsket, og her begynder filmen især at skinne i portrættet af patruljens sammenhold. John Boormans "Udflugt med døden" praler med en hypermaskulin Burt Reynolds, mens Jon Voights ekspressivt fortvivlede ansigt giver en følelsesmæssig, næsten feminin dybde – alt imens mystiske lokale overvåger dem fra tætsluttende træer.
Psykopat på fri fod
Måske har synet på politiarbejdet ændret sig som konsekvens af tumulten i USA. Ikke desto mindre har filmverdenen set sin del af politibetjente og FBI-agenter, hvis hverdagsliv omformes til målet for hævngerrige stalkere. Især forholdet mellem Clarice Starling og Hannibal Lecter i "Ondskabens øjne" bærer præg af en særegen besættelse, og mere action-mainstream har "Die Hard – Mega Hard" en hævn-stalker på spil. Dog er det den kriminelt underkendte "Psykopat på fri fod" fra 1991, som forener den noble politimand med forbrydergeniet på hævntogt. Katten-efter-musen-filmen præsenterer altid bundsolide Denzel Washington som ung politibetjent. John Lithgow bryder efter mange års fængsel ud med en fantastisk fanatisk plan om at ødelægge drømmelivet for Denzel, som smed ham i spjældet. "Psykopat på fri fod" fremstiller underholdende et kriminelt mastermind, og så er den bare fuld af dejligt overdrevne one-liners.
Kludedukken
Den bærende faktor er ikke altid den personlige relation mellem stalkeren og offeret. En gang imellem tropper der en ondsindet, pengesulten kriminel op, hvis eksistens udelukkende synes drevet af fundet af den næste pose guld – selv hvis posen er gemt i et barns stoflegetøj. Robert Mitchums Harry Powell er fuld af religiøs fanatisme og forførende prædikener i "Kludedukken". "The Night of the Hunter", som filmen passende hedder på engelsk, viser med enestående kameraarbejde kampen mellem det gode og det onde, kærlighed og had i samhør med noir-genrens altid besnærende skyggespil. Her er forfølgeren drevet af altomsluttende grådighed, og ingen af de to "Cape Fear"-film kunne have eksisteret uden Mitchum.
The King of Comedy
Siden Hollywood begyndte at skubbe helt almindelige mennesker ind i filmmediets rampelys, har fans, beundrere og trofaste tilhængere været besatte af filmstjernerne. Ikke alle stjerne-stalkerne er så ufrivilligt komiske som John Travoltas Moose i "The Fanatic", men grundidéen er der: Fans er misundelige på, vil destruere eller dele idolets liv. Clint Eastwoods "Mørkets melodi" spiller på det selvbiografiske, men Martin Scorseses "The King of Comedy" er unægteligt den førende (stalker)fan-favorit. Selvom filmen om komikeren Rupert Pupkin var et flop ved udgivelsen, er den kun vokset i agtelse med tiden. Hvis den Oscar-vindende "Joker" var et hit for dig, skal du se "The King of Comedy" – ikke mindst fordi det rent faktisk er en god version af samme historie.
Top Tirsdag er Moovys faste ugentlig topliste. Hver tirsdag oplister vi personlige favoritter, aktuelle filmskabere og de knapt så aktuelle, mere skæve temaer.
