"007 First Light": Første trailer til det danskproducerede "James Bond"-videospil
IO Interactive, som står bag den populære "Hitman"-spilserie, inviterer gamere til at spille en ung og uskolet Bond i 2026.
Det er hele fem år siden, at vi her på Moovy delte nyheden om, at det danske videospilfirma IO Interactive (også kendt som IOI) arbejder på et stort og ambitiøst videospil om en af popkulturens helt store helte: James Bond.
Der findes allerede mange (mere eller mindre succesfulde) Bond-spil derude, men "007 First Light" tegner sig umiddelbart til at blive et af de allerbedste af slagsen, idet IO Interactive har et stærkt bagkatalog, som bl.a. består af adskillige succesfulde spil i "Hitman"-franchisen.
Og nu fem år efter annonceringen har IO Interactive delt den første trailer til spillet, og den kan ses herunder.
Traileren understreger, at vi har at gøre med en meget ung Bond, der er en helt nybagt rekrut i MI6. Han tager hul på sin første store mission, der netop kan sikre ham status som en 00-agent.
Videoen vækker også minder om netop de førnævnte "Hitman"-spil, idet man som Bond tydeligvis både kan agere skydegal actionhelt eller mere mådeholden, forsigtig spion. Vil du snige dig ind på en vagt eller plaffe ham ned? Det valg får du lov til at træffe i 2026, hvor "007 First Light" udkommer til både Nintendo Switch 2, PlayStation 5, Xbox Series X/S og pc.
Vi bør også få flere gameplay-klippet fra spillet snart, men i mellemtiden kan den omtalte trailer ses her: